Bruxelles barsler med en ny fjolleregel, eller gør de?

Af Redaktionen

Der har de seneste dage været en del diskussion i jagtkredse om et nyt EU direktiv: Nr. 185/2010 der forbyder ammunition i indskrevet bagage på flyrejser!

Umiddelbart kunne man frygte, at det var en ny sag i lighed med de krumme agurker og man skal da også dybt ned i det 55 sider lange direktiv før der dukker noget op.

Udover den efterhånden meget lange liste over forbudte genstande i håndbagagen finder man på side 20 følgende paragraf: TILLÆG 5-B

INDSKREVET BAGAGE

LISTE OVER FORBUDTE GENSTANDE

Passagerer må ikke medbringe følgende genstande i deres indskrevne bagage: eksplosive og brændbare stoffer og anordninger — eksplosive og brændbare stoffer og anordninger, der kan bruges til at forårsage alvorlig personskade eller til at udøve en trussel mod flysikkerheden, herunder: — ammunition — fænghætter — detonatorer og lunter/spræng- og tændsnore/brandrør — miner, granater og andre militære sprængstoffer — fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler — røgbomber og røgpatroner – dynamit, krudt og plastiske sprængstoffer.

Dette punkt 5-B kan selvfølgelig sende Sundowneren i den gale hals, men heldigvis indeholder direktivets paragraf 5 stykke 4 en redningsplanke for jagtrejsende:

5.4. FORBUDTE GENSTANDE 5.4.1. Passager må ikke medbringe de genstande, som er opført i tillæg 5-B, i deres indskrevne bagage. 5.4.2.

Der kan gøres en undtagelse fra punkt 5.4.1, hvis:

a) den kompetente myndighed har nationale regler, som tillader, at genstanden må medbringes, og

b) de gældende sikkerhedsbestemmelser er opfyldt. 5.4.3.

Passagererne oplyses om de forbudte genstande, som er opført i tillæg 5-B, inden check-in afsluttes.

Vi må nu blot håbe, at jægernes egne repræsentanter sikrer, at disse undtagelser også følges her i Danmark.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version