Den danske andejagt kan stå overfor enorme udfordringer, hvis et enigt Vildtforvaltningsråd får magt, som de har agt, men kan vi ikke fastholde det vi elsker, må vi elske det vi kan få
Andejagt i modvind
Er der hold i den bekymring, som der i denne artikel gives udtryk for, kan udsætningsstoppet glide direkte fra afslutning af udsætningsjagten til krav om nye regler og jagttider
Af Michael Sand (analyse)
Når vi hen på efteråret hænger nedlagte gråænder på vildtkrogen, kan man blive i tvivl om, hvor ænderne egentlig stammer fra:
Er det de mon udruget i området? Er de trækkende gæster fra det høje nord? Eller er de mon klækket i en rugemaskine og fodret op i et nærliggende andehul. Det ved vi ikke, for hvem kan med sikkerhed kende forskel?
Fremover bliver det dog lidt nemmere at kategorisere gråænderne. Om fem, seks år vil der kun være to muligheder at vælge mellem og det er dansk eller nordisk.
Vildtforvaltningsrådet mener nemlig det skal være slut med udsætning af ænder til jagt. Dette synspunkt har de overrakt til miljøministeren, der i reglen er meget lydhør overfor rådet, som består at repræsentanter fra en række interesseorganisationer.
Andejagt fra de riges bord
Andejagt er både jagt på opklappede ænder og jagt på trækkende fugle. En meget stor del af de udsatte ænder nedlægges under klapjagt. Dette sker på alt fra godser med jagtvæsner og store udsætninger til mindre ejendomme med hobbyopdræt.
LÆS mere på netnatur.dk/ANDEJAGT
Det er jagt på opklappede ænder, der især bliver ramt, når udsætningerne indstilles. Vilde ænder er over alle bjerge, så snart det første skud lyder. De kommer ikke i samme udstrækning retur efter beskydning, som opdrættede ænder, der er meget knyttet til deres udsætningssø.
Men hvor meget vil udsætningsstoppet komme til at påvirke fremtidens andejagt? Det er naturligvis indlysende at forbuddet betyder likvidering af en hel jagtform. Men hvad vil det betyde for det store flertal af andejægere, der ikke praktiserer jagt på opklappede ænder? Hvordan vil deres samlede udbytte blive påvirket?
Som udgangspunkt er det næppe retvisende at trække antallet af nedlagte udsatte ænder fra det samlede udbytte, når krigsskaderne efter jægernes tab i Vildtforvaltningsrådet skal gøres op.
Trækjægerne nedlægger jo kun krummerne fra de riges bord … Altså overskuddet efter opklapsjagterne.
Det er de udsatte ænder, der ikke bliver nedlagt under opklapsjagterne, der reelt vil blive savnet under trækjagten, som fremover bliver mere eller mindre synonymt med trækjagt, da det er meget vanskeligt at drive effektiv klapjagt på vilde ænder.
Trækket tækker sig
Hvordan kommer de manglende udsætninger til at påvirke den vilde danske ynglebestand?
I mange år har der været et stort antal overskydende ænder, når jagtsæsonen er forbi. Ænder som i et eller andet omfang har bidraget til områdets ynglebestand. Men selv set i det lys, er der anslået ”kun” omkring 20.000 ynglepar i Danmark. Vil dette tal stige eller falde efter stop for udsætninger?
Nogle steder vil vilde ænder nok indtage områder, der tidligere var overbefolket af udsætningsænder. Det kan tale for stigninger. Måske vil genetikken i en mere ren og vild bestand over tid føre til bedre ynglesucces. Også dette kan tale for en stigning, selv om den vilde danske gråand faktisk er genetableret på udsatte ænder, da bestanden har været tæt på udryddelse. Med til disse forventningsfulde betragtninger hører også, at der fremover kan etableres flere vandhuller, da jægere har adgang til en lidt større tilskudspulje ved etablering af vandhuller, da denne stiger til i alt tre millioner kroner årligt.
På den korte bane tegner der sig et helt andet billede af den danske gråandejagt efter udsætningstoppet. Her går den store bekymring på om de manglende udsætninger vil gøre det muligt at holde den nuværende danske ynglebestand status qua?
For at svare på dette er det nærliggende at se på hvordan det allerede nu går med de danske yngleænder.
Her har jeg valgt at se på udviklingen i egen baghave. Da min kone og jeg for omkring 30 år siden flyttede til egnen blev efterårets solnedgange i reglen afløst af svirende andevinger og spredte skud fra mørket. I dag er der stille. Ingen andevinger og ingen skud. Flere andre steder, som jeg har kendskab til, er tendensen den samme. Også her tales der om manglende yngleænder. Flere giver udtryk for, at deres jagtsæson er helt afhængig af overskudsænder fra nærliggende udsætninger.
Teorierne til denne udvikling eller afvikling af den danske gråandebestand, er der flere af. Men det bliver for omfattende at rejse dem nu. Konkluderes kan det dog, at flere områder efter andestoppet vil være mere eller mindre uden andetræk, da områderne ganske enkelt ikke er plottet ind på de vilde og nordiske trækænders GPS.
Den anden side af mønten
Andejagt i Danmark er dog langt fra afhængig af udsatte ænder.
Placeret som en flaskehals mellem ynglepladserne i nord og overvintringsområderne mod syd er Danmark om noget et paradis for ande- og gåsejægere.
Millioner af trækfugle passerer vores land og stort set over alt er der mulighed for at opleve ænder og gæs på træk i dagens første og sidste lys. Søer, mose, enge og sågar bare en oversvømmet eng. Alle steder kan der samle sig ænder. Dertil kommer mere end 7.000 kilometer kyst og lavvandede områder, hvor jagten med visse begrænsninger er fri.
Ikke underligt at andejagt er en af de mest folkelige jagtformer vi har. Det slår da også igennem på udbyttestatstikken.
I en af de sidste sæsoner i 1980´erne blev der nedlagt næsten 800.00 gråænder i Danmark. Siden da er antallet faldet og faldet. I dag er udbyttet opgjort til 357.000 ænder.
Det er dermed på niveau med det antal, der blev nedlagt før udbyttestatistikken sidst i 70´erne begyndte sin himmelflugt mod nævnte knap 800.000
Ser man på pibeand blev der nedlagt 49.000 i runde tal i forrige sæson. Det er næsten identisk med det antal, der blev skudt i 1970, som er det ældste årstal man umiddelbart kan aflæse i DCE’s udbyttestatistik. De mellemliggende år kendetegnes ved sæsonudsving med over 60.000 skudte fugle i de gode år og 21.000 ænder i de ringeste sæsoner.
Næsten samme tendens ses med krikand. I forrige sæson er udbyttet oprundet til 90.000 fugle. I 1969 blev der nedlagt 68.000. 1988 og 2018 oplevede man de bedste år i den mellemliggende periode, som er kendetegnet ved ret store sæsonudsving.
Jægernes vigtigste bestande af helt vilde svømmeænder, som er pibeand og krikand virker derfor – målt ud fra denne lægmandsvurdering – ret stabile, når det betragtes over den periode, der ses angivet på nævnte hjemmeside. Gråandens udbytte er dog sløret af udsætninger og derfor vanskelig at konkludere noget på. Sikkert er det dog at gråanden bliver joken i fremtidens andejagt.
Det lille sus
De fleste trækjægere har det i sig. Drømmen om det store sus er en del af trækjægerens natur. Hvem drømmer ikke om at være på rette sted, på rette tid, når moder natur åbner op og ænderne ligefrem drysser ud af himmelrummet?
Kan man fortsat tillade sig at tage i mod, når man en sjælden gang oplever et vildt og naturligt andetræk?
Det vil jeg hævde. Der er næppe tendenser i udbyttestatistikken, der indikerer, at vi ikke også fremover kan fylde fuglegalgerne, når moder natur giver os meget mere end vi kan overkomme.
Alligevel kan de manglende gråænder påvirke fremtidens andejagt og skubbe andejagten i en helt anden retning end den vi kender.
Dette begrundet med, at jagten de første par måneder af sæsonen retter sig mod en lille bestand af ynglende gråænder på nævnte og estimerede blot 20.000 par.
Hvis jægernes afskydning tager mere end overskuddet er resultatet givet på forhånd. Da overlades der ikke i tilstrækkelig grad det antal fugle, som biotoperne i landet kan rumme. Og dermed bevæger jagten på gråand og dermed også de øvrige svømmeænder sig mod en ny virkelighed.
Adaptiv forvaltning og andejagt
Der er næppe tvivl om, at tilhængerne af licens- og kvotekontrolleret jagt vil benytte udsætningsstoppet til at fremme nye ideer til andejagten. Med udgangspunkt i f.eks. amerikanske og hollandske tilstande vil man sætte begrænsning på det antal ænder, der kan nedlægges. F.eks. på hvor mange der kan skydes pr. dag.
I amerikanske delstater kan et dagligt jagtudnytte f.eks. bestå af tre gråænder hvoraf to skal være andrikker. Dette muliggøres da jagten først indledes en halv time før solopgang modsat den danske, hvor ænder på træk kan skydes 1,5 time før solopgang. Amerikanerne kan altså bedre køns – og artsbestemme fugle end de danske andejægere, som ofte ser fuglene som mørke silhuetter mod en mørk himmel.
Når man i Nordamerika har valgt at begrænse jagttrykket via licenser og kvoter hænger det sammen med at man tillader jagt på offentlige arealer. I Danmark er det jagttiderne og den private ejendomsret, der beskytter ænderne mod overbeskatning. Ingen dansk grundejer ved sin fulde fem vil tillade jagt på sin ejendom morgen, middag og aften sæsonen igennem. Er der jagt det ene sted, er der sandsynligvis fred et andet.
Frivillige og ufrivillig licensjagt
I USA udkommer der hvert år et ret digert værk om reglerne for den kommende jagtsæson. Her kan se hvad man må og ikke må i landet som via Bag Limets har formået at styre selv pressede arter mod fremgang
P.t. er denne metode dog ikke indført i Danmark. Ej heller er der indført arealkrav, selv om et næsten enigt Vildtforvaltningsråd har anbefalet dette i forbindelse med jagt på kron- og dåvildt. Arealkrav er også et forsøg på at indføre udbyttekontrolleret jagt.
Principperne om kvotestyret jagt spøger dog i kulisserne. Det er der næppe tvivl om.
Bliver den danske ynglebestand af gråænder presset i bund vil jægerne måske blive stillet over for et ultimatum. Forkortet jagttid eller indførelse af Bag Limets og dermed en slags kvotekontrolleret gråandejagt. Valget bliver ikke nemt!
Accepterer jægerne den nye styreform i forsøget på at rede sæsonens første måneder, kan de risikere at åbne Pandoras æske. Da kan denne langt mere administrative tilgang til vildtforvaltningen brede sig til andre arter – fra snepper til kortnæbbet gås etc.
Bliver systemet indført på gråanden, vil de øvrige svømmeænder givetvis gå samme vej allerede i første sæson. Dette begrundet med, at jægerne ikke kan kende forskel under dæmrings- og skumringsjagt. I mørket er alle ænder grå.
I Sydamerika, der regnes som andejægernes Mekka blandt tilrejsende nordamerikanske jægere, kan man skyde 20 ænder pr. træk fordelt over forskellige jagtbare arter. I Danmark er et andetræk med tyve vilde ænder fordelt over flere arter et sjældent højt udbytte. Noget som kun de færreste får mulighed for at opleve.
Fokus på målet
Skal kvotestyret andejagt i Danmark give mening, giver det sig selv, at det maksimale udbyttet skal meget længere ned. I modsat fald vil det være regler alene for reglernes skyld. Regler som kun vil tjene dem, som kan tjene på at administrere dem.
Kommer kvotestyret andejagt i spil i fremtidens debat er jægerne nødt til at holde begge løb rettet på de konkrete fordele ved at erstatte en ukompliceret vildtadministration med en mere kompliceret og langt mere omkostningstung tilgang.
Undlades dette er det ikke kun jagtkritiske ornitologer, der kan banke endnu et søm i den frie andejagts ligkiste. Også stærke kræfter indenfor egne rækker vil tage et stik i retning mod den langt mere arbejdstunge vildtforvaltning.
Skal andejægerne forlade det nuværende jagttids-system med tilhørende reservatnetværk, er det helt afgørende, at det er motiveret af ændernes ve og vel. Her skræmmer det at udsætningsforliget indeholder krav om kursusdeltagelse. Selv hvis man vil udsatte fasaner eller agerhøns på hobbyniveau skal man deltage på et kursus på mellem en og tre dages varighed. Bemærkes bør det nemlig at en af organisationerne bag det nye andestop rent faktisk selv driver en kursusvirksomhed med netop dette kursus på programmet.
Ikke kun lyst eller mørkt
Er der et alternativ til pest eller kolera? Altså til et valg som ikke hedder enten kortere jagttid eller kontrolleret kvotebestemt gråandejagt?
Ja. Det kan der meget vel være!
-Pas på krikænderne, lød budskabet fra en af de jagtvenlige organisationer i Vildtforvaltningsrådet forud for en særlig tør jagtsæson. En kampagne opfordrede til, at der kun blev skudt til egen gryde, da ænderne var for koncentrerede i endnu ikke tørlagte vandhuller.
Hvor vidt det virkede og blev efterfulgt skal være usagt. Men hvorfor skulle det ikke være tilfældet, hvis budskabet ellers blev kommunikeret tilstrækkelig godt ud?
Det danske samfund er et tillidssamfund. Vi stoler som udgangspunkt på hinanden og er der enighed om at holde igen med de danske gråænder i begyndelsen af sæsonen, er der grund til at tro, at vi retter os ind efter dette.
Langs de danske landeveje blomstrer en liflig industri baseret på selvbetjening. Ærter, kartofler og kirsebær sælges i stor stil. Penge efterlades i en cigarkasse eller lignende og man tager det man har betalt for. Hverken mere elle mindre. Alle kan snyde. Men ingen gør det.
Den danske andejagt kan betragtes som en fri tilgængelig vejbutik, hvor man tager så ”pengene” passer og ikke mere.
Hvorfor skulle de danske jægere være mindre troværdige end bilister på gennemfart? Er vi enige om, at overbelastning af yngleænderne kan få katastrofale konsekvenser, bør vi tro så meget på jagtkulturen, at dette er tilstrækkelig til at holde djøffisering og nye stramme regler på afstand.
Det kan betyde at drømmen om det store sus bør forblive ved en drøm i de første måneder af sæsonen. Først når efteråret kommer og himmel og hav står i ét kan vi opsøge det store sus og tage en håndfuld eller tre af det enorme antal, der gæster vores land.
Uden tilskud fra navnlig godsernes udsætninger får vi desuden brug for de ænder, der yngler i området, da det antages, at de er med til at trække vilde ænderne til, når efteråret begynder og det de nordiske ænder ankommer.
Hvad med jagtbranchen?
Det er dog ikke kun jægerne rundt omkring de store og mindre udsætningssteder, der bliver ramt af udsætningsstoppet. Også den branche, der er knyttet til andejagten, vil sandsynligvis blive udfordret de første sæsoner.
Godserne vil miste indkomst og butikkerne givetvis tabe omsætning på patroner. Gynge- og karruselprincippet vil dog også virke her. Søer og vandhuller forsvinder jo ikke fra jordens overflade fordi udsætningerne forsvinder. Attraktive vådområder med vildandetræk vil stadig være i meget høje kurs. Også måske i endnu højere kurs, når der ikke er andre alternativer til andejagt end jagt på vilde fugle.
Det butikkerne taber i omsætning på patroner, vil de givetvis vinde på salg af udstyr til andejægerne, der fremover skal kunne meget mere end blot skyde. Ænderne skal lokkes på skudhold og jægerne skal i højere grad falde i et med omgivelserne.
Tweed, slips og ternet skjorte vil i højere grad blive suppleret med ifaldne camouflagetøj i forskellige mønstre alt afhængig af omgivelserne, der skal jages i. Med fokus rettet mod USA, der på mange måder er trendsætter for ande- og gåsejagt, er det ikke ligefrem mangel på udstyr, der kendetegner de amerikanske vandfuglejægere. Og hvad trender i USA, vil også før eller siden nå Danmark. Det er nærmest en naturlov. Det er da også teknik og udstyr importeret fra Nordamerika, der har trukket den moderne danske gåsejagt med skjul og lokkefugle på åbne marker i gang.
Hvordan udsætningsstoppet vil påvirke butikkernes bundlinje kan kun fremtidens vise. Vil salg af andekald, lokkefugle, sløringsnet og måske alt til pramjagten få så meget vind i sejlet, at de ligefrem overgår det nuværende salg af tøj og udstyr til jagt på udsatte gråænder?
Andejagt i udlandet
Naturligvis vil noget af den nuværende omsætning, der er knyttet til jagt på opdrættede gråænder, forsvinde ud af landet. Danske jægere kan stadig rejse mod Sverige … Man skal bare over Øresund eller Kattegat for at finde jagt på udsatte gråænder.
I Tyskland er der dog ikke tradition for jagt på udsat vildt og i Polen er der ligefrem forbud mod at udsætte vildt til jagt. Og hvad Norge angår blev udsætningsjagten kvalt i fødslen, da norske jægere begyndte at udsætte ænder til jagt for nogle år siden. Men det sluttede brat, da en stor flok gråænder fra en nærliggende udsætning så at sige gik på indkøb i en Netto-butik.
Den begivenhed kunne medierne ikke stå for og dermed var det slut inden det rigtig kom i gang. Norske jæger ville ikke associeres med jagt på tamme Netto-ænder.
God andejagt
Der er dog grund til også at se optimistisk på fremtidens andejagt. Også som vi kender den med sæsonstart i septembers mosebryg og sværme af stikmyg. Det kræver dog, at vi kan håndtere den danske gråandebestand og give den mulighed for at finde sig selv ovenpå forligsaftalen.
Kan vi ikke fastholde det vi elsker, må vi lære at elske det vi kan få i stedet. Og eftersom det nu efter alt at dømme ikke kan være anderledes, må vi se på de muligheder, der opstår i tomrummet efter de mange udsætningsænder.
Måske skal man starte med at se på hvad en god andejagt egentlig er. Det er nemlig meget mere end lange parader og skud til ænder, der kredser sanseløst rundt omkring et vandhul mens de beskydes fra alle sider.
Måske kan forliget bruges til at komme ud af en blindgyde, som både jægere og branche ikke rigtig var i stand til at komme ud af. Udsætningsjagtens økonomi er i høj grad knyttet til antallet af fugle. Det er også det nemmeste. Jo flere fugle, jo højre indkomst. Men i verden omkring udsætningsmiljøet har man udviklet en langt mere nuanceret anskuelse af stort set alle oplevelser.
Prisen på vin afhænger ikke af antal centiliter i flasken. Det er betinget af en samlet sanseoplevelse, som vinkendere kan holde lange og fængslende foredrag om. Det samme bør vi, der elsker andejagten, blive meget bedre til.
Andejagt skal ikke vejes og måles med metermål og antal fugle på paraden. Det er i høj grad en sanseoplevelse, hvor de bedste oplevelser også bør være dem, der på alle måder også værdsættes mest. Også økonomisk! Naturligvis vil udbytte og efterspørgsel påvirke prisen på jagtlejen i de områder, der kan levere andejagt, der kan lages og huskes i mange år – akkurat som var det vin af den bedste slags …
Få vil lytte interesseret til din beretning om den dag, hvor du skød 17, 12 og 21 opdrættede ænder? Men alle vil fængsles af din beretning om dengang, hvor du våd af sved og regn fik en udfarvet spidsand, eller af den dag hvor du doublerede krikænder i en snestorm eller … den gang du sank i mudder til livet, da du absolut skulle helt ud på ”Spidsen” hvor brunnakkerne trak lavt og drømmen om det store sus virkede mere nærværende end nogensinde …
