I samarbejde med landets regering arbejder UNEP under FN og CIC på at vende det dystre billede.
Det har en rig historie og går tilbage til Alexander den Store. Herat var vuggen for den persiske civilisation, og landet har en lang tradition for arkitektur, digterkunst og andre kulturelle udfoldelser. Det var også velkendt for dets rige, varierede dyreliv, beskrevet udførligt i memoirer af Babur, grundlægger af Mughal Dynastiet, som regerede landet fra 1483-1530. Men tilstanden har ændret sig radikalt. Nu lider det hårdt under to årtiers krigshandlinger. Afghanistan! „Kabul må hellere være uden guld end uden sne”, udtaler en gammel afghaner i landets hovedstad. Sådan er det i sandhed også for flertallet af afghanere, som har naturressourcer som deres livsgrundlag.
„Næsten hele Afghanistan har gennem århundreder været brugt af mennesker til græsning for deres husdyr, brændesamling og jagt”, siger Pekka Haavisto, formand for den afghanske Task Force under FN’s miljøprogram UNEP, og tidligere finsk miljøminister. I 2003 startede hans team et projekt, som skal klarlægge krigshandlingernes indvirkning på miljøet. Der fokuseres også på den dramatiske reducering af dyrelivet. Af IUCN betragtes mange af pattedyrene i landet som globalt truede. Der er tale om arter såsom sneleopard, den berømte og fascinerende markhor, Marco Polo-får, urial og asiatisk sortbjørn. Andre arter af interesse i denne sammenhæng er stenbuk, ulv og asiatisk brunbjørn.
De fleste Marco Polo-får skydes af krybskytter for kødets skyld, mens ulve, sneleopard og bjørn betragtes som skadedyr og skydes for at begrænse deres prædation af husdyr. Ifølge det internationale jagtråd, CIC, er skind fra nedlagte rovdyr blevet solgt til nødhjælpsarbejdere og udenlandske soldater på det lokale marked. Med de problemer, Afghanistan står over for, efter millioner af flygtninge er vendt hjem, kombineret med stor arbejdsløshed og fattigdom, forudses, at presset på de indskrumpede naturressourcer vil fortsætte.
UNEP gør det derfor klart, at miljøgenopretningsprogrammet nødvendigvis må spille en hovedrolle i bestræbelserne på genopbygningen af Afghanistan. Sammen med UNEP og den afghanske regering vil CIC fokusere på et politisk, praktisk udgangspunkt for en længerevarende beskyttelse af Afghanistans dyreliv frem imod en fortsættelse på sigt af befolkningens tradition for en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne, som totalt blev lagt i ruiner af krigshandlingerne.
Det er CIC’s klare indtryk, at kun hvis lokalbefolkningen på et tidspunkt vil få en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne tilbage, vil dyrelivet have en fremtid i et af verdens biodiversitets brændpunkter. En fremtid, som CIC ser det som en stor udfordring at bane vejen for, og traditionen for wise use af naturressourcerne atter bliver mulig for landets befolkning.
