Tæt ved grænsen til Frankrig nær byen Étalle i det sydøstlige Belgien, er der konstateret to tilfælde af afrikansk svinepest

Af Redaktionen

Her er det ikke tale om, at det er vildsvin, som har bragt den frygtede smitte ind i Belgien. Over så store afstande, som fra Østeuropa til Belgien, kan det kun være mennesker, som er årsagen til, at sygdommen har taget et hop på omkring 1.000 kilometer.

Landbrug og Fødevarer (L&F) ønsker, at der dels skal sættes fart på udryddelsen af vildsvin i Danmark, men også at det stærkt omdiskuterede vildsvinehegn skal igangsættes så hurtigt som muligt.

– Det er afgørende, at vi fortsætter arbejdet med at få fjernet vildsvinene fra den danske natur, og det kan kun gå for langsomt. Og så skal det vildsvinehegn op, så der kommer så få vildsvin som muligt ind i landet, skriver veterinærdirektør Jens Munk Ebbesen hos L&F i en udsendt pressemeddelelse.

Ikke nogen gangbar løsning

Danmarks Naturfredningsforening og NABU i Tyskland har henvendt sig til EU, da de ønsker en fælles europæisk indsats mod afrikansk svinepest, og de finder blandt andet ikke det planlagte danske vildsvinehegn som nogen fornuftig løsning på problemet.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version