I løbet af de sidste ti år er 1000 parkvagter rundt omkring i verden blevet dræbt i kampen for at beskytte nogle af verdens mest truede dyr …
Af WWF
Hver fjerde dag dræbes en parkvagt i færd med at patruljere et naturreservat mod krybskytter, som trænger ind i de beskyttede områder for at nedlægge kritisk truede dyr, og siden at sælge dele af dem på det sorte marked.
Således er over 1000 parkvagter dræbt på jobbet i løbet af de seneste ti år, viser tal fra Thin Green Line Foundation, og det får WWF til at slå alarm.
– Det er fuldstændig vanvittigt, at så mange parkvagter har mistet deres liv i deres forsøg på at beskytte verdens truede dyr. Parkvagterne udfører et nobelt stykke arbejde, som er utrolig vigtigt, hvis vi skal bevare de truede dyr, men de er, som tallene viser, desværre alt for ofte oppe mod overmagten i form af grupper af krybskytter, der med automatvåben i hånden ikke skyr nogen midler. Vi kan simpelthen ikke tillade, at denne triste udvikling fortsætter, siger generalsekretær i WWF, Gitte Seeberg.
Mange af verdens ikoniske arter som for eksempel elefanten, næsehornet og tigeren er ved at gå uigenkaldeligt tabt på grund af den støt stigende efterspørgsel efter værdiprodukter som blandt andet elfenben, horn og pels.
Den illegale handel med vilde dyr er steget eksplosivt i løbet af det sidste årti, og det er verdens femte mest lukrative illegale marked i verden, efter blandt andet narkotika-, våben- og menneskehandel, med en omsætning på omkring 100 milliarder kroner.
En ulige kamp
Men det er altså ikke kun truede dyr, som mister livet på grund af illegale aktiviteter.
– Det er en veritabel krig og parkvagter bliver dræbt regelmæssigt, siger Peter Knights, generaldirektør for WildAid.
Drabene på parkvagterne er en del af den krig, som finder sted rundt omkring i verden i kampen om de lukrative dyr, hvor titusindvis af elefanter dræbes årligt, hvor jagten på det sjældne næsehorn er steget med over 7000 procent på blot syv år og hvor kun lidt over 3000 tigre er tilbage i den fri natur.
Joseph Okori, manager for WWF’s program for afrikanske næsehorn, fortæller, at parkvagternes forhold i det hele taget er horrible. De arbejder under barske forhold, hvor de skal forlade deres familier i flere uger eller måneder i træk, og ikke har adgang til hverken frisk mad, vand eller medicinsk pleje. Men truslen fra krybskytter gør deres arbejde til en ulige kamp:
– De er op imod kriminelle bander, som er heftigt bevæbnede med automatiserede våben, nat-kikkerter, som muliggør jagt om natten, og raketdrevne granater, forklarer Okori.
– Parkvagterne er langt fra rustet til at matche deres modstander. Krybskytterne bliver trænet til at være kampsoldater, og disse færdigheder får parkvagterne, under normale naturbevarelsesforhold, på ingen måde med på vejen, siger Joseph Okori.
Nogle parkvagter har tilmed slet ikke ret til at bære våben eller de må dele et enkelt våben indbyrdes i større grupper. Det kan selvsagt få store konsekvenser, når de støder på skarpt bevæbnede krybskytter, fortæller David Greer, koordinator for WWF’s team for de store afrikanske aber.
– Vi har eksempelvis oplevet, at krybskytterne bankede en parkvagt synder og sammen, tog hans tøj af, bandt ham fast til et træ og skød ham adskillige gange, før de efterlod ham døende i skoven, siger han.
Parkvagterne er også ekstra udsatte, fordi nationalparkerne oftest er stærkt underbemandede og håbløst ubemidlede.
Frit spil til kriminelle
Omvendt kan krybskytter og deres bagmænd føle sig på den sikre side, og er i stand til at fortsætte den deres aktiviteter næsten uden risiko for straf og med høj gevinst. WWF påpeger at de nationale og internationale reguleringer ikke bliver overholdt strengt nok, og at mangel på effektive retsforfølgelser og skærpet afstraffelse efterlader et alt for stort smuthul for de kriminelle aktører. Samtidig afpresser krybskytterne parkvagter, grænsevagter, lokale beboere og endda dommere for at få lov til at slå lejr i naturreservaterne.
Parkvagterne har derfor brug for akut hjælp. WWF arbejder allerede i dag for at forbedre parkvagternes arbejdsforhold og udstyr og støtter dem økonomisk.
– Folk skal vide, at de mindste bidrag allerede kan sørge for at vagterne får det nødvendige udstyr, de har brug for til deres vigtige indsats for at beskytte de vilde dyr, og at de kan være med til at beskytte vagternes liv”, siger Matthew Lewis, leder af WWF’s program for afrikanske arter.
