De fleste mennesker har aldrig hørt om hirola også kaldet Hunter’s hartebeest, men efter en lang nedtur er bestanden nu ved at genvinde det tabte takket være et unikt forankret naturbevaringsprojekt …
Af Redaktionen
En af de mest ukendte antiloper i Afrika er nu blevet centrum for hvad der kan være en af de mest succesfulde bevaringshistorier i nyere tid. Og heltene i historien er de somaliske kvægavlere, der bor sammen med dem på den østlige side af Tana-floden.
Det skriver NRT-kenya.org
De somaliske kvægavlere har altid haft en forkærlighed for hirola, hvis føjelige natur i visse miljøer har givet den kaldenavnet den dumme antilope. Hunter’s hartebeest ligner en mellemting mellem en impale og en red hartebeest.
Desværre kunne kvægbønderne blot se til, at bestanden af den ejendommelige antilope startede sin nedtur. Ikke mindre end 80% er bestanden gået tilbage med siden 1990. Talrige faktorer herunder sygdom, ulovlig jagt og tab af græsarealer, har bidraget til denne udvikling.
I et 44.000 km² beskyttet natur- og landbrugsområde, der strækker sig fra det Indiske Ocean til Great Rift Valley, har man dog med støtte fra en række bevaringsorganisationer oprettet et 3.000 hektar stort rovdyr-sikkert område i forsøget på at beskytte de sidste hirolaantiloper i området.
I august 2012 blev 48 hirolaer indfanget fra de omkringliggende områder og udsat i det indhegnede område. Og allerede i januar 2016 er bestanden vokset med 50%.
“Fremtiden for Kenyas dyreliv er uløseligt forbundet med udviklingen af de samfund, der lever med de vilde dyr.”
Sådan lyder det fra direktøren fra Northern Rangelands Trust (NRT), som består af demokratisk valgte bestyrelser og lokale folk med vidt forskellig etniske baggrunde. Men selv om flere af repræsentanterne i gruppen historisk set har bekæmpet hinanden, har de alligevel fundet fælles fodslag i bevarelsen af Kenyes vilde dyreliv.
