I fortsættelse af artiklerne “13 spørgsmål til Danmarks Jægerforbund” og “Jægerforbundet svarer vildtbiolog Egon Bennetsen” bringer vi her vildtbiolog Egon Bennetsens replik til Mads Flinterup og Danmarks Jægerforbund
Tekst og foto: Egon Bennetsen
Da DNH`s forslag første gang blev fremlagt, fremgik det, at hele landet skulle tvinges ind i 6 ugers jagt fra 1/9 – 15/10 (brunstjagt) og arealbegrænsning.
Dette gjorde man, selvom der nord for Limfjorden var et eksempel på en simpel og ubureukratisk forvaltningsmodel med 3 mdr. jagttid på hjorte uden for brunsttiden. En model som bevisligt har frembragt en perlerække af voksne hjorte. Frem til 2015 er der alene på Steen Breiths hjemmeside: Trofæmåling.dk, oplistet ikke mindre end 4 hjorte over 220 points og 20 hjorte over 200 points. Dertil kommer trofæer, der er opmålt af bl.a. Danmarks Jægerforbund, men som af uforklarlige grunde ikke må komme til offentlighedens kendskab. Så meget for åbenhed i forvaltningen!!
Dertil kommer, at jeg siden 2010 har lagt mine videoer af brunsthjorte i et område ved Hjardemål Klit på ca. 2.000 ha, ud på YouTube. De er her blevet set mere end 180.000 gange. Endvidere er Jægerforbundets lokale repræsentanter bekendt med forholdene, støtter dem og er stolte af succesen.
Ad 1) Er man i Jægerforbundet ikke bekendt med, at denne succesrige forvaltningsmodel eksisterer?
Mads Flinterup: Ud fra en faglig vurdering betragter jeg ikke nogen nuværende forvaltningsmodel som en succes. Jeg er dog helt klart opmærksom på, at der er steder, hvor VFRs målsætning om bestandssammensætning er opfyldt. Den konklusion blev faktisk allerede nået tilbage på møde i det daværende hjortevildtudvalg den 3. marts 2009.
I et efterfølgende internt notat til Jægerforbundets hovedbestyrelse blev det indstillet, at 1) Jægerforbundet fortsat skulle acceptere VFR’s målsætninger som sine egne og 2) det var Hjortevildtudvalgets opfattelse, at VFRs målsætninger var realistiske, da de efter udvalgets opfattelse var indfriet i Oksbøl Krondyrreservat, Thy og Lindenborg.
Dette er siden via Bæredygtig Kronvildtjagt dokumenteret for Oksbøl Krondyr reservat. Der mangler dokumentation for, at målsætningerne er opfyldt for Thy og Lindenborg.
Egon Bennetsen:
Jeg forstår svaret i spm. 1 og 2 sådan, at både du, Jægerforbundet og Hjortevildtudvalget længe har været af den opfattelse, at VFRs målsætning om bestandssammensætning faktisk ER opfyldt i Thy. Fordi dokumentationen for alderssammensætning på hjortesiden mangler, er det jo ikke ensbetydende med at målsætningen ikke er opfyldt. Og noget må du, DJ og DNH da basere jeres opfattelse på…?
Min videodokumentation over en længere årrække af brunsthjorte i et 2000 ha stort område i Hjardemål Klit og den påviste store mængde målte toptrofæer, som jo næppe er kommet dumpende ned fra himlen, tillægges åbenbart ingen værd
Ad 2) Hvis svaret i spm. 1 er jo, hvorfor forsøger I så ikke at fremme denne model, men ligefrem med et af de først fremførte forslag prøvede at eliminere den, med krav om at hele landet skulle underlægges DNH`s forslag med 6 ugers brunstjagt og arealkrav?
Mads Flinterup: Som det fremgår af svaret på spørgsmål 1, har Jægerforbundets opfattelse længe været, at i hvert fald tre forskellige lokaliteter har været i stand til at have en forvaltning, som indfrier målsætningen for bestandssammensætning.
Da det i 2014 stod klart, at den hidtidige forvaltning på regional og national skala ikke førte til målopfyldelse, indledte DJ naturligvis igen et analysearbejde.
På før omtalte møde i DJ’s hjortevildtudvalg den 3. marts 2009 identificerede udvalget følgende trusler mod målopfyldelsen:
- der er en områdevis meget skæv kønsmæssig afskydning. (Generelt set er det få, store lodsejere, der i udstrakt grad kompenserer for mange små lodsejere)
- der skydes for mange hjorte, som ikke har nået den ønskede alder
- der skydes for få kalve
- der er for mange eksempler på etiske og juridiske overtrædelser.
Min faglige vurdering er, at det stadig forholder sig således, at de ovenfor nævnte punkter stadig udgør en trussel mod at indfri målsætningerne for en bæredygtig forvaltning af kronvildtet.
Da jeg overfor Jægerforbundets hovedbestyrelse på møde den 23. september 2014 i Hedensted blev bedt om at fremlægge en analyse, der skulle danne grundlaget for en fremtidig forvaltning af kronvildt, så jeg naturligvis nærmere på de tre forvaltningsregimer, som havde haft succes med at indfri VFR’s målsætninger for bestandssammensætning.
En Oksbøl-model lader sig hurtigt forkaste, idet der var tale om et stort sammenhængende område på mere end 10.000 ha. Et område med reelt kun to lodsejere: Forsvaret og Naturstyrelsen. I øvrigt er samarbejdet som bekendt ophørt, med en ret entydig bestandseksplosion til følge. En bæredygtig forvaltningsmodel skal i min optik være så robust, at et ophør af samarbejde mellem to parter ikke får hele modellen til at falde på gulvet.
En Lindenborg-model er næppe heller muligt at overføre 1:1 på større skala, da Lindenborgmodellen fordrer stram styring og heller ikke har evnet til fulde at håndtere skadesproblemstillingerne – hverken på skov eller naboens markarealer.
Tilbage står den Thy-model, som du er fortaler for. Når du nu spørger, hvorfor jeg IKKE anbefaler en Thy-model, så baserer det sig på tre forhold:
A) forholdene i Thy er unikke og findes INTET sted i DK sammenligneligt
B) modellen giver åbenlyst en massiv tilvækst i bestanden
C) den giver IKKE flest mulige jægere muligheden for at jage kronhjort.
Med hensyn til A) så er vi nødt til at definere Thy-modellen. Thy-modellen giver jagttid på alt kronvildt fra 1. nov. til 31. jan. Thy defineres her som det geografiske område, som dækker Thisted og Jammerbugt Kommuner. Her ejer Naturstyrelsen 18 % af det samlede landareal. Hvor stor en del af kronvildtets homerange, det er i perioden 1. nov. til 31. jan, aner jeg ikke. Men min tolkning er LANGT størstedelen. Med andre ord – dyrene bliver på statens arealer. Der er derfor én grundejer, som suverænt er ansvarlige for succesen. Se bilag 1 – Thy-modellen.
Med hensyn til B) af bilag 2 fremgår bestandsudviklingen i talt kronvildt i de tælleområder, den regionale hjortevildtgruppe opererer med i Thy. En samlet bestandsfremgang fra 2015 til 2016 i Thisted og Jammerbugt kommune på 17 %, når udbytte samtidigt er gået frem med 18 % fra sæsonen 2014/15 til 2015/16, kalder jeg ikke en succes – nok snarere en katastrofe – når jeg matcher dem med VFR og nu efter folketingshøringen også miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens målsætninger. At den ikke giver flest mulige jægere muligheden for jagt på hjorte, argumenterede jeg for på Christiansborg.
Danmarks Jægerforbund: Den model, der er valgt som udgangspunktet i VFR, skal opfylde flere hensyn. Dels giver jagttiden i brunsten i højre grad mulighed for selektionsjagt, hvilket giver flest mulige jægere mulighed for at nedlægge hjort, og så er det med til at skabe fokus på hundyrjagten i perioden fra 16. oktober til 31. januar.
Egon Bennetsen:
Ad A)
Du forholder dig ikke til det faktum, at når jagtlejerne i statsplantagerne i Thy trods store anstrengelser ikke kan skyde deres årlige hjortekvote, så er det ikke kvoterne, men derimod jagttiden udenfor brunsten, der udgør den begrænsende faktor!
Ad B)
Handyrforvaltningen er en stor succes Nordenfjords. Hundyrforvaltningen er ganske rigtigt en katastrofe. Jeg har gang på gang understreget, at frie hjortevildtbestande ikke lader sig optælle. At det gør mere skade end gavn at bruge disse tal i forvaltningen, er dine betragtninger et fornemt bevis på. Over en 14 dages periode kører en række personer rundt og noterer hvad de ser og spørger sig ellers for hist og her. Fejlkilderne er så mange, at det er umuligt at opliste dem alle her.
At man så for område 4 hvor jeg bor, opgiver estimatet for 2016 til 787 krondyr, er jo tåkrummende pinligt. Det giver umiddelbart indtryk af en nøjagtighed, som materialet slet ikke kan bære. Bestanden ligger efter min vurdering nok i intervallet 800 – 1500. Derfor kan du jo heller ikke postulere en fremgang på 17 %. Det næste bliver vel, at der kommer decimaler med?
Jeg er ikke uenig i, at der sker en voldsom øgning i hundyrantallet. Det skyldes to ting:
- Vi har ikke jagt på hind og kalv i oktober. Jeg har i årevis gjort den lokale hjortevildtgruppe under formandskab af DJs repræsentant opmærksom på dette problem. Desværre uden virkning eller lydhørhed.
- Naturstyrelsen og nogle fjollede jagtetiske regler er ansvarlige for den manglende afskydning af hundyr og kalve, da formentlig 90 – 95 % af bestanden står i statsskovene.
For nærværende har man mulighed for at indføre jagttid på hinder i tiden; 1/10 – 31/1. Efter den nye model indskrænkes det til 16/10 – 31/1. Den nye model foreskriver ikke ændringer i afskydningspolitikken i statsskovene.
Derfor vil VFR modellen ikke ændre det mindste på ”katastrofens” omfang.
Ad C)
Jeg noterer mig, at dit argument om at en jagttid udenfor brunsten ” IKKE [giver] flest mulige jægere muligheden for at jage kronhjort” åbenbart ikke lader sig gentage eller formulere skriftligt. Det forstår jeg godt, for argumentet savner fuldstændig mening.
Til DJ: Selektion i brunsttiden er ikke løsningen – men problemet.
Man – ingen nævnt ingen glemt – bruger jo netop brunsten til at finde den største hjort. Når det er gjort, gætter jeg på, at det er de færreste, der dernæst flytter sigtet over og skyder den pindede 2-årige 8 – ender i kanten af rudlen.
Ad 3) Er Jægerforbundet enig I, at blot et enkelt medlem af en hjortevildtgruppe kan kræve DNH`s model indført, og derved fuldstændig ødelægge f.eks. den nordjyske model?
Danmarks Jægerforbund: Ja, det er vi bevidste om, og vores ønske var også, at det skulle indføres i aftaleteksten, at hvis der fra én part i en regional gruppe udførtes bevist obstruktion, skulle der kunne gribes ind. Dette forhold blev ikke taget med i teksten, men fra Danmarks Jægerforbunds side er der fokus på dette forhold, og opstår der konflikter, hvor en part obstruerer processen, vil det blive rejst i Vildtforvaltningsrådet.
Egon Bennetsen:
Det er altså i sidste ende VFR, der skal fortolke hvorvidt, der foreligger obstruktion.
Hvis VFR ikke mener, at et enkelt medlems ønske om at flytte jagttiden tilbage i brunsttiden er obstruktion, (og det kan VFR vel næppe mene, da det er Rådets egen anbefaling) så bliver det flyttet tilbage.
Hvorfor besvares spørgsmålet dog ikke bare med: JA/NEJ?
Ad 4) Er Jægerforbundet enig i, at det eneste der overlades til de enkelte hjortevildtgrupper, er placeringen af de 6 ugers jagttid?
Danmarks Jægerforbund: Nej. Jægerforbundet bakker op om, at en enstemmig regional hjortevildtgruppe kan reducere jagtiden på kalv, hind og spidshjort. Jægerforbundet har netop sikret størst mulige frihed til regional tilpasning indenfor den nationale ramme. Samt at der kan gennemføres forsøg. Et punkt, som DJ har forhandlet ind. Én region er begyndt at drøfte dette, og DJ er bekendt med, at nogle går i tanker om en drøftelse af mulighederne.
Egon Bennetsen:
Kunne besvares: JA/NEJ
Besvarelsen er svært at forstå, men jeg tolker svaret derhen, at jagttiden på 6 uger ligger fast, og at arealkravet er ufravigeligt. Det betyder så, at vi i Thy og Hanherred ikke kan videreføre vores succesfulde hjortejagtsmodel i uændret form…
Ad 5) Mener Jægerforbundet, at et område hvor hjortebestanden er i balance, såvel med hensyn til alder som antal, fortsat vil være det, hvis man halverer jagttiden og indfører en arealkvote på 1 hjort/100 ha. (Nordenfjords)?
Danmarks Jægerforbund: Jægerforbundet har taget forbehold for indførelse af arealkrav i nogen form.
Egon Bennetsen:
Kunne besvares: JA/NEJ
Jeg ved godt, at DJ har taget forbehold for arealkrav. Men da DJ åbenbart ikke har vetoret, ændrer det jo ikke på noget.
Svaret på spørgsmålet er selvfølgelig: Nej, så vil bestanden naturligvis stige!
Ad 6) DNH`s plan (Og Peter Sundes opbakning hertil) hviler på den helt afgørende forudsætning, at der er samme afskydningsprofil af 4+ hjorte i september som i nov. – jan. (Eks.: Den procentdel af de eksisterende 5 – årige, der skydes, er den samme hvad enten jagten foregår i september eller i november – altså henholdsvis i/uden for brunsten?
Er Jægerforbundet enig i den betragtning?
Mads Flinterup: Jeg gjorde ret tydeligt klart, at INGEN juridisk ændring vil sikre målopfyldelse alene. Målopfyldelse afhænger primært af adfærdsændring fra alle aktører.
Danmarks Jægerforbund: Der vil forventeligt blive nedlagt færre hjorte, hvis de 6 uger placeres senere på året, hvor hjortene i højere grad trækker ind i skoven. Dette vil også give færre jægere mulighed for at nedlægge en hjort. Derfor vil det også kræve, at der samarbejdes mellem alle interessenter.
Egon Bennetsen:
I taler om ”aktører” og ”interessenter” og meget andet, men svarer åbenlyst ikke på spørgsmålet.
Hele VFR modellen vil brase sammen, hvis en 4+ hjort har større risiko for at blive nedlagt i september end i januar, så derfor tør Flinterup og DJ ikke bekræfte denne indlysende sandhed! Flinterup og DJ benægter altså fakta.
Betragtningen om at hjortene trækker ”ind i skoven” efter brunsten er i øvrigt forkert. I brunsten følger nogle hjorte med hindrudlerne, andre står fast på brunstpladserne i skovene. I dagtimerne står både hinder og hjorte derfor i skovene. Efter brunsten spredes hjortene til et større område. Derfor bredes chancerne for at skyde en hjort (hvor små de end måtte være) ud til ALLE jægere, hvis hjortejagten IKKE ligger i brunsten.
Ad 7) Under mødet viste Mads Flinterup et cirkeldiagram, der viste fordelingen på hjort, hind og kalv i Thisted – og to andre kommuner. Han postulerede derudfra, at køns- og aldersfordelingen ikke afveg markant i Thisted kommune fra andre steder.
Mener Jægerforbundet at det nævnte cirkeldiagram – eller andre data – viser at aldersfordelingen af hjorte i Thisted kommune ikke afviger fra øvrige områder syd for Limfjorden? Hvis det er tilfældet, anmodes Jægerforbundet om at fremlægge de pågældende data.
Mads Flinterup: Nævnte slide fremgår af bilag 3 og viser jægernes detailindberetning fra jagtsæsonen 2015/16. Jeg føler mig ret overbevist om, at jeg pointerede, at figuren IKKE sagde noget om aldersfordelingen blandt hjorte.
Bilag 4, som blev brugt på Jægerforbundets dialogmøde i Nibe den 9. juni, viser forholdene for det detailindberettede udbytte i Thisted kommune alene.
Egon Bennetsen:
Flinterup var åbenbart så heldig, det ikke blev optaget på video. Som det fremgår af det sidste videoklip af Flinterup på Netnatur, fangede jeg udtalelsen og spurgte ind til den. Det ville jeg næppe have gjort, hvis den ikke var faldet.
Det erklæres med brask og bram: Brunstjagt har IKKE direkte betydning for afskydning.
Det figurerne viser er imidlertid: Brunstjagt har IKKE direkte betydning for afskydningens fordeling på hjorte, hinder og kalve.
Der er vel heller ikke nogen, der har påstået/forventet det modsatte?
Så lad mig slå fast, at indtil det modsatte er bevist, er jeg helt overbevist om at aldersfordelingen blandt hjorte i Thy og Hanherred afviger markant fra forholdene Søndenfjords. (Her forudsat at bestanden antalsmæssigt er stabil).
Ad 8) Fra tilhængerne af brunstjagt – herunder Flinterup/Jægerforbundet, hører man gang på gang påstanden om, at vores succes her Nordenfjords skyldes forekomsten af de store statsplantager.
Det hjælper da, men: I Nordthy med 5000 ha plantager, heraf statslige på ca. 4400 ha blev der i 2015/16 ud af kvoter på 14 hjorte i 7 konsortier, kun nedlagt 7 hjorte. Og det på trods af, at man i hvert konsortium har op til 150 enkeltmandsjagter og ca. 5 drivjagter. Når man betaler over 300.000 kr. årligt i jagtleje, er der ingen tvivl om, at man gør alt, hvad man kan for at skyde dyrene. Og det i et område hvor disse videoer er optaget:
Mon der havde været noget større besvær med at opfylde kvoten med jagt i brunsten?
Det viser bare den indlysende sandhed, at de brølende, aktive hjorte efter 7 mdr. fredning er langt, langt lettere at skyde, end hvis de samme hjorte skulle skydes i nov. – jan. Her har der allerede været jaget i oktober i skovene, og det er netop de hjorte der i sept. er mest aktive, der nu er de mest forsigtige. Der findes adskillige statslige plantagekomplekser syd for Limfjorden: Klosterheden, Ulfborg, Nørlund – Gludsted, Feldborg. Der er der næppe den procentdel voksne hjorte som i Nordthy. Det er da yderligere en indikation af, at det er brunstjagt/ikke brunstjagt, der gør forskellen.
Set i lyset af ovenstående betragtninger, fastholder Flinterup da, at det er statsplantagerne og ikke jagttidens placering, der gør den afgørende forskel?
Mads Flinterup: Jeg vil henvise til min besvarelse af spørgsmål 2, 6 og 7. Yderligere vil jeg til enhver tid foretrækker en forvaltningsmodel, som sikrer værktøjer til at sikre målopfyldelse ved bevidste målrettede handlinger.
Danmarks Jægerforbund: Det kan da næppe være Jægerforbundets opgave at gøre det vanskelligt at opfylde forvaltningsmål for en pågældende vildtart!
Egon Bennetsen:
Beklager, men svaret er så generelt og indholdsløst, at jeg simpelthen ikke forstår, hvad Flinterup mener med den sidste sætning.
Angående DJ: Igen må jeg beklage, at jeg ikke fatter betydningen af sætningen.
Jeg påpeger såmænd bare, at statsplantagerne ganske vist igennem kvotetildeling er med til at lette jagttrykket på hjorte generelt, og at jagttidens placering uden for brunsten er med til i særlig grad at sænke jagttrykket på 4+ hjorte.
Hvis VFR modellen var blevet gennemført, og det havde drejet sig om et 2000 ha stort privat område, ville der efter denne model (1 hjort/100 ha) lovligt kunne skydes 20 store hjorte fra toppen hvert år. Det er nok nogenlunde, hvad der er af voksne hjorte i området, og tro mig, de fleste ville kunne skydes i løbet af 6 uger i brunsten. Havde området yderligere været opdelt i mindre ejendomme, ville der have været tilladelse til at skyde måske 30 eller 40 hjorte. Og alle ville blive skudt fra toppen hvis muligt!
Så hvor i VFR-modellen ligger begrænsningen i forhold til den nødvendige mindre afskydning af 4+ hjorte?
Arealkravet er altså ikke en væsentligt begrænsende faktor for afskydningen af ældre hjorte, så selv om arealkravet udgår af VFR-modellen, har det ingen eller kun ringe påvirkning af jagttrykket på ældre hjorte, når modellen fortsat baserer sig på brunstjagt.
Ad 9) Under høringen ironiserede Flinterup over, at jeg havde siddet 1500 timer på anstand, før jeg skød en stor hjort. Jeg tror sagtens hjortejægere kan leve med, at chancerne for at skyde en stor hjort er meget små. De ønsker imidlertid at den minimale mulighed skal være til stede over så lang en periode som muligt.
Fremfor udelukkende at fokusere på at skaffe nogle hundrede jægere en letkøbt mulighed for at skyde en brunsthjort i løbet af seks uger, burde Jægerforbundet vel i højere grad arbejde for at tusindvis af jægere kunne holde liv i drømmen om at skyde en hjort over en dobbelt så lang periode?
Mads Flinterup: Jeg anbefaler ganske klart, at vildtforvaltning drives af beslutninger by design ikke by accident. Jeg kender intet land, der har en defineret kvalitativ målsætning for sin kronvildtforvaltning, som ikke gør brug af selektiv brunstjagt. Dertil kommer, at der er flere hegnede bestande og få frit levende bestande, der i Danmark sikrer målopfyldelse med brunstjagt jfr. svar til 1).
Jeg bad på Christiansborg om muligheden til at søge lykken via målrettet forvaltning og selektiv afskydning i stedet for at søge at finde lykken via en lottokupon.
Hvad Jægerforbundet mener, er rigtigt og forkert i den sag, er en politisk stillingtagen.
Egon Bennetsen:
At vildtforvaltning drives af beslutninger by design og ikke by accident ???
Jeg kan godt læse hvad der står, og jeg ved godt hvad design og accident betyder. Men sammenhængen med mit oplæg går simpelthen over hovedet på mig.
Jeg tør med stor sikkerhed sige, at den model VFR har lagt frem med brunstjagt, aldrig vil komme til at opfylde målsætningen. Forklaringen findes her: Forstå det på 10 minutter
Angående lottokuponen tror jeg du tager helt fejl. Det skal være sværere at skyde 4+ hjorte Søndenfjords, og erfaringerne her Nordenfjords fortæller mig, at det kan langt de fleste jægere sagtens affinde sig med. Selvom nedlæggelsen af en stor hjort var en drøm der gik i opfyldelse for mig, var det da langt større, at jeg 1500 gange kunne sætte mig på anstand, med den spænding, der lå i, at selvom chancen var mikroskopisk, så var den der – ganske som håbet om den store lottogevinst skaber spænding hos mange, selvom det er uendeligt få, der vinder den. I jagtkonsortier er det ligeledes stort for den, der skyder den ene store hjort, der måske falder om året. Men det er da for intet at regne, i forhold til summen af den fortættede spænding 20 – 30 jægere har følt på 5 fællesjagter.
Og langt flere jægere får altså 3 mdr. spændingsfyldt jagt med færre – men til gengæld større – nedlagte 4+ hjorte ved jagt sidst på året, end med 6 ugers jagt over brunsten for de få jægere, det har (købt sig) adgang til brunstpladserne.
Det er dog tankevækkende, at Jægerforbundet ikke har en holdning til et så centralt emne, som spørgsmålet om hvorvidt hjortejagten skal være forbeholdt de få brunstjægere eller være til glæde for det store flertal af danske jægere!!! Men ved at advokere for brunstjagten, har forbundet jo reelt taget stilling – også selv om det åbenbart ikke tør stå ved det på skrift…
Ad 10) At man fra starten har satset alt på at fastholde en brunstjagt for de få, står klart når man læser det spørgsmål, som på Jægerforbundets foranledning blev stillet til DCE.
Det starter sådan: ”Med udgangspunkt i DNH`s forslag …”
DCE er altså kun blevet spurgt om, hvad der skal til, hvis man vil beholde brunstjagten. Og så er det DCE kommer frem til, at der kun er plads til 6 ugers hjortejagt og arealkrav. Og hvis arealkravet bortfalder, svinges krabasken, og man når frem til 3 uger. Hvorfor har Jægerforbundet ikke bedt om alternative forslag, eksempelvis mit, hvor bøtten vendes, og man tager udgangspunkt i jagt uden for brunsttiden?
Danmarks Jægerforbund: Jægerforbundet bakker op om indstillingen med undtagelse af arealkravet.
Jægerforbundet fastholder de 6 uger og accepterer, at det kan tage længere tid at opnå målet for ældre hjorte, men her vil vi naturligvis få mere viden via dataindsamling og dermed et stærkere grundlag for at kunne tilpasse jagttiden fremadrettet, hvilket vil ske første gang 2 år efter opstart.
Egon Bennetsen:
Hvorfor er det så svært at svare konkret på spørgsmålet. Jeg har fattet, at DJ bakker op om 6 ugers jagt i brunsten.
Men jeg undrer mig fortsat over, hvorfor DJ ikke har bedt om at få vurderet alternative forslag, herunder mit – uden brunstjagt- hvor målet kan nås.
Ad 11) Hvilket datagrundlag har DJ/DNH at bruge som reference, når DNH-modellen skal evalueres efter 2– 4 år?
Danmarks Jægerforbund: Danmarks Jægerforbund har ikke noget datagrundlag, men VFR har anbefalet, at man via vildtudbyttestatistikken skal oplyse bl.a. køn på det kronvildt, der nedlægges, samt at der skal etableres en frivillig indsamling af kæber i stil med vingeundersøgelsen (kæber fra hjorte ældre end spidshjort).
Vi er allerede gået i gang med indsamlingen af kæber fra jagtsæsonen 16/17
Læs her, hvordan du kan bidrage med mere viden ved at indsende din kæbe til Danmarks Jægerforbund.
Egon Bennetsen:
Det konstateres altså, at hverken DJ eller VFR har noget datagrundlag.
At indsamling af kæber er frivillig, gør det nærmest usandsynligt, at materialet afspejler bestanden.
At de indsamlede kæber formentlig skal vurderes på baggrund af tandsnit ligner en vits.
Ved en undersøgelse af 37 dyr med kendt alder, ramte den kun rigtigt i syv tilfælde. 4 5-årige hjorte vurderes til at være fra 2 til 14 år!!! og 6 8-årige hjorte blev vurderet til at være fra 5 til 11 år!!!!
Ved en vurdering af alder ud fra tandsnit, kan konkluderes, at det er undtagelsen og ikke reglen, at man rammer den rigtige alder.
Med en sådan fejlmargin, er denne indberetningsmetode helt uacceptabel at bygge nogen form for vildtforvaltning på!
Endnu værre er det med tandslid, hvis pålidelighed er vurderet på baggrund af tandsnit, som altså er en rystende unøjagtig metode!
I mit forslag indgår et forslag om obligatorisk indberetning af vægten på kronkalve. Kalvevægten er en fintfølende indikator for bestanden set i forhold til bæreevnen. Mig bekendt har kalvevægten ikke indgået i hverken Flinterups eller DNHs overvejelser, men jeg har med tilfredshed noteret mig at DJs jagtfaglige chef Niels Søndergaard i september-nummeret af Jæger netop anbefaler kalvevægten som reference.
Ad) 12 Jægerforbundet har langt om længe trukket sig fra arealkravet. Man har dog siddet med ved det forberedende arbejde i DNH.
Hvad er baggrunden for at arealgrænsen på 1 hjort pr 100 ha er fastsat til netop 100 ha og ikke f.eks. 50 eller 200 ha.? idet jeg tillader mig at antage, at tallet 100 ikke blot er grebet i den blå luft, men fastlagt på grund af statistisk materiale og kvalificerede betragtninger?
Danmarks Jægerforbund: Det har altid været Danmarks Jægerforbunds holdning, at der ikke skal være yderligere arealkrav, hvilket blev besluttet af hovedbestyrelsen den 2. september 2015.
Arealkravet var et stort ønske fra de øvrige i DNH, og da det den 2. december 2015 stod klart, hvilket forslag der ville blive fremsat for VFR med bl.a. arealkrav, sagde Danmarks Jægerforbund stop og henviste til, at vi ville drøfte modellen med medlemmerne.
Derfor blev dette drøftet på Jægerrådenes årsmøder samt kredsmøder, hvor den samlede konklusion var, at arealkravet grundlæggende ikke ønskes ændret i forhold til de nuværende regler. Arealkravet kunne dog accepteres af et flertal af de medlemmer, som har deltaget på årsmøderne som et værktøj for det store hjortevildt.
Dette er baggrunden for, at Danmarks Jægerforbund i indstillingen ikke kan gå ind for arealkravet.
Baggrunden for grænsen på de 100 hektar skal findes i de jagtetiske regler for krondyrjagt der siger, at man ikke bør nedlægge mere en 1 krondyr pr. 25 hektar kombineret med, at en forvaltningsmæssig god afskydning bør være 25 % hjorte, 25 % hinder og 50 % kalve.
Her skal det gentages, at Danmarks Jægerforbund ikke bakker op om arealkravet, men skulle ministeren vælge at indføre et arealkrav, ser DJ de 100 hektar som en variabel størrelse.
Egon Bennetsen:
Det er det samme jagtetiske regelsæt, (antal dyr nedlagt/areal og minimum 3 uger mellem jagterne) der er medansvarlig for eksplosionen i antallet af hinder. Når de samme jagtetiske regler åbenbart ikke er i vejen for at regulere plettede kronkalve i juni, og her i september skyde til 1,5 time efter solnedgang, altså i nattemørke, er disse regler vist ikke noget man bør tage alvorligt.
Ad 13) Så vidt jeg husker, blev der ved den sidste jagttidsrevision meldt ud, at forliget var 4 – årigt og dermed skulle gælde til og med jagtåret 2017/18. Det må antages, at en lang række jægere har indgået jagtlejeaftaler på grundlag heraf. Vildtforvaltningsrådet ønsker imidlertid, at DNH forslaget skal træde i kraft med virkning fra og med 2017/18. Altså et år tidligere.
Hvad mener Jægerforbundet om, at man således indskrænker jagtmulighederne voldsomt i 2017/18 i forhold til hvad man tidligere har meldt ud, og som mange jagtlejekontrakter er indgået på baggrund af?
Danmarks Jægerforbund: Det skal bemærkes, at den National Hjortevildtgruppe og Vildtforvaltningsrådet begge har sigtet efter en løsning med ikrafttræden 2018. Kun landbrugets repræsentanter, og siden sidste uge ministeren, har ønsket en ikrafttræden fra 2017.
Det må betyde:
1) landbruget har fuld tillid til effekt af løsningen og
2) ministeren ser et akut behov for forandring. Begge dele bliver ellers flittigt udfordret i debatten.
Egon Bennetsen:
Hvis jeg havde ønsket at vide, hvad DNH, VFR, landbruget og ministeren mener om ikrafttrædelsestidspunktet, havde jeg henvendt mig til dem.
Det må naturligvis være pinagtigt for DJ, hvis man ikke har protesteret mod denne forringelse af mange medlemmers jagtrettigheder.
Men da man ikke svarer på spørgsmålet, tillader jeg mig at antage, at DJ fuldt ud bifalder at forslaget skal træde i kraft et år før planlagt.
