En ny riffeljæger blev anbefalet at anskaffe sig en .222 eller .223 til råvildt. Men er de nævnte kalibre rent faktisk i underkanten og spiller andre faktorer ind?
Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)
Når man som nyjæger står og skal vælge sin første riffel, er der en lang række spørgsmål, der først skal vurderes og besvares: Skal man kun have én riffel? Hvad forventer man at skulle kunne nedlægge? Er man ikke til for megen rekyl? Hvor tung en riffel kan man pürsche med? Finanser osv. osv. Og for én, der måske ikke har så megen fysisk styrke, synes en .222 eller .223Remington umiddelbart som en god idé, hvis man sammenligner med f.eks. en .308Winchester.
Det er muligt at købe en lille let .223 riffel, der vejer under 2,8 kg sammenlignet med en .308’eres typiske 3,3 kg, og den vil endda være 10 til 12 centimeter kortere med en tilsvarende kortere låsevandring under repetering.
Udover fordele i vægt og fysisk størrelse har ”mini’en” også en væsentligt venligere rekyl, da den kun skubber med godt 2 fodpund mens .308’eren giver et smæk på 12 til 14 fodpund i samme våbenvægt. Og det reducerede mundingsknald er også langt mildere ved ørene, hvis man skyder uden dæmper.
Hvad siger jagtloven?
Jagtloven kræver, som bekendt, en kugleenergi ude på 100 meter på minimum 800 joules og de små fyre har generelt omkring 1.000 til 1.250 joules. Så også her klarer de sig fint med op til 50% i overskud. Sidst, men ikke mindst, er både riffel og ammunition en hel del billigere end de større og mere populære kalibre i Danmark som 6,5’eren, .308Win og kaliber .30-06.
De sparede penge kunne, og burde, med fordel anvendes til øget træning på skydebanen, så man kan blive fortrolig og effektiv med sin riffel. Af det ovenstående synes .222 og især .223’erne at være noget nær det ideelle til jagt på rådyr, men det er desværre ikke nødvendigvis tilfældet, da de to patroner også har nogle svagheder.
Små hurtige kugler
Et klart problem med de små kugler er den ringe gennemtrængningsevne, der bl.a. skyldes lave SD ”sectional density” værdier i de korte kugler. SD kan kort beskrives som forholdet mellem kuglediameter og -vægt. Så jo mere en kugle vejer i forhold til diameteren/kaliberen, jo bedre er dens gennemtrængningsevne og indikerer altså bl.a. hvor god den er til at give gennemskud.
De typiske 3,6 grams kugler der anvendes i .222 og 223 patroner har en SD helt nede på .157, hvorimod en .243 på 6,5 gram har .242 og 6,5×55 10,1 gram ligger helt oppe på .320! Man ser derfor ofte, at de små kalibre ikke giver gennemskydning selv ved perfekte hjerteskud og værre bliver det selvfølgelig ved traverserende skud eller træf på større knogler.
Da de amerikanske styrker i Vietnam i 1964 begyndte at anvende den nye 5,56×45 mm NATO (.223 Remington) opdagede de hurtigt, at kuglerne ændrede retning, hvis de ramte bare et enkelt græsstrå, en erfaring mange danske jægere havde høstet med .222 allerede i begyndelsen af halvtredserne. Og ved kontakt med selv en lille kvist risikerer man, at kuglen splintres.
Et andet alvorligt problem med nogle af de små 3,6 grams kugler er de generelt meget tynde kapper, der ofte splintres, når de rammer selv små knogler som ribben. Denne tendens er glimrende og ønskværdig ved jagt på ræve og andre små skadedyr hvor skind eller kød ikke skal anvendes, men ikke særlig heldigt, hvis kødet skal spises. Selv nogle ganske få gram knust blykerne spredt rund i det lille rådyr harmonerer ikke særlig godt med nutidens helsefilosofi.
Større vægt
Ved blot at gå op i kaliber til .243Win bliver dette problem væsentligt reduceret, da selv denne lille forøgelse i kuglediameter på knapt 0,5 mm næsten fordobler kuglens vægt til 6,5 gram og muliggør en væsentlig tykkere kappe.
Ejere af en .223’er har af og til mulighed for at købe billig overskudsammunition fra diverse fabrikker der fremstiller militærammunition. Dette er selvfølgelig en fordel ved træning på skydebanen, men man bør være forsigtig, da militære rifler og ammunition ikke nødvendigvis har kammer og hylsterdimensioner, der korresponderer med civile normer. Man risikerer derfor et øget kammertryk.
Ovenstående taget i betragtning må man konstatere, at .222Rem og .223Rem er fuldt lovlige og brugbare til jagt på råvildt, men med en del alvorlige ulemper. Til en nybegynder ville jeg langt hellere anbefale .243Win, hvis der kun skal jages råvildt og mindre arter.
Forventer man også jagt på de større vildtarter op til og med kronhjort, vil en af de tre populære 6,5×55, .308Win eller .30-06’ere være et foretrække, men hvis der kommer udenlandsture med bl.a. elg og især afrikansk vildt på programmet, ville jeg foretrække .308Win og opefter.
