Fredskov beliggende Skovæblevej
Skovejendommen er beliggende i et attraktivt bynært skov- og naturområde ca. 1 km lige syd for E45 og øst for motorvejstilkørselsvejen nr. 170 ca. 2 km nordøst for Kolding centrum.
Skovparcellen er noteret i tingbogen som en landbrugsejendom uden beboelse på ca. 2,1 ha og er beliggende i landzone med landbrugspligt, og der er tinglyst fredsskov på hele arealet.
Ejendommen har været i familiemæssig eje gennem flere generationer og består af sammenhængende tre matrikler med et beskyttet vandløb som er oprenset årligt og udgør matrikelskellet mod sydøst og mod nordøst udgør motorvejstilkørslen matrikelskellet, hvilket fremgår af kortmaterialet.
Skoven består primært af ældre løvtræer, og der er de sidste 30 år alene skovet træ til brænde til eget brug i et meget beskedent omgang i form af væltede og udgåede træer.
Skovarealet er særdeles velplejet, skovvejene er pænt vedligeholdte uden dybe kørespor, og skovejendommen har en betydelig både hugst- og herlighedsværdi.
Se ejendommen her
Det skal bemærkes, at køber i forvejen skal eje en landbrugsejendom med en beboelsesbygninger for at kunne erhverve ejendommen i følge landbrugsloven.
For besigtigelse kontakt ejendomsmægler Bent Nielsen tlf. 20156332 eller mail bni@landbogruppen.dk