Jægeren jokede og sagde han havde havde nedlagt “en lille gaffelbuk”, men senere på dagen kom sandheden for en dag og den lille gaffelbuk viste sig at være en stor guldbuk
Rafael og Skytte Hans var opstemte, fordi Rafael en aften skød en guldbuk på en pyrschsti i Oreby Skov, og da Henning Kørvel ankom til skytteboligen, sagde de, at Rafael havde skudt ”en lille gaffelbuk”, som de havde hængt op på bagsiden af udhuset. Da Henning Kørvel så den, var han ved at dåne, for det er ikke hver dag, man ser så stor og smuk en buk. Den blev tippet til en guldmedalje, og da den blev opmålt, scorede den 133,15 CIC-point.
Guldbuk på stien
Tekst og foto: Henning Kørvel
Den buk, som jeg fortæller om her, er undtagelsesvis ikke nedlagt af jeg selv, men derimod af min spanske jagtven, Rafael, som jeg har kendt og jagtet sammen med i mange lande, herunder Danmark og Spanien, siden 1980, og jeg har besøgt Spanien cirka 150 gange.
Når jeg fortæller om hans buk, er det, fordi den i sig selv er usædvanlig, og den blev nedlagt på et ligeledes usædvanligt sted. Den var desuden ikke blot særdeles smuk, men oven i købet den første guldmedalje, ja medaljebuk i det hele taget, som han og jeg skød i de 10 år, hvor vi sammen jagede bukke på Rosenfeldt Gods nær Vordingborg.
Det var et koldt forår med deraf følgende lav udgang af råvildt både morgen og aften, fordi råvildt generelt ikke bryder sig om kulde og derfor kun undtagelsesvis således går ud for at esse i vindsiden.
Råvildt holder af varme fra solen, og om morgenen har de derfor hang til at gå ud i østsiden og om aftenen på vestsiden for at kunne nyde varmen fra solen, mens de esser.
Og hvis det blæser og er er koldt om morgenen, eller hvis landskabet ligger indhyllet i mosekonebryg, så går råvildt ofte ikke ud, før mosekonebryggen er lettet, og solen kommet på himlen ved middagstid.
På sådanne dage kan man være heldig at skyde en stor buk ved middagstid. Jeg har flere gange set store bukke stå og slikke solskin ved middagstid, og jeg har også jaget bukke på den tid af dagen, hvilket ellers ikke er almindeligt. Men når man jager store bukke, så gælder alminlige kneb ofte ikke, og man er nødt til at være mere end kreativ.
Læs mere om BUKKEJAGT
Spottede toårig buk
Rafael pyrschede sammen med skytte Hans, og jeg var min egen herre, og vi delte gerne reviret imellem os, så den ene part pyrschede i Oreby Skov og den anden i småskovene nær hovedbygningen, og så fremdeles.
En aften foretrak jeg småskovene og havde særligt fokus på Hestehaven og Geddeholmene. Hans og Rafael ville så pyrsche i Oreby Skov, hvor der var flere hotspots, blandt andet Skovfogedmosen, Indernoret, Sølvhøjbakken og Fasanmosen.
Det var overskyet og vinden blæste fra vest, og jeg startede derfor i Parken, hvor der stod to store pladsbukke, men den ene var nogle dage i forvejen set ved en remise syd for Parken og var derfor nok ikke til stede. Jeg så derfor ingen af dem, men blot en toårig seksender med korte for-, top- og bagsprosser, samt to råer.
Herfra fortsatte jeg til Hestehaven. To råer gik ind på nethinden, men ingen store bukke, hvilket i sig selv ikke var usædvanligt, fordi pladsbukke som mere reglen end undtagelsen ofte bevæger sig langt ind i andre pladsbukkes territorier. De kunne derfor både være langt borte.
Og det måtte være det, som var sket, for jeg så ingen pladsbukke, før jeg efter at have lagt pyrschen forbi Rosenhegnet uden at have set noget interessant, indstillede jagten ved solnedgang.
Fordi vejret var kedeligt, var det ikke lige den dag, hvor jeg ventede at ville skyde en stor buk, filosoferede jeg over, da jeg satte mig i bilen for at køre ud til skytten på Statenevej ved Oreby Skov.
Guldbukken sad på pyrchstien
Da jeg ankom til huset, var Rafael og skytte Hans ankommet og stak hovedet ud af døren og spurgte, hvad jeg havde oplevet?
Det var hurtigt fortalt: ”Ingenting bort fra, at jeg havde spottet nogle råer og en toårig buk, der skulle have et par år mere på bagen, før den blev jagtbar”.
”Hvad har I oplevet”, spurgte jeg?
”Rafael har skudt en lille gaffelbuk. Den hænger på bagsiden af udhuset, hvis du har lyst til at se den”, svarede de.
”Bagsiden af udhuset, hm, det lød mærkeligt”.
”Da jeg så bukken hænge på udhusets væg, indså jeg straks, at de tog gas på mig. Bukken var nemlig ingen lille gaffelbuk, men en stor smuk medaljebuk, der var fire-fem år gammel”.
Og så fik jeg historien.
”Vi gik ind ad sporet i cypresserne, og da vi havde gået lidt, bad jeg Rafael om at stoppe fremrykningen, fordi jeg med håndkikkerten ville se, om der stod dyr her. Jeg opdagede nu, at pladsbukken i Skovfogedmosen sad på pyrschstien cirka 130 meter fra os og tyggede drøv. Jeg sagde til Rafael, at bukken sad på stien. Han spurgte, om den er stor. Nej, svarede jeg, fordi han så kunne blive nervøs og skyde ved siden af. Den er blot almindelig, Da han skød den, sprang den fremad. Og da vi kort efter gik frem imod den, lå den forendt, og hvilken buk? Rafael indså, at jeg havde løjet for ham i en god sags tjeneste, fordi det ville være ærgerligt, hvis han havde skudt ved siden af, hvis jeg havde fortalt ham, hvor stor den i virkeligheden var”, fortalte skytten.
Jeg blev inviteret inden for og fik en Johnnie Walker Black Label for at kunne fejre den store buk med Hans og Rafael.
Bukken var fem år og usædvanlig smuk … lyreformet og med kraftige stænger. I sandhed en smuk buk. Godsejeren og hans frue blev helt rørt, da de efter nogle dage fik den at se.
Nogle år forinden havde han selv i Hestehaven skudt sin hidtil største buk med en opsats på 127,40 CIC-point, men Rafaels buk viste sig at være større.
Da den tre måneder senere blev opmålt hos CIC-opmåleren i Cordoba, scorede den med 133,15 CIC-point en guldmedalje, og den er med et hundrede procents garanti den første guldbuk, der er blevet skudt siddende midt på pyrschstien.
Bukken var ikke blot den første medaljebuk, som Henning Kørvel og hans spanske jagtven skød på Rosenfeldt. Den blev også skudt et usædvanligt sted midt på pyrschstien i cypresserne.
Høj, smuk og lyreformet. Den scorede guldet med 133,15 CIC-point. Efterfølgende fik den følgeskab ad andre store bukke, som scorede både bronze- og sølvmedalje.
