Bukkeopsats.dk er nu i luften
Så er det med at fatte målebåndet. På få minutter kan man på Bukkeopsats.dk opmåle sine bukketrofæer og med meget stor nøjagtighed nå frem til bukkens samlede pointsum. Det uanset om opsatsen er sat på plade eller stadig befinder sig på den nyskudte råbuk.
Ny hjemmeside gør det nemmere end nogensinde at beregne bukkens samlede pointsystem.
På Bukkeopsats.dk kan man indtaste alle relevante oplysninger på et par minutter. Dermed kan man få en meget præcis vurdering af bukkeopsatsen samlede antal point. Den dag man præsenterer den hjemme-opmålte bukkeopsats for en autoriseret trofæopmåler vil der kun forekomme marginale udsving i forhold til egne resultater.
Opmålingsmetoden, der anvendes på bukkeopsats.dk , er det internationalt anerkendte SCI system, som anvendes på alle trofæbærende arter verden over.
Systemet afviger på flere områder fra det her til lands mest udbredte CIC system. Bl.a. ved at bukkens vægt, volume samt skønhed eller mangel på samme IKKE indgår i beregningen.
Det er de direkte målbare ting, som stanglængde, sprosselænge, omkrans af stang og rosenkrans samt udlæg, der gives kredit for.
Opmåleren skal ikke vurdere om opsatsen er regelmæssig og har den rigtige farve etc. Heller ikke den usikkerhed, der er knyttet til beregning af volumen ved nedsænkning i vand, er med i den beregningsmodel, som anvendes på Bukkeopsats.dk .
Det betyder, at jægeren der vælger at lade sin opsats opmåle efter SCI, er fri for at spekulere i afsavningsmetoder og opbevaring af trofæet under for de obligatoriske tre måneders tørring før officiel opmåling. Det er set, at jægere har valgt at lade bukken "tørre" i fryseren inden opmålingen, da en nyafkogt opsats vejer mere og dermed scorer mere i det traditionelle CIC system. Den slags kreativitet og omgåelse af reglerne hjælper ikke i SCI systemet, da forskellen på en "våd" opmåling og en opmåling efter tre måneders tørring er meget minimal. Bl.a. fordi kraniet ikke indgår i beregningen anvendt på Bukkeopsats.dk .
Derfor kan man også umiddelbart efter nedlæggelsen af bukken beregne opsatsens pointsum. Naturligvis vil den tørre en lille smule ind, men det vil ikke påvirke resultatet nævneværdigt, når den tre måneder senere kan opmåles officielt.
Det betyder, at de mange bukke, som allerede er hængt på væggen, stadig er værd at opmåle. Bukkeopsatsen har ikke tabt nævneværdige point i de år, hvor den har samlet støv på opsatsvæggen. På den måde er SCI reglerne anvendt at bukkeopsats.dk mere fair overfor ældre bukkeopsatser. Faktisk kan der meget vel gemme sig en eller flere oversete medaljebukke i samlingen, hvis den måles efter reglerne anvendt af Bukkeopsats.dk , hvor vægten ikke indgår. Kun det, som man kan måle med et centimetermål, gives der som nævnt point for.
Om medaljer på Bukkeopsats.dk
"Gør det selv opmåling" har hidtil være forbundet med stor usikkerhed. Indviklede opmålingsmetoder har betydet, at kun ganske få har givet sig i kast med selv at opmåle bukkeopsatse.
Holdningen har været at "det alligevel ikke rigtig kan bruges til noget. Den dag den hjemmeopmålte opsats præsenteres for en autoriseret trofæopmåler, ja da holder resultatet alligevel ikke"
Men sådan behøver det ikke være. CIC reglerne er ganske rigtig komplicerede og kræver både viden og stor erfaring. Til gengæld er SCI reglerne, der anvendes til opmåling af råbukkeopsatse, ganske enkle. Faktisk kan de anvendes af alle, der kan betjene et målebånd. Med den nye bukkeopsats.dk ved hånden har det aldrig været nemmere f.eks. at afgøre om man har at gøre med en potentiel madaljebuk ...
Medaljekravet til SCI er p.t. følgende:
Bronze=36"
Sølv=45 4/8"
Guld 51 1/8
Bemærk at pointsummen opgøres i tommer. Det skal "gør det selv opmåleren", som anvender bukkeopsats.dk , se helt bort fra. ALLE mål opgives og indtastes i centimeter. Herefter regner formlen selv resultatet om til tommer og point.
En buk, som opmåles til 36 tommer, får 36 point og er dermed ifølge de nuværende kriterier berettiget til en bronzemedalje. Dog skal bukken i sagens natur opmåles af en autoriseret trofæopmåler, før den kan tildeles medalje. Listen over landes højst uddanse opmålere – de såkaldte Master Measurers - ses på Bukkeopsats.dk Bemærk at der også findes SCI-opmålere, der har gennemgået et brevkursus og som er kvalificeret til at opmåle efter SCI. Dog vil kun de opmålere, der er uddannet på SCI seminar og har gennemført tilsvarende eksaminationer i SCI regi, være opført på bukkeopsats,dks liste over autoriserede opmålere.
Brugernes opmålingsresultater, der sendes til Bukkeopsats.dk , samles i en stor database. Det er frivilligt om man ønsker at lade sine opmålinger registrere i denne, men ideen med Bukkeopsas.dk er bl.a. at samle så stor en database som overhovedet muligt. Herfra kan der trækkes mange spændene statistikker. Både lokalt, nationalt og internationalt. Også bukke nedlagt i Polen, Sverige eller andre lande kan således opmåles og registreres på den nye hjemmeside.
Brugere, som opmåler via bukkeopsats.dk , vil på mail modtage et opmålingsskema, der viser resultatet af ens "gør det selv opmåling"
Hvis og såfremt opsatsen senere opmåles af en autoriseret opmåler vil resultatet af dennes opmåling kunne tastes ind sideløbende med egne resultater. På den måde vil det være muligt at verificere eventuelle medaljebukke.
Netnatur.dk , Jagtårbogen og det nye Hunters Travel vil følge udviklingen på Bukkejagt.dk tæt og især vil Netnatur.dk løbende bringe nyt om de bukke, der tastes ind i systemet, der har kategorier for bukke nedlagt med hhv. riffel, hagl og bue.
Ønsker man bukke registreret på den internationale liste, kræver det medlemskab af SCI.




