TBE, centraleuropæisk hjernebetændelse, er for første gang konstateret på Sjælland, hvor en skovarbejder i Nordsjælland er fundet smittet
Af Redaktionen
Det er første gang centraleuropæisk hjernebetændelse kaldet TBE (Tick-Borne Encephalitis), er blevet konstateret på Sjælland. TBE er forårsaget af et virus, som overføres ved bid fra flåter, og adskiller sig fra den mest almindelige sygdom borrelia ved, at man smittes hurtigere.
Men faren for smitte er lille, lyder det fra Statens Serum Institutet (SS), der dog beder folk og deres læger være opmærksomme på symptomer. Især da TBE ikke kan behandles, når man er blevet smittet.
Derfor skal man være opmærksom på stærke influenzasymptomer og søge læge ved flåtbid, skriver JP online.
Jægere og andre, som færdes meget i områder med flåt skal være opmærksomme på, at man kan vaccineres mod TBE. Endnu ved man ikke hvor mange flåter på Sjælland, som kan overføre smitten. Men på Bornholm viser en undersøgelse at omkring 2 pct. af skovflåterne var bærer af TBE-virussen.
Skovarbejderen, der blev smittet i Tokkekøb Hegn i Nordsjælland, har været indlagt, men er nu udskrevet igen.