Per Smed, forfatter og aktiv debattør i spørgsmål om natur og landbrug, ser på den dommedagsprofeti, som han mener kendtegner dansk landbrugspolitik
Læserbrev af Per Nørgard Smed, redaktør af Facebookgruppen “Frit Vildsvin”
Eftertanker om vildsvin og en sund biodiversitet kontra fortsat effektivisering af dansk landbrug.
Der lød er ramaskrig i Danmark, da man i september 2018 konstaterede de første vildsvin i Belgien. Vel at mærke vildsvin, som var døde af den frygtede ASF vildsvinepest, som Dansk Landbrug i årevis har buldret frem om med ikke evidente udsagn om, at Dansk Landbrug vil blive sendt i graven, hvis svinepesten blev konstateret i Danmark. Eksporten ville gå fuldstændig i stå og priserne på svinekød ville falder drastisk og flere landbrug ville ende under tvangsauktion.
Enten må de belgiske myndigheder og Landbrugets organisationer være både dygtigere og klogere end deres kollegaer her i Danmark, for godt nok faldt noteringerne på svinekød med mere end 1 krone pr. kg,
et fald som de måtte ”lide ” under i godt et år –
… men allerede et år efter kunne de belgiske noteringer placere sig med godt 1 krone over noteringen for de danske priser! Helt dommedagsagtigt var det trods alt ikke og det vil det nok heller ikke være, når vi får de første tilfælde af ASF i Danmark.
Galskaben toppede, da man via godt lobby-arbejde på Christiansborg fik daværende Miljø- & Fødevareminister Esben Lunde Larsen, der qua personlige interesser i netop svinelandbruget, ikke behøvede den store forkromede salgstale fra Landbrug og Fødevares stærke mand Martin Merrild, til at hoppe på den idé, at et vildsvinehegn på tværs af Sønderjylland ville kunne sikre, at der ikke kom ASF smittede vildsvin ind i Danmark. Et hegn med 26 større åbninger i – det ligner en rigtig god og nutidig Molbo historie.
Efterfølgerne i ministeriet, som forvalter den slags, tidligere minister Jakob Ellemann Jensen, kvitterede som den gode Venstremand og ven han er til landbruget med at bakke op om vildsvinehegnet.
Men da den nye Socialdemokratiske Fødevareminister Mogens Jensen, også kendt som ”Barolo Mogens” kom til, så kunne han faktisk have stoppet den fadæse, som både Lunde Larsen og Ellemann Jensen beredvilligt havde stillet den Danske statskasse i udsigt, nemlig 100 millioner plus et ukendt millionbeløb til vedligeholdelse af samme hegn.
Mogens Jensen hoppede i stedet på limpinden og satte sig selv og Danmark til skamskue over hele Europa.
Den del er en god historie i sig selv, men den kender mange allerede.
Derfor bevæger vi os let over til et andet emner, som faktisk med investeringen af hegnet in mente, skriger til himlen, når man tænker på den investering, som dansk landbrug tørrer af på skatteyderne.
Man fandt i efteråret 2019, i Danmark i alt 14-15 døde vildsvin forskellige steder på Ærø omkring Kegenæs og andre lokaliteter.
Disse døde vildsvin fjernede man fra Fødevarestyrelsen side, skyndsomt og beslutsomt til forbrænding UDEN at teste dem for ASF.
Begrundelse: “En konstatering af AFS på Ærø eller andet sted ville være ensbetydende med et totalt stop af svinekød til eksport!”
Det vil sige, at hvis der findes yderligere døde vildsvin eller i værste fald et dødt tamsvin på friland eller i en stald i Danmark, så vil man nok kunne forvente, at det med alle tilstedeværende midler vil blive forsøgt holdt inden for egne rækker og fortiet for offentligheden!
For der er vel ikke forskel på, om et dødt vildsvin findes på Ærø, ved Kolding eller i det midt- og nordjyske, hvor vi da heldigvis stadig har fritlevende bestand af vildsvin.
Og så længe Landbruget, fødevareministeren og Naturstyrelsen fastholder den stil, så får vi med garanti ikke AFS svinepest i Danmark – altså medmindre, at de asiatiske markeder efterhånden begynder at stille krav om uvildige tests, eller at en privat person finder et dødt vildsvin og sørger for en test uden myndighedernes indblanding, for derefter at offentliggøre resultatet.
I skrivende stund har forskere fra Harbin Vetenary Research Instituet meldt ud, at de nu har en effektiv vaccine mod ASF og er gået i gang med at vaccinere kinesiske tamsvin.
Det vil med stor sandsynlighed betyde to ting. At når kineserne har styr på deres AFS-smitte og ingen producere egne svin i stor mængde, og så vil de europæiske markeder, herunder det danske, falde betydeligt i afsætning af svinekød.
Vi kan så håbe, at de Danske svineavler følger trop og vaccinere mod ASF og dermed gør hegnet og nedskydninger af vildsvin overflødige.
Netop nu i 2019/2020 er vi gået ind i en ny og voldsomt eksponeret æra, hvor naturen, vandmiljø og CO2 udledning for alvor er kommet i fokus og ind på politikkernes top 1 liste.
Derfor vil man i de kommende måneder og år nok se, at der fremadrettet tages mindre hensyn til hvad Landbruget ønsker af fortsat ekspansion og medfølgende miljømæssige belastninger.
Fakta i dag er, at det fra officiel side hedder sig, at landbrugets udledninger er 21,5 procent af Danmarks samlede udledning. Men, som man kan læse i tilgængelige tabeller, så indgår de voldsomt klimabelastende lavbundsjorde slet ikke i den opgørelse. De figurerer nemlig i stedet på en såkaldt konto for arealanvendelse (LULUCF-konto).
Men da udledningerne er et direkte valideret resultat af landbrugsaktivitet, skal disse naturligvis også tælles med, når man diskuterer landbrugets samlede klimabelastning. Og når de tal indgår i den samlede beregning, når vi op på rystende 33 procent!
33% ! Dette er faktuelt en tredjedel af Danmarks samlede udledning!
Det må alt andet lige give seriøst stof til eftertanke, at hele 33 procent af Danmarks udledning stammer fra en erhvervssektor, som kun bidrager med omkring 2-3 procent af Danmarks BNP og maksimum 3 procent af vores beskæftigelse.
Når man så ser på, at sektoren kun udgør 8 procent af vores samlede eksport må der være politikere, der med en fasttømret plan for at CO2 reduktion på 70% skal til at se mere end alvorligt på dansk landbrug, hvis man bare skal turde tænke tanken om at nå helt i mål.
Selv hvis vi tæller hele forarbejdningsindustrien med, så ændrer det ikke afgørende på billedet af én sektor, der gennem de sidste flere år, har fået og fremadrettet får mindre og mindre betydning for dansk økonomi, selvom de optager 1/3 af vores CO2-regnskab og knap 2/3 af vores land.
I alt står hele fødevareindustrien for 3,9 procent af beskæftigelsen og 11 procent af eksporten.
Man bliver politisk nu, med ønsket om at nå så ambitiøse mål om CO2 reduktion, nødsaget til at forstå, og agere omgående på, at landbruget er den næste store sektor, der skal omlægges.
Dette med en udtagelse af betydelige jorde, en væsentlig reduktion af den animalske produktion og produktion af dyrefoder, hvis man mener seriøst, at det skal være realistisk, at man skal nå målet om 70 procent Co2 reduktion.
Så skal der reageres og lovgives NU og det skal ske, så der ingen vej er uden om eller enkelte smuthuller, som kan og vil blive udnyttet, uden at det får alvorlige konsekvenser for dem, som ikke kan eller vil rette ind.
En fremtid med langt mere økologi, genetablering af natur og herunder vandløb og søer og hvor sidegevinsten er en stærkt forbedret og mere bæredygtig natur med naturlige og sunde vandmiljøer.
Hvis betydelige landbrugsarealer bliver udtaget til ny skov, genetablering af naturlige enge og mosemiljøer, vil det samtidig medføre renere søer og vandløb, som vil føre til voksende fiskebestande og en øget mangfoldighed.
Det vil også betyde helt nye og forbedrede indtægtsmulighede.
I stedet for det, som vi sandsynligvis vil tabe på BNP ifb. med omlægningen af landbruget, vil vi vinde hjem igen.
Det vil ske ved eksport af langt større og langt mere interessante ferie-, fritids – og naturoplevelser til gavn for de mange hundrede tusinder turister, der hvert år frekventere Danmark og til gavn for alle os naturelskere, der lever i og med naturen hver eneste dag.
Altså opnår vi en stærkt øget turistindustri som erstatning for de bydende nødvendige reduktioner i landbruget.
Læserbreve, der i lighed med ovenstående, ønskes optaget på Netnatur.dk bedes sendes til info@netnatur.dk
