Fasaner på nedtur

Vi skal meget langt tilbage i dansk jagthistorie for at finde et fasanudbytte lavere end de seneste sæsoner

Fasaner på nedtur

Af Redaktionen

Fasaner fylder meget i den danske vildtudbytte-statistik. Men ikke helt så meget som tidligere. Siden 2010 har vildtudbyttet tegnet en nedadgående tendens.

Faktisk skal man tilbage til sidst i tresserne for at finde sæsonudbytte, der var lavere end det, som de danske jægere har indberettet til vildtudbytte-statistikken i de seneste tre år.(se udvikling nederst i denne opdatering)

Det danske vildtudbytte består dog af både udsatte og vilde fasaner. Og hvorfor det samlede udbyttet falder, kan der kun gisnes om. Især da antallet af udsatte fasaner er stigende.

Påfaldende er det dog, at de seneste års nedtur begyndte, da råvildtudbyttet begynder at falde.

Jægerne oplevede det mest udbytterige råvildtår i 2009. Herefter begyndte det at aftage. I dag nedlægges der “kun” 74.000 stykker råvildt mod mere end 132.000 i sæsonen 2009.

I 2008 blev pligten til at lægge landbrugsjord brak nemlig afskaffet og siden er andelen af braklagte arealer faldet voldsomt. Det samme er altså vildtudbyttet for råvildt. I 2009 oplevede jægerne det højeste fasanudbytte i dette årtusinde. Herefter begyndte det også at falde.

LÆS MERE og det mulige sammenfald mellem råvildt og brak i denne opdatering på Netnatur.dk

Hvorvidt der er en sammenhæng mellem brak og f.eks. fasanbestand, kan der kun gisnes om. Men at brakmarker spiller en rolle som “vuggestue” for vildtyngel kan der næppe herske tvivl om.

Antallet af nedlagte fasaner går desuden samme vej som ornitologernes optællinger af levende fugle. Her viser det sig, at vilde fasaner har det vanskeligt i det danske landskab. Faktisk er antallet af sommerfasaner halveret siden 1980, konkluderer DOF og på deres hjemmeside skrives der:

“Bestanden herhjemme har været ret stabil fra midten af 1970’erne til midten af 1990’erne for derefter at falde markant siden midt i 1990’erne.”

Nedturen for “vilde” fasaner var altså begyndt før de ændrede brakregler ændrede det danske landskabs radikalt.

I almindelighed antages at der yngler omkring 100.000 – 200.000 fasaner i Danmark. Hver år suppleres bestanden med udsætninger, men den samlede bestand har haft en tilbagegang på 30% siden midten af 1990’erne.

Forklaringen på, at det går ned ad bakke med fasanudbyttet kan der naturligvis være andre årsager til end ændring i landbrugspolitikken. Nedgangen vil i høj grad sløres af udsætningerne.

I 2018 løsnede man rent faktisk stramningerne og gjorde det – betinget af visse naturskabende tiltag – muligt at udsætte lidt flere fasaner. Måske har det tiltag løfter kurven en smule i 2021 og 2022 målt i forhold til året lige op mod det nye tiltag.

Samlet set står det dog klart, at det danske fasanudbytte – målt i forhold til de 90’erne, hvor udsætningen var ureguleret i forhold til antal udsatte fugle pr. arealenhed, nu er halveret.

Der kan være flere forklaringer på den nedadgående. Bestand af rovvildt og ændret jægeradfærd etc.

Endelig er det spørgsmålet om de indberettede tal bliver mere og mere unuancerede og mindre retningsgivende for bestandens udvikling.

Det er i hvert fald en debat, der “altid” udspiller sig på de sociale medier i kølvandet på offentliggjorte udbyttestatstikker. Ikke mindst i forhold til arter som f.eks. hare og råvildt, hvor mange jægere forklarer nedgangen med, at man i dag prioriterer anderledes og derfor ikke jager de nævnte vildtarter som man gjorde tidligere.

Står dette udsagn til troende, kan det faldende udbytte altså ikke alene tolkes som udtryk for faldende bestand. Da er det en naturlig konsekvens af ændret adfærd, som i et eller andet omfang påvirker og måske forstærker en igangværende udvikling aflæst i udbyttet.

Hvorvidt argumentet om ændret jægeradfærd også kan anvendes som forklaring på fasanudbyttets nedtur er nok tvivlsomt. Her må det formodes, at udsætninger som trods alt bærer de tungeste søjler i den samlede oversigt, afspejler efterspørgslen. Der udsættes vel næppe flere fasaner end markedet kan aftage?

Dermed er der kun tilbage at inddrage ændret jægeradfærd i forhold til de såkaldte vilde fasaner.

Skyder jægerne f.eks. i mindre grad høner end de gjorde tidligere, kan dette naturligvis give en del af forklaringen. Desværre underbygges denne teori ikke af ornitologernes tællinger af vilde og ynglende fasaner, som viser en halvering over de seneste årtier.

Tankevækkende er det også, at det lave afskudstal i 2022 står i kontrast til de tal, som Miljøstyrelsen har udleveret til Dyrenes Beskyttelse.

I følge denne fremgår det, at der 2022 blev udsat 966.814 fasaner i den danske natur.

“Det er det højeste antal, siden registrering af udsætninger af fugle til jagt startede i 2018” konkluderes det.

Udover fasaner blev der også sat 8.463 agerhøns og 70.634 gråænder ud i naturen.

Forklaringen på hvorfor det danske fasanudbytte og den danske fasanbestand er faldende, samtidig med at antallet af udsatte fasaner tilsvarende er stigende, er dog – alt i alt – et stor og åbent spørgsmål med flere ubekendte ud over de nævnte.

Inddrages i debatten bør også indgå trafik, de udsatte fugles ynglegenetik og prægning, vildtpleje, forstyrelse, fodring, rovvildt og meget mere …

Altsammen spørgsmål som hver for sig og samlet set kan spille ind på udviklingen … og spørgsmål, som kun seriøs vildtforskning vil være i stand til at give kvalificeret svar på.