MEGET SJÆLDEN UDBUDT EJENDOMSTYPE I THY!
Unik liebhaver- og naturejendom midt i fantastisk natur ved Tved Klitplantage og Nationalpark Thy. En helt særlig ejendom: Jagtejendom – hesteejendom – lystejendom. Denne ejendom rummer det hele og her er bl.a. prima jagt på kronvildt! I Tved Klitplantage er der masser af muligheder for spændende gå-, løbe-, cykel- og rideture. Ejendommen kan erhverves på traditionel vis(af privatperson eller selskab) eller ved køb af det nuværende ejendomsselskab.
Kontakt Nybolig Thisted her
Ejendommen har et samlet jordtilæggende på 38,5 ha. Alle arealer er sammenhængende og beliggende lige rundt om bygningsparcellen. Her er lysåbne arealer – en del naturregistreret, åløb, afvekslende skovpartier med bl.a. ældre nåletræer og nye parceller med primært løvtræer og sekundært sitka, fyr og pil. Desuden 2 søer i terrænet, hestefold, agerjord/omdriftsarealer og have- / gårdanlæg omkring bygningsparcellen. Ca. 26 ha er tilskudsberettiget med mulighed for optimering. Der er gennemført store naturprojekter over de senere år og ejendommen består af en helt fantastisk varieret natur med mulighed for kæmpe store naturoplevelser og/eller jagt på egen grund – og oplevelserne vil over de næste år kun blive endnu større, når frugterne af det store arbejde med arealerne kan høstes! Desuden god mulighed for yderligere udvikling af de fantastisk natur- og jagtpotentialer på ejendommen.
Bygningsmassen består af 203 kvm bolig i funkis-stil opført af lokale håndværkere i 2016/2017. Moderne bolig med 5 værelser, 2 badeværelser og fantastisk køkken-alrum-stue.Generelt store, lyse rum med skøn udsigt mod skoven, til hestefolden og over de åbne marker. Energimærke A2010 og meget lavt energiforbrug! Udhus på 308 kvm opført i 2014 – heraf 66 kvm dobbelt-garage og 242 kvm hestestald med saddelrum og direkte adgang til folden samt maskinhus.Yderligere fritliggende udhus på samlet 98 kvm med isoleret værksted, fyrrum og selvstændig lejlighed med køkken/stue/soverum og badeværelse(ikke registreret som bolig). Ydermere findes der en lille “hytte” i skoven med mange anvendelsesmuligheder.
En sjælden kombination, hvor fremragende (nye) bygninger, stort sammenhængende grund-/naturareal, prima jagt og fantastiske naturomgivelser går op i en højere enhed!
Kontakt Nybolig Thisted her