Både bukke og råer har såkaldte hjemmeområder, men der er stor forskel på hvor nidkært de etablerede områder vogtes
Af Redaktionen
Etablerer råer territorier i lighed med bukkene? Altså opretholder hundyrene områder, som de vogter og beskytter mod andre dyr af samme slægt og fremfor alt samme køn?
Nej, siger de svenske forskere og forfattere Cederlund og Liberg.
Trods talrige observationer har de aldrig set en rå vogte grænserne, som man ser det hos bukke, som i sommerhalvåret er alt andet end tolerante overfor andre bukke, som nærmer sig deres revir.
Råerne kan godt dele et område mellem sig og derfor kan man ofte se flere råer esse på samme eng.
Hver rå har dog et mere eller mere velafgrænset område, som de færdes i året igennem. Og i navnlig i sommerområdet kan de kun godt optræde fjendtligt og ligefrem aggressivt overfor andre hundyr. Givetvis for at holde dyrene væk fra lammene, som hun forsøger at holde skjult i området.
Men egentlig territoriehævdende adfærd er noget man udelukkende ser hos bukkene.
Af og til overlapper råernes områder ligefrem helt hinanden og især overfor dyr af familiær slægt er tolerancen ganske stor.
Råvildtets hjemmeområde er det område, som de opholder sig i året igennem. Dog kan der være forskel på hvilke område, der anvendes i sommerhalvåret og hvilke områder, der anvendes i vinterperioden.
I nogle områder er sommerområderne de største, mens det i andre områder kan forholde sig omvendt.
I frodige skovområder med stor udbud af føde, har råerne ikke brug for ret store områder, mens de i næringsfattige plantageområder etc. som oftest har brug lidt større.
Såfremt bestanden af råer stiger, er det ikke ensbetydende med, at råernes hjemmeområde bliver mindre. På det område adskiller de sig for bukkene.
Når tætheden af bukke vokser indenfor et afgrænset område, som f.eks. en ø eller et større hegn, falder størrelsen af revirerne.
Del og hersk
Bukkenes territoriehævdende adfærd betyder, at de tvinges til at dele det område, der nu engang er tilgængeligt.
Det er dog stor forskel på hvor store områder, som de enkelte bukke etablerer.
Indenfor samme geografiske område konstaterede de svenske forskere, at der blandt ældre bukke blev konstateret revirer, der svingede fra 90 ha og helt ned til under 10 ha. Sidst nævnte målt hos ældre bukke i brunstperioden.
Hvad der er forklaringen på denne store forskel i territoriernes størrelse meldes der ikke noget om, men alt i alt handler det også for råvildtet om at få mest mulig føde med mindst mulig aktivitet. Og hvis der indenfor et område på 10 ha er tilstrækkeligt føde i tilstrækkelig høj kvalitet, er der vel næppe grund til at bevæge sig mere end højst nødvendigt.
Det forholdsvis lille område, som svenskerne omtaler hos den ældre buk i brunstperioden, skal dog ses i lyses af, at forskerne også har konstateret, at visse bukke reducerer deres område under brunsten.
De største hjemmeområde har de unge, revirløse bukke. Nogle af dem lever en nærmest nomadeagtig tilværelse, inden de finder et område, som de kan etablere sig i.
Nogle af de mindste områder finder man i næringsrige polske skovområder, hvor bukkerevirerne er opgjort til omkring ni hektar pr. buk.
KLIK og gå til SEKTION KUN OM RÅVILDT
ANNONCE FRA NETNATURSHOP.DK