Ifølge en spørgeundersøgelse gennemført på Netnatur.dk har jægere en ret afslappet holdning til jagt i hegn. To ud af fem driver i følge undersøgelsen fra 2008 gerne jagt i hegn og kun hver femte mener det bør forbydes ved lov
Jagt i hegn – hvad mener de danske jægere?
Undersøgele på netnatur.dk
Af Redaktionen, 2016
Gennem tiden har det ikke skortet på markante holdninger, når debatten har drejet sig om jagt i hegnede områder.
Men såfremt en mindre undersøgelse gennemført på Netnatur.dk i 2008 giver et nogenlunde retvisende billede af jægernes holdning til jagt i hegnede områder, ser det ud, at danske jægere tager det ret afslappet, når de bliver spurgt om deres holdning til jagt i hegnede områder.
(se svar nederst i denne updatering)
Undersøgelsen, der her refereres til er fra 2008, men i mellemtiden er spørgsmålet om hegn og jagt blevet endnu mere aktuelt, da nogle de planlagte naturnationalparker er indhegnet med dyrehegn. Politikken for jagt og regulering af vildt ved jagt i disse områder er dog denne redaktion endnu ubekendt.
43,8 % driver gerne jagt i hegn. Dog stiller de forskellige krav til jagten i de hegnede områder.
21,4% af de adspurgte driver gerne jagt i hegn og stiller tilsyneladende ikke særlige krav til hegnets størrelse og dyrenes evne til at forny sig selv.
5,2% svarer, at de gerne driver jagt i hegn. Bare det er stort nok.
17,2% er positive overfor jagt i hegn såfremt hegnet er stort nok og at dyrene er selv foryngende. Altså tager de afstand fra put and take jagt må konklusionen være.
Den største gruppe (35,9%) svarer dog, at de ikke driver jagt i hegn, men at de ikke har noget imod at andre gør det.
20,3% mener dog, at jagt i hegn bør forbydes ved lov.
Undersøgelsens spørgsmål og fordeling af svar ser ud som følger:
Vi bliver flere og flere der vil mere og mere. Den frie vildtbane bliver mere og mere hæmmet af veje, bebyggelse og andre menneskelige aktiviteter. Men hvordan ser du på jagt i hegnede områder?
Jeg driver gerne jagt i hegn: 21,4%
Jeg driver gerne jagt i hegn, bare det er stort nok: 5,2%
Jeg driver gerne jagt i hegn, bare det er stort nok og bestandene er selvforyngende: 17,2%
Jeg driver ikke jagt i hegn, men har ikke noget imod at andre gør det: 35,9%
Jeg driver ikke jagt i hegn og mener det bør forbydes ved lov: 20,3%