Velkommen på Østergaard.
En ejendom i særklasse med en skøn beliggenhed i skovens dybe stille ro.
Præsentabel allé fører op til ejendommen, hvor et flot og harmonisk rødstensstuehus byder indenfor i en dejlig lys bolig, hvor man fra boligens hall har adgang til både vinkelstue samt ejendommens store lyse køkken med god skabsplads. Endvidere rummer stueplanen stor stue, stort bryggers med installation til vaskemaskine og tørretumbler. Fra bryggerset er der adgang til værelse med glasparti mod køkkenet, ligesom der i forbindelse med bryggerset er gæstetoilet.
1. sal er indrettet med 2 gode kvistværelser, 2 gode gavlværelser samt stort lyst badeværelse med både brus og badekar. Der er isat nye vinduer i stuehuset i hhv. 2019 og 2021.
Ejendommens driftsbygninger fremstår anvendelige, velvedligeholdte og veldisponerede og består af god værksteds / garagebygning på 406 m2 med god højde, og hvor der er indrettet fyrrum til stokerfyret.
Mod øst ligger regulær lade bygning på 795 m2 med trykfaste vægge og og forplads foran bygningen som er udlejet for 96.000 årligt + forbrug.
Endvidere stort drivhus / orangeri (jf. BBR registreret med 50 m2).
Der medfølger ingen besætning, beholdninger, maskiner eller inventar, herunder småmaskiner og håndværktøj.
Som en naturlig del er der velanlagt haveanlæg og god faste pladser / veje rundt ved bygningerne.
Det samlede matrikulære areal udgør 7,0964 ha. som er fordelt på ca. 5,44 ha græs i omdrift og det resterende areal består af bygninger, gårdsplads og hegn mv.
Ejendommen rummer en god og alsidig jagt med bl.a. god bestand af råvildt og kronvildt i området. Alt i alt en super spændende ejendom med masser af muligheder, beliggende i større skovområde mellem Vojens, Toftlund og Agerskov.
Læs meget mere om ejendommen lige her: https://www.landbogruppen.dk/sag/22370000226/hyrupvej-37-6541-bevtoft/
Besigtigelse alene efter aftale med Ejendomsmægler Hans Henrik Christensen tlf. 20536447 eller hhc@landbogruppen.dk