Oversigt over seneste bukkeopmålinger
Netnatur.dk trækker nu en dynamisk liste direkte fra Bukkeopsats.dk ind på forsiden af Netnatur.dk og giver desuden en lille forsmag på nogle af de statstikker, som kan trækkes på den nye hjemmeside.
Det går stærkt på Bukkeopsats.dk og selv om man jævnligt besøger siden har det hidtil været vanskeligt at finde de nyeste indtastninger i mængden af oplysninger, der er knap så nye. Derfor trækkes der nu en dynamisk liste direkte fra Bukkeopsats.dk og ind på forsiden af Netnatur.dk Dermed kan man altid holde sig opdateret, hvis man vel at mærke besøger Netnatur.dk jævnligt.
Listen erstatter dermed den første liste, der viste de 15 største registrerede bukke på siden.
Vi vil fremover anbefale brugerne selv at trækker de statistikker på siden, som de finder interessante. Mulighederne er mange og vi har her trukket de bukke, der har scoret mest indenfor felterne venstre stanglænge, udlæg, vesntre rosenkranse samt venste bag- og forsprosse.
Længste venstre stang: En bruger, der kalder sig Abi, har den buk med den længste venstre stang. Den er indtastet til hele 33,5 cm
Længste venstre forsprosse: Bukken med den længste forsprosse tilhører Peter Dirksen, som har en buk med venstre forsprosse målt op til 15,2 cm.
Længste venstre bagsprosse. Den sidder på en svensk buk nedlagt af Thomas anderson. Bukkens venste bagsprosse er indtasteet til 8,4 cm
Største venstre rosenkranse. Andrew Stronach har med en skotsk buk den opsats på Bukkeopsats.dk, der har de største rosenkranse. De er indtastet til ikke mindre end 19,5 cm.
Største udlæg: Jens Backs polske buk har et udlæg på hele 21,8 cm, hvilke gør den til den buk på listen, der har den største afstand mellem stængerne.
NB: Statistikken er trukket den 23 juni 2012 og der tages forbehold for indtastningsfejl.




