Amazonas har mistet 880.000 km2 på bare fire årtier – det svarer til et område på størrelse med Frankrig og Tyskland
Amazonas mistet 880.000 kvadratkilometer på fire årtier
Af Redaktionen
Amazonas, verdens største regnskov, er krympet med omkring 880.000 kvadratkilometer i løbet af de sidste fire årtier. Det svarer til et areal på størrelse med både Frankrig og Tyskland.
Dette fremgår af et nyt studie fra organisationen RAISG, som omfatter forskere og ngo’er fra de lande, der deler Amazonas.
– Ifølge studiet er det især skovrydning, der har haft den negativ indflydelse på regnskovens reduktion, lyder det fra flere medier – herunder DR.dk
Flere studier de seneste år har vist, hvordan skovrydning i Amazonas har påvirket klimaet negativt, hvilket har ført til mere tørke og flere skovbrande. Når skoven fældes, stiger CO2-udledningen, og hele økosystemet forstyrres.
Det forklarer Sandra Rio Caceres fra en peruviansk organisation, der har bidraget til undersøgelsen.
Amazonas – kort om verdens største regnskov
Amazonas regnskoven er verdens største tropiske regnskov, og dens betydning for planetens klima og biodiversitet er enorm. Skoven dækker et areal på omkring 6,7 millioner kvadratkilometer og strækker sig over ni lande i Sydamerika, herunder Brasilien, Peru, Colombia, Venezuela, Ecuador, Bolivia, Guyana, Surinam og Fransk Guyana. Mere end 60% af skoven ligger i Brasilien, hvilket gør det til det land med den største andel af Amazonas. Regnskoven bliver ofte omtalt som “planetens lunger” på grund af dens evne til at optage store mængder kuldioxid (CO2) og producere ilt.
Ikoniske dyrearter i Amazonas
Amazonas er hjemsted for en uovertruffen biodiversitet, og mange af verdens mest ikoniske dyrearter findes her. Blandt disse er jaguaren, verdens tredjestørste kat, som er kendt for sin styrke og evne til at svømme. Jaguarer spiller en vigtig rolle i økosystemet som top-rovdyr, der hjælper med at kontrollere bestandene af andre dyr.
En anden ikonisk art er den lyserøde floddelfin, også kaldet Amazonas delfinen. Denne delfin er unik for sin farve og findes kun i Amazonas’ ferskvandssystemer. Den lever i floder og bifloder og er ofte forbundet med lokale legender og myter.
Amazonaspapegøjen, med sin strålende grønne, blå og røde fjerdragt, er et symbol på regnskovens rigdom. Papegøjerne er kendt for deres intelligens og evne til at efterligne lyde, og de spiller en vigtig rolle i skovens økosystem ved at sprede frø fra de frugter, de spiser.
CO2-absorption og klimakampen
En af de mest vitale funktioner i Amazonas er dens rolle som kulstoflager. Regnskoven absorberer årligt milliarder af ton CO2 fra atmosfæren, hvilket gør den til en vigtig faktor i kampen mod global opvarmning. Planternes fotosyntese fanger CO2 og frigiver ilt, og denne proces hjælper med at regulere atmosfærens kulstofniveau. Hvis Amazonas mister store områder til afskovning, kan den potentielt omdannes fra et kulstoflager til en kulstofkilde, hvilket vil forværre klimakrisen.
Desværre er skoven under pres fra mange sider. Afbrænding og ulovlig skovhugst er blandt de største trusler. Skovrydning ødelægger ikke kun træer, der kan optage CO2, men frigiver også kulstof fra både jord og vegetation tilbage i atmosfæren. Dette accelererer den globale opvarmning og reducerer regnskovens evne til at bremse klimaændringerne.
Ulovlig skovhugst og dens konsekvenser
Ulovlig skovhugst er en af de mest presserende trusler mod Amazonas. Store områder af skoven bliver ryddet ulovligt for at gøre plads til landbrugsjord, kvægavl og minedrift. Brasilien, som rummer størstedelen af Amazonas, har oplevet en markant stigning i afskovning, især i de seneste år. Skovhugst er ofte forbundet med vold, korruption og overgreb mod Amazonas’ oprindelige folk, som har levet i harmoni med skoven i årtusinder. De oprindelige folk er afhængige af skovens ressourcer og deres livsstil trues i takt med, at skoven reduceres.
Biodiversiteten i Amazonas er også truet af skovrydning, da mange arter mister deres levesteder. Nogle dyr er særligt følsomme over for tab af habitat, og flere arter er nu truet eller endda på randen af udryddelse.
Bevaring af Amazonas
Der er et stigende internationalt fokus på at beskytte Amazonas og reducere afskovningen. Regeringer, NGO’er og lokale oprindelige samfund arbejder sammen om at udvikle bæredygtige løsninger. Disse inkluderer bevarelsesprojekter, genplantningsprogrammer og incitamenter til at fremme bæredygtigt landbrug og skovdrift.
Amazonas’ fremtid er dog stadig usikker, og dens bevarelse er tæt forbundet med globale klimamål. Uden kraftig international handling kan vi miste store dele af denne uvurderlige regnskov, hvilket vil have alvorlige konsekvenser for både klimaet og biodiversiteten.
