UCN-rapport skønner nu at det totale antal afrikanske elefanter er nede på 415.000, hvilket selv for WWF kommer som et chok  

Af WWF

Det betyder, at ufattelige 111.000 afrikanske elefanter er forsvundet siden 2006, hvor IUCN – verdens internationale naturbeskyttelsesorganisation – sidst lavede en total optælling af de afrikanske elefanter. Tabet skyldes især en voldsom stigning i krybskytteriet – og tab af levesteder.

IUCN-rapporten blev i går præsenteret på den igangværende CITES-kongres – FN-konventionen om handel med truede dyr og planter, CITES (Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora), der finder sted i Sydafrika.

– De forfærdende og alarmerende elefant-tal fra Afrika viser, at alle lande nu må gøre en ekstra indsats for at beskytte den afrikanske elefant, siger WWF Verdensnaturfondens programleder for skov og biodiversitet, wildlife-ekspert Bo Normander.

WWF ønsker forbud

– Vi skal have sat en stopper for krybskytteriet. Det handler om at begrænse efterspørgslen på elfenben. Det er især i de asiatiske lande som Kina og Vietnam, at handel med elfenben er udbredt. På det igangværende CITES-topmøde presser WWF på for, at alle medlemslande vedtager at forbyde al handel med elfenben. Samtidig er vores budskab, at lande som Kina og Vietnam hurtigst muligt bør indføre national lovgivning, der sikrer retsforfølgelse af personer, der handler med truede dyrearter. Kina og Vietnam bør også oplyse deres borgere om, at handel med truede dyr er forkert, understreger Bo Normander.

IUCN-rapporten viser, at 70 procent af de nulevende afrikanske elefanter – svarende til 293.000 – lever i det sydlifge afrika. Mens andre 86.000 lever i det østlige Afrika. Og kun 24.000 elefanter i dag lever i det centrale afrika.

Rapporten afslører, at hele 12 elefant-bestande i det vestlige Afrika er forsvundet siden 2006 – sådan at der nu kun lever skønnet 11.000 elefanter i det vestlige Afrika.

På et punkt er der grund til optimisme: Elefanten-bestanden er stabiliseret eller ligefrem i svag fremgang i Kenya, Uganda, Rwanda og det sydlige Afrika (Mozambique undtaget).

Risikerer at uddø

– Krybskytter har udryddet hele bestande af elefanter i det vestlige Afrika, og skov-elefanten risikerer at uddø i det centrale Afrika – med mindre de centralafrikanske lande handler nu og sørger for at arrestere krybskytter og retsforfølge folkene bag den internationale, illegale handel med elfenben, siger Lamine Sebogo, leder af WWF’s program for den afrikanske elefant.

SKRIV UNDER: Aflæg “Pandaløftet” – WWF’s kampagne for at stoppe handel med kropsdele fra truede dyr.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version