Gråkragen er i lighed med sine andre artsfæller i familien af kragefugle, en yderst intelligent fugl, som hurtigt kan spotte, om der er fare på færde
Af Redaktionen
Gråkragen (Corvus cornix) er overvejende klædt i gråt, men har sorte vinger, ansigt og bryst. Den er nært beslægtet med den ensfarvede sortkrage, som den tidligere blev klassificeret som underart af.
I områder hvor begge arter forekommer, optræder der hybridformer mellem de to arter.
Det mest almindelige kald er det karakteristiske hæse kraa, der også har givet kragerne navn.
De plyndrer ofte artsfællers reder. Derfor er det afgørende for et ynglepars succes, hvor gode de er til at forsvare reden.
Som noget specielt for kragen er et par i stand til at koordinere deres forsvarsindsats. På den måde kan de effektivt jage eventuelle fjender væk. Ved at kalde på hinanden mens de angriber indtrængende fugle, hidser magerne hinanden yderligere op.
Levesteder
Gråkragen lever i Europa, Mellemøsten og Rusland til en linje lidt øst for Ural. I Europa forekommer den i Irland, Skotland, Skandinavien, Mellem- og Østeuropa samt Sydeuropa fra Italien og østpå. Langs artens vestgrænse i Europa og dens østgrænse i Asien optræder den i et smalt bælte sammen med sortkragen.
I Danmark yngler den i hele landet, men den er relativt sparsomt forekommende i Nordvest- og Sydvestjylland og i områder med tæt bymæssig bebyggelse.
Gråkragen er en karakterfugl i det åbne landskab med spredte, høje træer, men træffes sjældent i tætte skove. I byerne yngler den også i stort tal i parker og grønne områder.
“Kragerne er yderst sky i det åbne land, men har vænnet sig til mennesker i byerne. Ligesom de andre kragefugle er de yderst lærenemme og opdager hurtigt, hvornår mennesker er farlige, og hvornår de ikke er.”
De danske gråkrager er standfugle, men Danmark besøges også af en stor mængde skandinaviske og russiske gråkrager i træktiden og om vinteren. Antallet af gæstende krager om vinteren er dog i tilbagegang, i takt med at den svenske gråkragebestand er på retur.
Om vinteren fouragerer kragerne gerne i større flokke, ofte på marker og strande, og de overnatter sammen med andre kragefugle på særlige overnatningspladser, hvor der ofte kan tælles mange tusinde fugle.
Ikke nogen kostforagter
Kragen er meget alsidig i sit fødevalg og æder således både orme, insekter, mindre hvirvel- og pattedyr, ådsler, frø, affald m.m. Kragen er kendt for at være en stor redeplyndrer, men ligesom for husskadens vedkommende er effekten heraf dog overdrevet.
Bestandsudviklingen
Fra midten af 1970’erne er ynglebestanden af gråkragen gået jævnt frem. Årsagen hertil kan skyldes, at jagtmulighederne er blevet indskrænket, bl.a. er forgiftning med udlægning af fosforpræparerede hønseæg og anvendelse af kragefælder blevet forbudt.
Vinterbestanden har dog været i en tilbagegang siden midten af 70’erne.
Fakta om gråkragen
Vingefang: 93-104 cm
Længde: 47 cm
Vægt: 540-600 g
Ynglealder: 2 år
Kuldstørrelse: 4-6 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 19 dage
Ungetid: 26-35 dage
Sådan er kragen beskyttet
Krage må reguleres som skadevoldende vildt
Kilde: dof.dk
