Der dør nu så få personer som følge af vådeskud under jagt i Sverige, at forsker vurderer, at man næppe kan bringe antallet længere ned
Af Redaktionen, 18. september 2018
Antallet at personer, der omkommer som følge af vådeskud under jagt i Sverige, er nu så lavt, at det nærmer sig nulvision. Det skriver Svensk Jakt på bagrund af ny universitets undersøgelse.
Nulvison bygger på en svensk virksomheds- eller organisationsfilosofi om at alle arbejdsulykker kan undgås, hvis man arbejder målrettet i alle led af organisationen.
Alligevel – og selv om alle gør, hvad de kan for at nå målet, – anerkendes det, at man aldrig kan undgå, at der sker uheld.
I Sverige er man kommet så langt med antallet af dødsulykker som følge af vådeskud under jagt, at det næppe er realistisk at komme længere. Der vil altid forekomme ulykker, som ikke kan forebygges.
Tre dødsfald i gennemsnit
I gennemsnit dør tre mennesker som følge af vådeskud under jagt i Sverige hvert år. Det viser et studie gennemført af Mensura Junuzovic, som er ph.d.-studerende ved Institutionen för samhällsmedicin och rehabilitering vid Umeå universitet.
Antallet skal ses i lyset af, at cirka en halv million mennesker deltager i jagt hvert år. Enten som jægere eller som klapare eller drivere under de populære elgjagter etc.
I sin afhandling har Mensura Junuzovic analyseret dødbringende vådeskud under jagt i perioden 1983-2012 og forskeren konstater i følge Svensk Jagt, at der især efter indførsel af obligatorisk jagtprøve i 1985 er sket et fald i antallet af dødsulykker.
Alle dødelige vådeskud under jagt fandt sted med lovlige, registrerede våben.
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 143)