Nordea-fonden har bevilliget 8,8 mio. kroner til Lille Vildmosecenteret, som vil skabe ny formidling om krondyr og elge. Sidst nævnte vil kunne opleves i Lille Vildmose i 2016 …

Af Redaktionen

– Med denne uddeling kan vi på centret etablere og udvikle helt nye publikumsfaciliteter i form af en interaktiv udstilling, web-baseret formidling, udsigtstårne med lærings- og hands-on-installationer og stiforløb med oplevelser og overraskelser udtaler Bo Gregersen, der er Lille Vildmosecenterets leder til TV2 Nord.

Tildelingen skal ses i lyset af, at der skal udsættes elge i den del af Lille Vildmose, der er ejet af den naturbevarende Aage V. Jensen Naturfond.

Fondens direktør Anders Skov oplyser at elgen er velegnet til sammen med krondyrene at hindre at mosen gror til med pil og birk.

– Med sin størrelse og sin levevis, kan elgen indgå som en del af mosens pleje og som en dynamisk del af økosystemet. Elgen vil bidrage til større biodiversitet og desuden til helt nye naturoplevelser, siger han.

Aalborg kommunes rådmand i By- og Landskabsforvaltningen, Hans Henrik Henriksen glæder sig også over tildeleingen, oplyses det på TV2’s hjemmeside.

– Det igangværende LIFE-projekt, som er et samarbejde mellem Aage V. Jensen Naturfond, Naturstyrelsen, Lille Vildmosecentret og Aalborg Kommune, har fået et yderligere løft på formidlingsområdet med uddelingen fra Nordea-fonden udtaler den nordjyske rådmand.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version