Sydney Downey, der var professionel jæger i Kenya guidede Grev Ahlefeldt på dennes safari i 1937, og blev en legendarisk skikkelse, der tiltrak adelige og andre betydningsfulde internationale jægere
Sydney Downey (1905-1983), der var blevet professionel jæger i Kenya i 1933 og guidede Grev Ahlefeldt på dennes safari i 1937, blev en legendarisk skikkelse, der først tiltrak Hollywood og derefter kongelige, adelige og andre betydningsfulde internationale jægere.Downey havde lært faget af Philip Percival, og i 1946 dannede han og Ronald Ker det berømte safarifirma, Ker & Downey Safaris Ltd., der stadig eksisterer og arrangerer fotosafari i 15 afrikanske lande. I modsætning til andre professionelle jægere fra ”guldalderen” skrev Sydney Downey ikke bøger om sin storvildtjagt, men i bogen ”Impala” fortæller Grev Ahlefeldt varmt om ham, og han beskrives som den fineste jæger, som greven havde kendt.
Tekst: Henning Kørvel
”Jeg selv anede intet, og blev end ikke særligt ophidset, da Downey (Sydney Downey, 1905-1983) tørt bemærkede, at et sådant horn let kunne være en ny rekord”.
”En boy blev sendt af sted efter målebåndet i Lorryen. Det normale horn var en anelse over verdensrekorden, idet det målte godt 34 tommer, men det svagt abnorme horn var 36½ tomme (91,8 cm) eller 2½ tomme (5,40 cm) længere end hornene på nogle af de tusinder og atter tusinder af impalaer, som er jaget og skudt af alverdens jægere gennem tiderne”.
Grev Ahlefeldt (1905-1985) fortæller sådan om den bemærkelsesværdige impala i bogen ”Impala”, efter at han med riffel havde skudt den nye verdensrekord på sin safari i Kenya i 1937, hvor han blev verdensberømt, fordi han udover at skyde med riffel skød med bue og pil og derfor fik tilnavnet ”Hr. Pil”.
Med til historien hører, at grev Ahlefeldt forud for safarien var blevet informeret om den unikke impala af godsejer Ivar Sporon-Fiedler (1898-1955), der tre år tidligere havde været på safari i Kenya, hvor han med sine egne øjne havde spottet den impala, som Grev Ahlefeldt skød i 1937, men Sporon-Fiedler ikke selv havde mulighed for at sætte en kugle til. For hvis han havde haft mulighed for det i 1934, så havde Sporon-Fiedler skudt den. Naturligvis.
To nye verdensrekorder
Grev Ahlefeldt, der på safarien ledsagedes af sin kone, Ninon, i bogen blot N, blev guidet af Sydney Downey fra safarifirmaet Ker & Downey Safaris Ltd., Nairobi.
Sammen med sine forældre kom Sydney Downey til Kenya fra Argentina, da han var 19 år gammel. Han blev dybt forelsket i Kenyas vidder, vildt og pragtfulde landskaber. Hans familie købte en kaffeplantage – Misarara Estate – i højlandet i Limuru nordvest for Nairobi. Han begyndte at jage i weekenden og udforske de omkringliggende regioner for vildt.
Sydney Downey blev professionel jæger i 1933, da han sluttede sig til Leslie Tarltons Safariland. I begyndelsen arbejdede han sammen med Philip Percival på flere safari som ”anden jæger”, og Percival blev hurtigt Downeys mentor, der lærte ham alt om jagt og hvordan han skulle omgås farligt storvildt.
Downey mødte snart Ronald Ker, en anden kenyansk storvildtjæger, med hvem han udviklede en rivalisering. I 1930-erne blev Downey og Ker kendt for at have åbnet en stor del af Masai Mara for jagt. De tog dog begge en pause, da Anden Verdenskrig brød ud i 1939 for at slutte sig til den britiske indsats i Østafrika imod italienerne.
På sin safari i 1937 beretter grev Ahlefeldt, at buen ofte blev brugt, og riflerne kun, når afstanden var for stor, eller trofæet var virkelig fremragende.
”En af boyerne opdagede en dag en serval i græsset. Det er en art los, en stor gulplettet kat. Ligesom leoparden kan den forekomme kulsort, men det er uhyre sjældent, at man ser en sådan. Denne var kulsort, og vi fik den. Downey har i hele sit liv set to og selv skudt den ene. Dens skind må på sin vis anses for betydelig finere end både løvens og leopardens”.
Det pudsige er, at Rudolf Sand (1922-2002) skød en ligeledes kulsort serval på sin safari i Tanganyika og Kenya i 1960, og der er således to danske jægere der begge har oplevet det sjældne held at nedlægge sort serval. Sand beretter om den sorte serval i bogen ”Afrika stadig vildt, (1962)
Ahlefeldt fortæller også om bøffeljagt med Downey, som han roser til skyerne for sine jagtlige egenskaber.
Han havde påskudt en tyr i en stor rudel bøfler.
”Den havde imidlertid havde sat sig ned, men rejste sig op igen, og da flokken trak sig lidt tilbage, sprang Downey og lidt efter jeg ned fra træet”.
”Tyren stod og svingede fra side til side og fik alle vores fire kugler, der alle traf med tydelige klask og markeredes af en støvsky fra det tommetykke lag mudder, der dækkede kolossen”.
”For min sidste kugle væltede den. Boyerne kom løbende op imod os, men blev meget hurtigt og bestemt jaget tilbage igen, for hele bøffelflokken var næppe et riffelskud borte, og mens nogle løb ubeslutsomt frem og tilbage, stod og andre og iagttog os ondt og roligt, hvilket kunne blive til, hvad det skulle være”
”Vi måtte af fornuftsmæssige grunde til vejrs igen, og ved fortsat råben trak flokken endelig fordi til venstre for os. Endnu en mindre flok trak samme vej til venstre for os”.
”Vi sprang ned og gik i en stor bue ned til tyren, der var væltet om på siden og gav den et par kugler i nakken. Det var en enorm tyr, vel på mindst 2.000 pund og med de sværeste horn Downey nogen sinde havde set”.
”Målet på yderpunkt til yderpunkt på kurverne af de to horn var 46 tommer (117 cm), hvilket var særdeles fint, men ikke opsigtsvækkende”.
”Det, som jeg sætter pris på ved bøffelhorn, er, at det er massivt og svært, og her havde jeg sandelig fået mit ønske opfyldt, for her lå min verdensrekord nummer to”.
”Omkredsen fra kant til kant på hornenes bredeste sted over panden var 18 tommer (46 cm), og jeg har ikke kunnet opspore oplysninger om nogen over 16. Bredden i lige linje fra hornene ved basis var 13 tommer (33 cm), og i Rowland Wards findes ikke en eneste skudt af alverdens fineste og bedste storvildtjægere over 12 tommer”.
Safarifirma eksisterer stadig
”Kafferbøfler regnes ubetinget for verdens farligste storvildt, og et godt horn fra en gammel tyr anses for et af vardens fineste jagttrofæer. Af alle Dianas trofaste tilbedere synes jeg endnu engang at være en af de mest begunstigede. Måske det skyldes, at ingen simpelthen kan sætte mere pris på hendes milde gaver end jeg – hvem ved?”
Hen imod krigens slutning fordrev briterne italienerne fra Etiopien og tog Addis Abbeba tilbage. På det tidspunkt mødtes Ker og Downey igen under et improviseret møde i East African Professionel Hunters Association i en bar i Addis Abbeba.
Under mødet pønsede Ker og Downey på at gå i forretning sammen, når krigen sluttede, og de holdt løftet til hinanden, og da krigen sluttede, dannede de i 1946 Ker & Downey Safaris Ltd.
Deres første betalende kunde var Hollywood, der indspillede ”The Macobmer Affair” med Gregory Peck og Joan Bennet i hovedrollerne. De hyrede nogle af de mest kendte østafrikanske jægere, blandt andet Harry Selby til opgaven. Herefter voksede kundekredsen til at omfatte kongelige personer, filmstjerner og andre internationale personligheder. Sådanne mennesker var vant til luksus, og Ker & Downey Safaris leverede således både overdådigt møblerede telte og gourmetkøkken.
Faktisk blev virksomheden til sidst udvidet med Harry Selby, og navnet blev Ker, Downey og Selby Safaris Ltd., men senere rejste Harry Selby til Botswana, hvor han især guidede fotosafariturister. Han følte, at jagt snart ville være slut i Kenya, og i 1976 gik hans spåsom i opfyldelse.
Ker & Downey bevægede sig også i retning af fotosafari, fordi ingen af dem nød at dræbe dyr, men i stedet foretrak jagten. Downey blev til sidst lige så kendt for sin bevaringspolitik som til jagt,
I modsætning til andre professionelle jægere har Downey ikke sat sig litterære spor. Der findes således stort set intet offentligt om ham, men i ”Impala” betegner Grev Ahlefeldt ham som den fineste jæger, han har mødt, og det kommer også til udtryk ved, at Grev Ahlefeldt erhvervede 39 jagttrofæer, som lederen af Safariland betegnede som de bedste, han havde set i årtier.
”Det gjorde forbandet ondt at sige farvel til ham, der var blevet en ven for livet”, skriver Ahlefeldt og udtrykker på den måde sin beundring og respekt for Downey.
Firmaet Ker & Downey eksisterer stadig og drives i dag af 15 operatører, der navnlig guider turister på fotosafari i 15 afrikanske lande, og firmaet er således det ældste af sin art i Afrika i dag.
Sydney Downey og hans kone foran en af Ker & Downey’s safaribiler.
Sydney Downey (yderst til højre) under safarien, hvor han guidede Grev Ahlefeldt til 39 fine trofæer, heraf to nye verdensrekorder, hvoraf kun impalaen stadig holder skansen.
