– Jeg har aldrig tidligere oplevet at blive angrebet af en vild fasanhøne, forklarer Claus Skovhave, som her fortæller om angrebet, som han alt i alt betegner som en fed oplevelse

Fasan angriber

Af Claus Skovhave, Mønboen

Hej Netnatur

Jeg har i flere dage gået rundt på min Mark (på Møn red.) og været lidt ærgerlig over, at jeg ikke har set noget alvorligt til vores hønsefugle. Der plejer som oftest at være et enkelt kuld agerhøns og gerne et kuld fasaner. Det er jo ikke en særlig stor Mark jeg har.

Jeg har, inden bondemanden kom og skårlagde græsset, været ude og jage evt. rålam væk, med stor succes. To råer med lam, blev det til.

Så da jeg i dag skulle en tur rundt om arealet, “for at kontrollere kanterne” når jeg en lille beplantning af træer + div. buske.

Ud af buskene kommer en fasanhøne i krigshumør, jeg er tydeligt kommet for tæt på.

Hun kommer med spredte vinger direkte imod mig, lyden er ikke til at tage fejl af, hun er gal.

Hønen er ca 0,5-1 m fra mig, hun går i en bue og kommer igen imod mig. Det gør hun 3-4 gange, hun er på. Jeg har aldrig set sådan et arrangement fra en høne og det stopper først, da min hund kommer og syntes det er interesant med denne amazon af en vestmønsk fasanhøne. Hunden har vist heller aldrig set dette før og hun tøver et øjeblik, hvilket gør at jeg nemt kan kalde hende ind.

Vi fortrækker og lader hønen være i fred.

Jeg har aldrig oplevet at blive angrebet af en vild fasanhøne 😉 fed oplevelse.

LÆS mere om FASANJAGT

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version