De vestjyske landmænd er i år ramt af en større mængde skader på afgrøderne end sidste år …
Af Redaktionen
Jysk Landbrugsrådgivning (JL) har via en analyse beregnet, at kronvildtet anretter skader for sammenlagt 3,2 mio. kroner.
Det er faktisk en stigning på hele 60% i forhold til sidst år.
JL mener, at der skal reduceres væsentligt mere i bestanden, og at der navnligt skal nedlægges flere hinder og kalve.
Benny Ølgod fra hjorvildtgruppen under JL siger:
– Stil krav til jeres jagtlejere om at de skyder hinder og kalve. Alle jægere vil helst skyde hjorte, men kun ved at regulere hårdere på hundyr og kalve, kan bestanden holdes nede.
Mange landmænd har forsøgt sig med forskellige skræmmemidler, men disse har kun en effekt i en meget begræset periode. Hertil kommer, at det er svært at øge afskydningen på markerne, da kronvildtet i reglen først kommer ud efter solnedgang, og dermed ikke må nedlægges.
Mange landmænd oplever ifølge JL også det som et problem, at der i skovene fodres igennem i jagtsæsonen, for på den måde at holde vildtet i skoven. Når sæsonen er slut stopper fodringen, og så trækker vildtet ud på markerne og går løs på afgrøderne.