For tredje år i træk er den invasive mårhund på retur
Antallet af mårhunde falder
Af Redaktionen
Udbyttet af mårhunde falder for tredje år i træk. Det viser udbyttestatistik fra DCE
Faldet skyldes en samlet indsats fra jægerne og at det i 2020 blev tilladt at bruge natsigte ved regulering af mårhund.
– Natsigtet har ændret mulighederne, så jægerne oftere kan nedlægge begge mårhunde, når de kommer som par på baitpladsen. Det har siden 2020 reduceret antallet af ynglende par og det har betydet et fald i antallet af mårhunde, der nedlægges
Det fortæller specialkonsulent i Miljøstyrelsen Mariann Chriél i forbindelse med det første registrerede bestandfald siden mårhundens invasion.
Tidligere undersøgelser fra Aarhus Universitet har vist, at ved samme jagttryk vil antallet af nedlagte dyr følger bestandens størrelse. Og data fra lokale mårhundegrupper understøtter vildtudbyttestatistikken, fortæller Mariann Chriél.
– Jægernes tilbagemeldingerne bekræfter de tendenser vi ser i data fra vildtudbyttestatikken. Flere steder lyder meldingerne faktisk, at antallet af nedlagte mårhunde er halveret.
Mårhunden er en invasiv art, hvilket betyder, at den ikke naturligt hører hjemme i den danske natur. Den udgør en trussel mod vores hjemmehørende arter af blandt andet padder, fugle og små pattedyr
Derfor har Miljøstyrelsen i samarbejde med Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund organiseret et netværk af mårhunde-reguleringsjægere, som skal hjælpe med at begrænse antallet af mårhunde på både offentlige og private arealer.
Målet er at begrænse udbredelsen
Antallet af nedlagte mårhunde har været eksponentielt stigende siden 2015. I 2019 blev der nedlagt 7.958 mårhunde i Jylland mens tallet i 2020 var steget til 10.939. De seneste tal fra 2021 er 8.861 nedlagte mårhunde – et fald på ca 20%.
I 2022/23 faldt antallet yderligere og i følge udsendt oplysninger fra DCE er udbyttet nu nede på 6.910 – hvilket svarer til ændring på cirka 15% i forhold samme beregningsmetode for 2021.
– Mårhunden bliver næppe udryddet i Jylland, men kurven er knækket og målet er nu at fastholde indsatsen og hindre at den etablerer en ynglende bestand øst for Lillebælt og dermed reducere påvirkningen på de hjemmehørende arter, siger Mariann Chriél.
Fakta om mårhunden
Mårhunden stammer fra Østasien. I Danmark er mårhunden et invasivt dyr. Det betyder, at den ikke naturligt hører hjemme i den danske natur, men derimod er hentet hertil eller indvandret fra andre lande. Mårhunden blev første gang registreret i naturen i Danmark i 1980 ved Vejle.
Mårhunden er på størrelse med en ræv. Den måler 50-80 cm uden halen, som er ca. 18 cm. Over skulderen måler den ca. 20 cm. Mårhunden kan veje op til 10 kg. Mårhunden danner par for livet og de opfostrer hvalpene i fællesskab. Mårhunde i Danmark får i gennemsnit 11 hvalpe.
Når hvalpene er cirka fire måneder gamle kan de klare sig selv.
Hvorfor er mårhunden uønsket?
Mårhunden udgør en trussel mod fugle og små pattedyr, fordi de ikke er vant til mårhunden. Erfaringer fra andre lande viser, at mårhunden hurtigt spreder og formerer sig, og at den kan udrydde vores beskyttede og truede dyr.
Mårhunden er en god svømmer og kan derfor komme til områder, hvor ræve aldrig kommer. Mårhunden kan også være bærer af rabies samt den farligere bændelorm Echinococcus multiloculus.
Bændelormen kan være dødelig for mennesker, men parasitten kan også sprede sig til hjemmehørende vildt.
Læs mere om mårhund
