Året 2019 har budt på 85 danske ynglepar af havørne. Knap 80 af disse par har haft ynglesucces og tilsammen fået 130 unger ud at flyve. Det er det højeste antal udfløjne unger i løbet af én ynglesæson
Af Jan Skriver, dof.dk
Et rekordstort antal på rundt regnet 130 havørneunger er kommet på vingerne fra de knap 80 reder, hvor de voksne ørne har haft succes i denne ynglesæson.
Dermed har Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) registreret mindst 1.069 udfløjne havørneunger i den danske natur siden 1996, da havørnen efter 100 års fravær igen blev dansk ynglefugl.
”2019 blev året, da vi nåede forbi et magisk tal på 1.000 indfødte havørneunger i den danske natur. Ynglesuccesen har været god i år, om end enkelte af parrene er mislykkedes med ynglen, selv om ørnene blev observeret på ynglelokaliteterne i det tidlige forår”, siger Kim Skelmose, der er leder af Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), som hvert år udarbejder en status over ørnebestanden.
På mange måder har virkeligheden omkring havørnen overhalet fantasien og drømmen. Da Projekt Ørn blev etableret af Dansk Ornitologisk Forening i 1992, lød det ambitiøse mål, at Danmark i 2040 skulle have 75 par havørne.
Danmark er designet til havørne
”Siden havørnen for 23 år siden på ny flyttede ind i den danske natur som ynglefugl, har vi registreret over 140 forskellige redeområder. Med sin kystlinje på 7.300 kilometer og sine mange fuglerige fjorde, søer og vige er Danmark et ideelt landskab for havørnen, der primært lever af vandfugle og fisk. Vi kan se, at ørnene fra år til år fortsat etablerer sig nye steder. På den baggrund tror vi, at en bestand på 150-160 ynglepar er realistisk i løbet af nogle årtier”, siger Kim Skelmose.
Havørnen har etableret sig i Danmark i en stigningstakt, som er langt hurtigere, end de fleste ornitologer havde forestillet sig for få årtier siden.
Respekt om store vingefang
Ikke kun har mange redemuligheder og et stort udbud af føde givet havørnen medvind. Det spiller også positivt ind for stigningen i bestanden, at rovfuglene er kommet til ære og værdighed, så der er opstået en stor folkelig opbakning til at beskytte ørnene.
”Selv om der fortsat er eksempler på illegal jagt og bevidste forgiftninger af ørne, så nyder de store rovfugle en meget stor bevågenhed i befolkningen. For eksempel bliver det med det samme opdaget, hvis der sker noget uregelmæssigt eller mistænkeligt i et ørneterritorium”, siger lederen af DOF’s Projekt Ørn.
Tillid giver større spillerum
Havørnene har også gjort det lettere for sig selv at yngle i et tæt befolket land som Danmark. Mange af ørnene er nemlig år for år blevet mere og mere tillidsfulde. Det har bogstaveligt talt givet de store rovfugle større spillerum og flere jagtmarker i landskabet.
”Populært sagt kan man sige, at havørnen har knækket koden for at leve i Danmark side om side med mennesket. I disse år ser vi bynære havørne, for eksempel ved Egå Engsø i udkanten af Aarhus. Her jager havørnene dagligt, selv om publikum er helt tæt på. Ørnene har vænnet sig til, at mennesker er gode nok. Hvis man opfører sig ordentligt overfor ørne, kan de næsten lære en at kende, og så får man storslåede oplevelser med dem”, siger Kim Skelmose.
Havørne koloniserer hovedlandet
Sydøstdanmark i almindelighed og Lolland, Falster, Sydfyn og Sydøstjylland i særdeleshed hører fortsat til havørnens danske kerneområder, men rovfuglene fordeler sig mere og mere i hele landet.
Generelt er havørnens indvandring mod nord op gennem Jylland dog gået mere trægt, end det var forudset, da arten vendte tilbage til Danmark.
De seneste tendenser tyder på, at koloniseringen af hovedlandet nok skal komme og bevæge sig mod vest og nord. De senere år har også Vadehavet fået sine ynglepar.
”Vi kan se, at havørnen via Østjylland bevæger sig ind i det midtjyske landskab omkring Langå og Viborg, hvis store søer tiltrækker rovfuglene. Også Randers Fjord og Mariager Fjord vil kunne huse ynglende havørne. Der er næppe heller tvivl om, at De vestjyske Fjorde, Thy og Limfjordslandet med Vejlerne som et kerneområde, vil kunne få flere ynglepar af havørn”, siger Kim Skelmose.
Dansk Ornitologisk Forenings Projekt Ørn har registreret, at faste territorier, hvor de gamle ørne kender hver en afkrog af landskabet og alle mulighederne for at finde føde, er afgørende faktorer i relation til en stor ynglesucces.
Når et territorium har været besat i en halv snes år, kan ørneparret få op imod to unger ud at flyve pr. ynglesæson. Og i særlige tilfælde hele tre unger.
FAKTA OM HAVØRNEN
Med et vingefang på op imod 250 centimeter er havørnen Nordeuropas største rovfugl.
Hunnen kan veje op imod 7 kilo, mens hannen i reglen kun vejer omkring 5 kilo.
Havørnen er i fremgang i alle lande i Nordeuropa.
Havørnen blev udryddet i den danske natur i slutningen af 1800-tallet.
I 1996 etablerede den sig på ny som dansk ynglefugl.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) holder øje med alle ynglepar af ørne i Danmark.
For hvert ynglepar har DOF udpeget en såkaldt redekoordinator, som samler oplysninger om det pågældende ørnepar.
Danske havørne begynder deres ynglesæson ud på vinteren, og de kan allerede ruge mod slutningen af februar.
