Trofæ Rapport
Rapport om Ungarn udløste læserstorm
The Hunting Report's rapport i januar om manipulerede jagttrofæer i Ungarn har udløst en strøm af emails pro-kontra den opsigtsvækkende rapport. The Hunting Report har nu fået information om lignende trofæmanipulation i Bulgarien og er ved at stykke en ny rapport sammen om fænomenet.
Trofæforsendelse røvet i Sydafrika
En ny trussel mod trofæjagt er konstateret i Sydafrika, hvor bevæbnede røvere i sidste måned havde held til at sætte sig i besiddelse af en trofæforsendelse. Via satellitsporing lykkedes det imidlertid for de sydafrikanske myndigheder at få fat på trofæerne samme dag og befri en kidnappet chauffør.



