Naturstyrelsen udlejer jagten i del af Sønderhavskovene (Hønsnap skov og Kelstrup Fredsskov).
Arealet udgør ca. 157,2 ha.
Arealet er beliggende mellem Rinkenæs og Kollund tæt på Flensborg fjord.
Skoven er en frodig løvskov i et kuperet terræn, med et mindre indslag af nåletræ.
I den sydlige del af skoven er søen springom som er ca. 1,5 ha. stor.
Skoven afgrænses primært af landbrugsarealer. Nogle mindre privat skovareal ligger som enklaver i skoven. (se kort på styrelsens hjemmeside)
Skoven vil overgå til urørt skov i kontraktperioden og vil derfor over tid bliver mere ufremkommelig,
Af jagtbare vildtarter er primært råvildt, dåvildt, ræv, mårhund, harer, ringdue samt skovsnepper.
For råvildt vil der være en årlig kvote, for dåvildt bliver der tildelt en kvote for en 2-årig periode, for småvildt er der ingen begrænsning.
Arealet har tidligere været udlejet.
LÆS mere på NST.dk
Arealet udlejes for en 5-årig periode fra 1. april 2024 til 31. marts 2029.
Lejemålet kan forlænges med en yderligere 5-årig periode, jf. jagtlejekontraktens § 2.
Tilbud på jagtleje skal afgives på tilbudsblanketten, der er vedlagt i bilag 1.
Tilbudsblanketten skal være Naturstyrelsen Sønderjylland, Felstedvej 14, 6300 Gråsten, SDJ@NST.dk i hænde senest den 20. marts 2024 kl. 14. Tilbud, der modtages efter dette tidspunkt, vil ikke blive taget i betragtning.
Ved brug af e-mail SDJ@NST.dk skal tilbudsgiveren i emnefeltet skrive: Må ikke åbnes i postmodtagelsen Sønderhavskovene.
Tilbudsgiveren har i alle tilfælde ansvaret for, at tilbud kommer rettidigt frem.
Naturstyrelsen antager tilbuddet med den højeste tilbudte pris, med mindre Naturstyrelsen gør brug af muligheden for at indhente supplerende overbud eller Naturstyrelsen vælger, at annullere udbuddet, jf. nedenfor om annullation.
Supplerende overbud gennemføres, hvis et eller flere tilbud er på over 100.000 kr. Overbudsrunde gennemføres ved at de tilbudsgivere, hvis tilbud ligger inden for de højeste 20 % af det højeste afgivne bud, får meddelelse om et tidspunkt, hvor de senest kan afgive et supplerende tilbud.
Naturstyrelsen antager tilbuddet med den højeste tilbudte pris, med mindre udbuddet annulleres.
Tilbudsgiver er ved afgivelse af tilbud forpligtet af den pris, der er angivet på tilbudsblanketten.
Tilbudsgiver er forpligtet til at vedstå sit tilbud i 1 måned fra tilbudsfristens udløb. Accepterer Naturstyrelsen inden for 1 måned tilbudsgivers tilbud, er tilbudsgiver således forpligtet til at indgå aftale med Naturstyrelsen om den pågældende jagtleje.
Tilbudsgiver kan herefter kun udtræde af kontrakten ved anvendelse af jagtlejekontraktens bestemmelser om opsigelse.
Udlejer har ret til at afvise lejer, medinteressenter eller medlemmer, hvis de er dømt eller har vedtaget bøde for grovere og/eller gentagne overtrædelser af jagt- og/eller våbenlovgivningen eller på anden måde tidligere har misligholdt en jagtlejekontrakt med Naturstyrelsen.