Undersøgelse med fokus på rovdyr og og småvildt viser, at agerhøns boomer efter rovdyrskontrol
I Extramadura i Spanien er der gennemført en treårig undersøgelse med rovdyrskontrol i forhold til småvildt, og det viser sig, at i et område hvor rovvildt blev reguleret, gik forårsbestanden af rødbenede agerhøns 58% frem, mens bestanden tilsvarende gik tilbage med 56,5% i et område uden rovdyrsregulering. Ministeren for skovforvaltning i Extramadura er så begejstret for resultaterne, at han mener, at ethvert jagtvir bør udpege en specialvagt til kontrol af rovtøj, hvilket vil sige ræv, husskade og vildsvin.
Agerhøns boomer efter rovdyrskontrol
Tekst: Henning Kørvel
Alt med næb og klør skal væk.
Gamle herregårdsjægere citeres ofte for dette, når de oplærte jagtelever i, hvordan de skulle beskytte udsatte fasaner imod rovvildt.
Selv om det ikke er talemåden i 2024, så er der alligevel lidt om snakken.
I Extramadura i Spanien har Artemisan Foundation for Extramadura Hunting Federation udført en undersøgelse, der viser, at forårets bestand af ”rødhøns” (rødbenede agerhøns) steg med 58% i et område, hvor der blev udført rovdyrskontrol, og bestanden tilsvarende gik 56,5% ned i et område uden rovdyrskontrol.
Ifølge ”Trofeo” (Marts, 2024) var undersøgelsesområderne henholdsvis 500 og 900 hektar store, og de var begge homogene i forhold til habitat, jagt, landbrugsforvaltning og agerhønetæthed.
I ingen af de to områder blev der praktiseret agerhønejagt under undersøgelsen, men i det ene område blev der udført rovdyrskontrol, mens det ikke skete i det andet område.
For at få kendskab til status og udvikling af småvildt- og rovdyrspopulationer blev der udført dag-. og nattællinger, og der blev anvendt fotofældesystemer.
Takket være ansættelse af en ”rural field and game ranger” blev der i det ene undersøgelsesområde udført regulering af typiske rovdyr: Ræv, husskade og vildsvin, der blev jaget efter metoder, som er tilladt og anerkendt i Extramadura.
Gavner også beskyttede vildtarter
Undersøgelse blev indledt i 2021, og løb frem til udgangen af 2023, og ud over den betydelige stigning i agerhønsebestanden i det område, hvor rovdyrskontrol blev udført, holdt op imod det område, hvor der ikke udførtes kontrol, viste det sig, at forårsbestanden af agerhøns steg i det tredje år, mens harebestanden forblev stabil, hvorfra det kan udledes, at rovdyr er en grundlæggende faktor i udviklingen af mindre agerhønsebestande.
Det fremhæver også, at der er en reduktion i rovdyr på det tidspunkt, hvor reguleringen udførtes, mens deres bestande kommer sig senere, så det påvirker ikke deres bevarelse, og derudover er de anvendte kontrolmetoder yderst effektive, selektive og kompatible med bevarelsen af andre symbolske arter, fx iberisk los.
Under præsentationen af resultaterne forsvarede præsidenten for Extramadura Hunting Federation , José Maria Gallardo, behovet for rovdyrskontrol for at genoprette mindre agerhønsebestande.
Han opfordrede også videnskaben til at sætte sort på hvidt, hvad mange sektorer allerede ved, at rovdyrskontrol er afgørende, hvilket dette projekt demonstrerer.
”Fremtiden for vildtarter som rødhøne, kanin og hare afhænger af bevarelse af levesteder og effektiv forvaltning af rovdyr, så alle de selvstyrende regioner bør i deres regler udvikle homologering af disse metoder, og de skal have rovdyrskontrollen som værktøj til at genoprette bestandene af småvildt”, siger Luis Fernando Villanueva, direktør for Artemisan Foundation.
Ministeren for skovforvaltning i Extramadura, Ignacio Higuero, betegner rovdyrskontrollen som grundlæggende, og han ser gerne, at ethvert revir vælger en specialvagt til dette.
”Ved at udføre rovdyrskontrol hjælper vi desuden beskyttet fauna og lossen med at få større succes med at yngle, og bestanden således bliver så stor, at vi kan ”prale” med den”, siger han.
Repræsentanten for Landbrugsministeriet, Pablo Bernardos understreger, at selv om staten koordinerer, tilhører jagtkompetencen de selvstyrende regioner, og han fremhævet rammerne for den nyligt godkendte nationale vildtforvaltningsstrategi, der gør det muligt at dele og sammenligne de resultater, som er opnået og evaluere behovene i Jagtudvalget.
”Vi har mekanismer til fortsat at gøre fremskridt med at koordinere rovdyrskontrol”, konkluderede han.