Udskriv

Nettets bedste stænger

Skrevet af Michael Sand til . Sendt til Trofæ Opmåling

Trofæopmåling

Hvem har nettets længste stænger? Det og meget mere kan man søge efter på den kun tre uger gamle Bukkeopsats.dk, hvor der allerede er indtastet godt 400 potentielle medaljebukke.

Hvem har skudt bukken med de længste stænger? Hvem har skudt bukken med de længste opmålte stænger i Danmark, Sverige, Polen etc. Og hvem har skudt bukken med de bedste stænger i kommunen, hvor man jager eller bor?

Det om meget mere kan man søge efter på Bukkeopsats.dk, der gik i luften stort set samtidig med, at den nye bukkejagtsæson startede den 16. maj 2012.

Brugerne har taget særdeles godt i mod det nye system, der er baseret på et tast selv system, hvor jægerne selv kan opmåle og registrere deres bukke på en rangliste.

Ikke mindre en 400 af de indberettede bukke på Bukkeopsats.dk er ifølge reglerne udviklet af SCI potentielle medaljebukke. Men søgefunktionen er ikke kun interessant for dem, der ønsker at se ranglisterne for de største danske, polske eller lokale bukke etc. Søgefunktionen kan også anvendes til at søge på alle de indtastningsoplysninger, der er anvendt for at udregne den samlede SCI-pointsum.

Og selv om der naturligvis altid har været opmærksomhed omkring bukkeopsatse med høje stænger, kan vi nu på Bukkeopsats.dk tilbyde at søge på alt fra rosenkranse til venstre bagsprosse etc.

Vil man f.eks. se opmålingsresultatet af den buk i Hjørring eller Roskilde Kommune (via postnumre), der har den største forsprosse eller det største eller for den sag skyld mindste udlæg, er det alt sammen muligt.

Desuden er det nu muligt at se billeder og beretninger ved flere af de indtastede opmålinger. Ikke alle jægere, der bruger Bukkeopsats.dk, vedhæfter tekster og billeder, men nå det sker, mærkes disse bukke med foto- og tekstikoner i oversigten. (Klik på pointsummen)

Tilsvarende vil bukke, der er opmålt af en autoriseret SCI-opmåler få tildelt en verificering i ranglistens oversigt. Guld, sølv eller bronzeikoner tildeles udfor medaljebukke og en grøn verificering udfor for bukke, der enten ikke kan opnå medalje eller endnu ikke har tørret så længe, som reglerne beskrevet af SCI kræver.

FØRST når bukken har tørret i to måneder, vil en opmålt buk kunne tildeles medalje. DERFOR optræder der verificerede "grønne" opmålinger uden medalje selv om de har opnået en pointsum, der burde udløse en SCI medalje.

Når dette er nævnt, skal det dog også understreges, at opsatsens pointtab under udtørringen oftest er ganske minimalt, da bukkene på Bukkeopsats.dk opmåles efter SCI reglerne, hvor vægt og volumen ikke regnes ind i den samlede pointsum.

Derfor vil Bukkeopsats.dk ikke diskriminere bukke, der har hængt på væggen i måske flere år. Selv meget gamle opsatse vil score så godt som de gjorde, da de blev nedlagt.

    Foretag selv trofæopmåling

    Det er muligt selv at foretage trofæopmÃ¥ling af sin bukkeopsats i bÃ¥de CIC og SCI. Besøg hjemmesiden bukkeopsats.dk og se hvor dit trofæ ligger i statistikken.

    På siden findes også en liste over opmålte bukkeopsatser og på forsiden af Netnatur ses desuden en liste over seneste opmålte trofæer.

    Diverse annoncer

    Avls Labrador Gul
    Avls Labrador Gul
    (Hunde / Hundelisten)
    20-05-2013
    Opmåling Trige 26/6
    Opmåling Trige 26/6
    (Arrangementer / Arrangementer tilbydes)
    27-05-2013
    Labrador hvalpe
    Labrador hvalpe
    (Hunde / Hunde sælges)
    07-05-2013
    Bretonhvalpe sælges
    Bretonhvalpe sælges
    (Hunde / Hunde sælges)
    12-05-2013

    Dagens Trofæ

    trofæ - dagens billede