I et følgebrev til en rapport om fremtidens vildtforvaltning retter Bæredygtig Landbrug nogle dybe juridiske stød mod den hjortevildtplan, som er indstillet til Vildtforvaltningsrådet.
Af Redaktionen
” Jagtretten er en beskyttet rettighed, der er omfattet af Grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed.”
Sådan lyder det fra Bæredygtig Landbrug (BL), som antyder, at den nye hjortevildtplan fra Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug og Fødevarer samt Dansk Skovforening kan udøse erstatningskrav, hvis den gennemføres.
Bæredygtig Landbrug består af ca. 4.000 konventionelle og økologiske landmænd, som samlet set dyrker cirka 1 million hektar ud af landets samlede areal på i alt cirka 4,3 millioner hektar. Samlet set tilhører over halvdelen af det danske land- og skovbrugsareal medlemmerne af Bæredygtig Landbrug.
Læs også:
Såfremt denne juridiske udlægning forbliver uimodsagt, ser det ud til, at det kan blive Bæredygtig Landbrug, der retter det sidste og afgørende stød mod den omdiskuterede hjorteplan fra Den Nationale Hjortevildtgruppe.
Sker det, er det anden gang, at BL går i rette med hjortegruppens planer.
Også hjorteplan 1 fra Den Nationale Hjortevildtgruppe kom i alvorlig modvind, da BL’s jurister bl.a. vurderede, at oprettelsen af planens såkaldte tvangslaug var i strid med ejendomsrettens ukrænkelighed.
Læs også:
Jagtretten er ukrænkelig – særlig på landet
Den juridiske udlægning fra juli måned 2015 er forblevet uimodsagt og Den Nationale Hjortevildtgruppe valgte da også efter massive protester på de sociale medier at trække forslaget tilbage.
Medio december var hjortevildtgruppen dog atter fremme med en plan. Og denne gang gjorde protesterne fremført af vrede Facebook-brugere ikke større indtryk på gruppen. Planen blev med – underskrift fra alle fire organisationer i gruppen – indstillet til Vildtforvaltningsrådet d. 15. marts 2016.
Også Danmarks Jægerforbund (DJ) valgte at skrive under på planen, selv om der var intern modstand mod planen. DJ’s repræsentant i hjortevildtgruppen tabte d. 5. marts 2016 sit mandat til hovedbestyrelsen og dermed også sin plads i hjortegruppen under et kampvalg i organisationens region 2.
Læs også:
DNH’s anbefalinger sort på hvidt
Hjorteplanen venter nu på rådets behandling og herefter på en underskrift fra Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen fra partiet Venstre.
Med udgangspunkt i den aktuelle juridiske udlægning må det dog betragtes som tvivlsomt om planen i sin nuværende form nogensinde kommer så langt som til underskrift hos ministeren.
Bæredygtig Landbrugs juridiske vurdering er nemlig sendt til miljøordførerne i Folketinget, hvor den er vedlagt som følgebrev til rapporten ”Vejen til ældre kronhjorte”.
Følgebrevet, som udover Bæredygtig Landbrug desuden har Dansk Land- og Strandjagt (DLS) samt Jysk Jæger og Landbrugslaug (JJLL) som medunderskriver, giver hjorteplanen fra Den Nationale Hjortevildtgruppe mange chancer for at blive gjort til gældende lov.
Ifølge BL’s jurister er det nemlig ikke så nemt at gribe ind i den private jagtret, som man kan få indtryk af, når man læser Den Nationale Hjortevildtgruppes indstilling til Vildtforvaltningsrådet.
Den private jagtret kan ikke ændres med et knipsesslag, som det tidligere har været fremhævet.
Læs også:
DJ formand irettesættes af formand for Bæredygtig Landbrug
Det er dog nedenstående udlægning, som især vil få den siddende minister på miljø- og fødevareområdet op ad stolen.
” Krænkelse eller begrænsninger i jagtretten skal være til almenvellets bedste. Hvis et indgreb overholder denne betingelse vil indgrebet udløse krav om fuld erstatning”
I følgebrevet understreges det tillige at:
”Jagt- og vildtforvaltningsloven har bl.a. til formål at fastslå, hvem jagtretten tilkommer og jagtrettens indhold. Jagtretten omfatter bl.a.:
1) En ret til at jage på det pågældende terræn
2) En ejendomsret til vildt, der falder på dette
3) En ret til at begære påtale af uberettiget jagtudøvelse.
Det er pkt 1, der vil blive berørt i den indstilling, som den Nationale Hjortevildtgruppe har sendt til Vildtforvaltningsrådet. Ligesom i hjortevildtplan 1 arbejdes der også i hjortevildtplan 2 med arealbegrænsning og kvotelignende tilstande.
Men den private jagtret er dog beskyttet mod den slags indgreb ifølge Bæredygtig Landbrug, som afslutningsvis til den juridiske behandling i følgebrevet skriver følgende:
”Det fremgår yderligere, at jagtretten ikke kan overføres, hverken ved aftale, ekspropriation, kreditorforfølgning eller hævd. Altså en nærmest fuldstændig beskyttelse mod overdragelse. ”
