Stina Hauch Kaufmann, højt betroet frivillig i Danmarks Jægerforbund, har valgt at sætte hælene i over for forbundets hovedbestyrelse. Læs her hvorfor
Af Stina Hauch Kaufmann (Kopi af orienterende opslag på Facebook)
I forlængelse af Steen Larsens opslag om sexchikane.
I 24 år, siden jeg var 12 år gammel, har jeg været aktiv yder af frivilligt arbejde i diverse foreninger. Og jeg har altid elsket det og følt det som en stor del af min identitet og mit liv!
Men med de oplevelser jeg har haft det sidste halve år, i mit arbejde som frivillig tillidsmand i Danmarks Jægerforbund, så har jeg set mig midlertidigt nødsaget til at frasige mig mine poster som Jægerrådsformand i Kalundborg, Kredsbestyrelsesmedlem i kreds 7 og som medlem af Strukturudvalget.
Jeg har gennem det sidste halve års tid måtte stille mig selv adskillelige spørgsmål, som f.eks.:
Er det okay, at man føler sig truet qua sin post/sit arbejde i Strukturudvalget?
Er det okay, at personer udsættes for verbale overfald og seksuelle krænkelser, og at der ikke bliver taget ansvar for det eller draget konsekvenser af det?
Er det okay, at man føler sig presset til at bakke op om personer, som har udført verbale overfald og seksuelle krænkelser?
Er det okay, at man hænger dem, som tør stå frem og fortælle hvordan tingene foregår, ud som ‘skurke’?
Er det okay, at Hovedbestyrelsen ikke vil svare på de klager og spørgsmål de får fra deres medlemmer? Jeg sendte min klage d. 14. marts. Efterfølgende gav jeg HB en frist til 2. april til at svare. De har haft 2 HB-møder i den periode. Men de vil ikke svare mig.
Er det okay, at et enigt Strukturudvalg beder mig og næstformanden, Ove Dam Hedegaard, genindtræde i udvalget, fordi de mener, at der er brug for os, men at Claus Lind Christensen og efterfølgende Hovedbestyrelsen nægter at lade os genindtræde?
Kan jeg leve med at arbejde for en ledelse (HB), som ikke vil tage ansvar og drage konsekvenser, men som kun tænker på dem selv, deres taburetter og hinanden, samt hvordan de kan skjule de ubehagelige ting bedst muligt?
Kan jeg leve med, at arbejde frivilligt i en forening hvor kulturen er så syg, at ovenstående åbenbart er accepteret af ledensen/Hovedbestyrelsen?
Svaret til alle mine spørgsmål er et stort, klart og rungende NEJ! Og det er lige netop derfor, jeg ikke længere kan have tillid til eller bakke op om Hovedbestyrelsen i Danmarks Jægerforbund, og derfor jeg midlertidigt har frasagt mig mine tillidsposter.
Jeg vil kæmpe for, at Danmarks Jægerforbund igen en dag bliver et sted, jeg kan stå inde for, se mig selv som en del af og igen arbejde for!
Og som Steen Larsen, siger, så kræver det ‘kun’: AT VI BEHANDLER HINANDEN ORDENTLIGT!
