Midt i ugenerede, naturskønne omgivelser ligger denne skønne landbrugsejendom, der giver den aktive og naturelskende familie et hav af muligheder. Helt klart et besøg værd!
Der er her tale om en rød murstensejendom fra 2001. Ejendommen er ideelt beliggende midt i en unik, bakket natur, som hver dag sikrer jer naturskønne udsigter, så langt øjet rækker. Den store grund på14,2 hektar er helt sikkert noget for jagtelskeren, som dagligt vil se hare, fasaner og rådyr. Her er store, åbne vidder og en stor sø, hvor man kan sætte sig ned på de helt varme sommerdage. Omkring huset er også gode terrassespots både mod syd og vest, hvilket sikrer jer solens stråler dagen lang. Den vestvendte terrasse er desuden halvt overdækket, hvorfor I her også kan søge læ og skygge.
I bosætter jer i rolige og ugenerede omgivelser, og omkring jer indbyder den unikke natur til et hav af gode gåture i det fri. Fra ejendommen er der cirka 5 min. kørsel til Sindal, hvor der venter jer butikker, indkøbsmuligheder, mad- og vinoplevelser. Her finder ungerne tilmed skole, øvrige institutioner og station til offentlig transport. Yderligere, kan I nå Hjørring på et kvarter, Frederikshavn på en lille halvtime og Aalborg på bare 40 minutter.
Vi glæder os til at vise jagtejendommen og den unikke natur frem for jer!
Læs mere om ejendommen her.