Myndigheder har ikke klare svar til bekymrede, vestjyske landmænd, der frygter eftervirkninger, når ulven jagter husdyrene
Af Erik Poulsen
Husdyrholdere med kvæg, får og heste rejste gang på gang spørgsmålet om ulvens stressfaktor, da der onsdag aften var informationsmøde om ulv og husdyr i Idom ved Holstebro. Blandt andre økologisk mælkeproducent Karl Nielsen, Torsted, og kødkvægavler Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening, udtrykte bekymring for konsekvenserne af ulvestress i kvægbesætninger.
Men repræsentanter for Miljøstyrelsen og Vildtforvaltningsrådet havde svært ved at give klare svar til 160 fremmødte landmænd fra hele Midt- og Vestjylland.
Næppe problem i Tyskland
”Vi har ikke rigtigt fundet noget, der tyder på, at stress af dyrene er et problem i Tyskland, men vi har bedt Miljøstyrelsen om, at der samles noget viden ind fra andre lande, ligesom vi har opfordret lammeproducenterne herhjemme til at analysere på det”, sagde Henrik Bertelsen, der repræsenterer Landbrug & Fødevarer i Vildtforvaltningsrådet.
Miljøstyrelsen oplyste, at man for nyligt har bedt Aarhus Universitet undersøge, om ulvens tilstedeværelse stresser husdyr og giver landmanden udbyttetab:
”Notatet er fortsat under behandling og på vej til Vildtforvaltningsrådet. Man har kigget på norsk og svensk litteratur. Det viser, at der kan godt ske noget med dyr, der er konstant påvirket, men der er ikke konstateret produktionstab”, sagde funktionsleder Annette Samuelsen fra Miljøstyrelsen.
Ustyrlige køer i skoven
Mødet blev holdt i den vestjyske ulvezone, hvor der er dokumenteret så mange ulveangreb på naturplejefår og farmhjorte, at fåre- og hjorteavlere nu får tilskud til ulvesikring af deres indhegninger. Kvægavlere og hesteejere i og ved de vestjyske plantager får ingenting, fordi ulven ifølge udenlandske erfaringer ikke forventes at angribe større husdyr.
Kødkvægavler Caspar Rostbøll fra Torsted laver naturpleje i ulvezonen med sine Angus-køer. Han frygter at miste kalve og mener allerede, at hans kreaturer har ændret adfærd på grund af ulven:
”Vi mistede en kalv sidste år. Vi så den blive født, men fem timer senere, da min kone skulle sætte øremærker i, var den bare væk. I dag har vi kørt og ledt forgæves efter en fire uger gammel kalv hele dagen. Samtidigt var det sidste år helt slemt med ustyrlige kreaturer, der rendte ud af indhegningen flere gange på et sted, hvor vi ellers har afgræsset i syv år uden problemer. Vi har en hyrdehund, der hjælper med at drive kreaturerne, men den kunne vi ikke bruge sidste år uden at få køer, der drøner rundt i skoven. Ulven er en udfordring, og det er trist, at vi ikke kan have vores dyr gående til naturpleje på grund af den bandit”, sagde Caspar Rostbøll.
Henrik Bertelsen fra Vildtforvaltningsrådet svarede, at han som kvægavler selv har oplevet, hvor svært det er at finde kalve, der gemmer sig uden for hegnet.
”Det er nærmest håbløst at finde dem, når de ligger og putter sig. Noget naturpleje må nok opgives som konsekvens af, at vi har ulve, fordi det er for svært med får. Vi skal holde øje med, om det bliver et stort problem og sammen prøve at finde en løsning”, sagde Henrik Bertelsen.
Får med ulv på ryggen
Danmarks største lammeproducent, Jørgen Blazejewicz fra Storålam i Idom, fortalte detaljeret om de mange omkostninger, som ulveangrebene har haft på bedriften med knapt 2.000 moderfår. De laver naturpleje på 900 hektar i blandt andet ulvezonen, og han har siden oktober sidste år mistet 49 får til ulven.
”Driftstab på grund af stress er svært at påvise, men vi er meget spændte på at se, hvor mange lam de får, der har haft angreb, får i de kommende dage. De har jo nærmest haft en ulv siddende på ryggen hele tiden, og hvis det ikke giver en effekt, så tror jeg ikke på stressfaktor”, sagde Jørgen Blazejewicz.
Kristian Gade, formand for Landboforeningerne Midtvest, sluttede mødet med en opfordring til, at der blev iværksat praktiske forsøg med ulvens stressfaktor hos nogle af de vestjyske kvægavlere.
