I weekenden har Grindsted Sportsfiskerforening målt antallet af havørreder i åen. Resultatet var nedslående …
Åen har det ellers fint, da der bliver fanget mange laks og stallinger – men havørreden har tilsyneladende problemer.
En årsag kan være, at havørreden ikke har ordentlig adgang til de små vandløb i den øvre del af åsystemet. Det er navnligt i disse, at havørreden gyder.
Foreningen overvejer at appellere til fiskerne om at genudsætte, hvis de fanger en havørred. Noget mere radikalt kunne være en egentlig fredning, til bestanden atter kommer i bedring.