Familien Røn har valgt at holde vinterferie i Oksbøl – en af de få danske naturområder med vildmarkstemning – og mærker her både naturens storhed og iskolde brutalitet
Af Redaktionen
Oksbøl hører til blandt Danmarks absolutte naturperler. Et enestående vidstrakt område præget af klitter, hede og vidstrakte plantager.
Lars Freiberg Juhl Røn har sammen med sin familie valgt at holde vinterferie i den danske naturperle, hvor de oplever at naturen kommer meget tæt på.
Ikke kun i form af store kronhjorte på fotohold, men også snepper, der har det vanskeligt i den kolde tid, hvor frosten har lukket madkassen for de smukke vadeugle, der i sær lever af regnorme.
Familien Røn har indlogeret sig i et sommerhus ”lige op af plantagen” og oplyser, at der er mange krondyr omkring huset.
Kronvildt optaget fra sommerhus i Oksbøl. Foto: Lars Røn
Lørdag d. 13. februar gik Lars Røn en tur i området, og undervejs fandt han døde og afmagrede snepper.
Det hører ikke med til hverdagsoplevelserne, at se de nataktive snepper om dagen, men som det kan ses i billederne, er vadefuglene nødt til at bruge dagtimerne på at finde føde.
Skovsneppe i vanskeligheder: Når jorden fryser til, har snepperne det vanskeligt og de døde skovsnepper, som Lars Juhl Røn fandt i vinterferien 2021, var langt fra så tunge, som dem han nedlægger om efteråret. Foto: Lars Røn
Lars Røn er jæger og bruger hvert år mange timer i naturen sammen med sin hund.
Alligevel finder han stort set aldrig døde eller døende snepper og det får ham til at rejse spørgsmålet: Hvor magen mon der bukker under i de iskolde vinteruger, som der opleves netop nu.
Oksbøl Reservatet for kronvildt er på 16.254 ha og blev oprettet midt i 1940’erne. Området ejes af Forsvaret og Naturstyrelsen og i følge Naturstyrelsens hjemmeside afvikler de to ejere jagten på krondyrene efter fælles målsætning og retningslinjer. Området er ikke stort og øde nok til at opnå karakter af egentlig vildmark, men vildmarksstemningen kan man dog godt opleve i området. (Foto: Lars Røn)