Ådalen, der fandt sit gamle jeg
Foto: Povl Toft
Skjern Å’s vandmotorvej er nedlagt og erstattet af et snoet å-løb, som har forvandlet ådalen til en mosaik af søer, sumpe og enge med lappedykkere, viber, klyder og svømmeænder. En hvid stork har også besigtiget den ny natur
Af Jan Skriver, den 11.6.2001
Man må sno sig, sagde åens venner. Det fik åen så lov til. Derpå satte den ådalen under vand i en mosaik af søer, sumpe og pytter. Og fugle og fisk vendte tilbage, mens folk fornøjede nød udsigten.
Sådan kunne en indledning lyde til det nye eventyrlige kapitel i historien om Skjern Å, Danmarks mest vandrige vandløb.
Nationens hidtil mest ambitiøse projekt til genopretning af tabt natur glimter dette forår som en landskabelig perle. Stort set dagligt indfinder nye fuglearter sig i området, som staten har spenderet 254 millioner kroner på at gøre våd og uregerlig.
- Det var fantastisk at opleve store fugleflokke besætte området allerede i ugen efter, at Skjern Å 30. oktober 2000 fik 19 kilometer af sine gamle slyngninger tilbage, siger Tage Madsen, der er naturvejleder på Skjern-Egvad Museum og en kender af fuglefaunaen.
Han er med til at samle alle de oplysninger, som en snes fugletællere fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF) skaffer på regelmæssige observationer i Skjern Å-dalen. Tællingerne giver et fingerpeg om naturens udvikling i dalen, der næste år vil lægge lavning til 26 kilometer snoet vandløb. Da vil projektet være fuldbragt.
- Tusinder af svømmeænder og hundreder af svaner rykkede med eet ind i den våde ådal sidste efterår. Det var imponerende at opleve åen give dalen sit gamle udseende tilbage i løbet af ganske få dage. Vandet kom så hurtigt, at nogle af gravemaskinerne, der havde banet en vej for det snoede løb, var ved at gå tabt i vandmasserne. Dynamikken i naturen var i sandhed genoplivet.
- Her i maj er de tusindtallige skarer af trækfugle fløjet nordpå, mens ynglefuglene har taget over. Hver uge bringer nye beboere i ådalen for en dag, siger naturvejlederen.
- Forleden opdagede vi den sorthalsede lappedykker. Den er aldrig tidligere konstateret i Skjern Å-dalen. Også den lille og den toppede lappedykker er rykket ind. Og vadefugle som den store kobbersneppe, brushanen og rylen er så småt ved at indfinde sig, mens deres nære slægtninge rødbenet, strandskaden og viben allerede har etableret pæne bestande, fortæller Tage Madsen.
Wildlife Image: Michael Sand
Viben har fået væsentligt bedre vilkår i ådalen, påpeger naturvejlederen. Der har altid været en god vibe-bestand i Skjern-området, men produktionen af unger har været lav, fordi vibernes reder ofte er blevet ødelagt af mark-arbejde. Det problem er sat under vand. Nu er ådalen blevet til et fugtigt vibeland uden tunge landbrugsmaskiner.
En hvid stork blåstemplede en dag i begyndelsen af maj den ny våde natur. Storken skal nok komme tilbage, når en fast bestand af frøer har etableret sig, spår Tage Madsen.
- Man skal tænke på, at ådalen har været drænet og dyrket land i tre årtier. Der vil gå nogen tid, inden bestande af padder, orme, krebsdyr og insekter, der hører den våde natur til, for alvor har fået fodfæste. Livet i ådalen er bogstaveligt talt begyndt fra en bar mark. Derfor vil vi formentlig først om et par år kunne se, hvor mange ynglefugle ådalen reder op til, siger Tage Madsen.
Naturvejlederen lavede for få år siden for Skov- og Naturstyrelsen en undersøgelse af fuglenes kolonisering af Poldene, som den allervestligste del af Skjern Å-dalen tættest på Ringkøbing Fjord hedder. Vandstanden i Poldene blev hævet dengang i et afgrænset område. Antallet af fugle fulgte straks med.
- 20 arter af vadefugle indfandt sig. Og området, der kun talte et par gråænder, da det var tørt, fristede med sin højere vandstand adskillige par skeænder, knarænder, atlingænder og mindst 15 par gråænder. Også grågåsen byggede rede. Nu er det samme ved at ske i stor skala i hele Skjern Å-dalen. Svømmeænderne og grågåsen er nybyggere på vej, siger Tage Madsen.
Den smukke sort-hvide vadefugl, klyden, med det krumme opadbøjede næb, har etableret en koloni på seks-syv par i den oversvømmede ådal. Klyden er en af de kolonister, som risikerer at gøre dyrekøbte erfaringer den første sæson.
- Nogle af de første ynglefugle i ådalen har slået sig ned på steder, der er upålidelige. Hvad der er en sikker ø i dalen den ene uge, behøver ikke at være det i den næste, fordi vandstanden ændrer sig. Derfor skal mange af de fugle, der har brug for sikre ynglesteder uden ræve, først lære området at kende, før de får succes med deres yngel, siger naturvejlederen.
Græsset gror kraftigt i disse dage, og i løbet af få uger vil det grønne look tage over, fordi plantedækket øger fladen, der kan ske en fordampning fra. Pytter vil fordampe, og sumpe vil skrumpe i sommervarmen.
- Allerede nu oplever vi en dynamisk natur, hvor vind og vejr og fjord påvirker hele ådalen, der er blevet en levende organisme med højvande, der veksler med lavvande. Vitaliteten og naturens egne kræfter hersker. Udsigten vil skifte fra måned til måned. Foråret har været præget af en meget høj vandstand, som har gjort området til en våd mosaik. Fra nu af vil mange af vandfladerne gradvist overlade ådalen til plante-væksten. Måske lige til de første storme begynder i efteråret og sætter hele dalen under vand på ny, siger Tage Madsen.
Med plantevæksten træder kreaturerne ind på naturscenen. Det er målet, at op imod 1500 ud af de 2200 hektar, der udgør den nye natur, skal afgræsses i ådalen. Drøvtyggere bidrager til at øge naturrigdommen. Afgræssede enge er ofte en garanti for et varieret fugleliv.
- 1. juni begynder vi at sætte hegn i en del af området. Når vandet har trukket sig så tilpas tilbage, at dyrene kan færdes i terrænet, vil 300-400 kreaturer denne sommer komme til at græsse. Det er planen, at der for hver hektar i ådalen skal være et græssende dyr, siger Jacob Harrekilde Jensen fra Skov- og Naturstyrelsen.
Derude hvor vandvejen slår sine bugter, noterer lystfiskerne, at fiskeriet dette forår har været rigere, end det har været tilfældet de senere år.
- Siden fiskeriet efter havørreder, laks og regnbueørreder begyndte 16. april, er der landet 150 fisk fra Skjern Å. I de seneste forår har antallet ligget på 50-100 fisk, siger Jakob Sørensen fra Skjern Å-dalens Lystfiskerforening.
Den er blandt de seks foreninger i Skjern Å-sammenslutningen, som fiskerne har pligt til at rapportere deres fangster til. Derfor ved man præcist, hvor mange fisk, Skjern Å beriger lystfiskerne med.
Der er dette forår fanget fire laks i åløbet, der nu snor sig som i storhedstiden, da Skjern Å kunne fostre kæmpe-laks på 26,5 kilo.
- Vi skal passe på med at drage forhastede konklusioner på baggrund af de første måneder med Skjern Å i sit oprindelige løb. Foråret har været koldt. Derfor har de mindre havørreder haft en tendens til at blive længere tid i åen, før de er trukket mod havet. Men der er ingen tvivl om, at ørredernes og laksens gyde-muligheder vil blive væsentligt forbedret. Om nogle år vil vi for alvor kunne høste frugterne af naturgenopretningen, siger Jakob Sørensen.
Der er også udsigt til gedder på krogen. Før 30. oktober 2000 var Skjern Å en snorlige vandmotorvej, hvor vandet løb med samme hastighed hele vejen ud mod Ringkøbing Fjord. Nu hvor den snor sig, veksler farten på vandvejen. Der er allerede opstået partier med stærk strøm og dybe huller. Og der er steder, hvor vandet flyder dovent. Her står gedderne og lurer på bytte. Det samme gør et stigende antal lystfiskere.
|
