Formand for Bæredygtig Jagt hævder, at jagtlejen vil komme under pres, hvis miljøminister Magnus Heunicke vælger at følge indstilling fra et næsten enigt Vildtforvaltningsråd, der foreslår stop for udsætning af gråænder til jagt

Bæredygtig jagt: Udsætningsforlig vil sætte jagtlejen under pres

Af Redaktionen

-Jagtlejekontrakter til en værdi af anslået 1,8 mia. kr. årligt får mindre jagtværdi … Det siger Godsejer Axel Castenschiold til Børsen.dk, som i en artikel den 19. september 2023 sætter fokus på det nye udsætningsforlig i Vildtforvaltningsrådet.

Vildtforvaltningsrådet foreslår nemlig, at udsætning af gråænder stopper om fem år.

Fremover vil udsætning af fasaner og agerhøns desuden blive betinget af kursusdeltagelse af en til tre dages varighed – hvis miljøminister Magnus Heunicke (S) sympatiserer med rådets forslag, som hviler på et næsten enigt råd.

Danmarks Naturfredningsforening (DN), som med cirka 130.000 medlemmer, er den mest medlemsrige organisation i rådet står dog uden for forliget. DN er principielt modstander af udsætning af vildt til jagt og selv om de ikke står bag indstillingen, hilser de andestoppet velkommen.

 

 

Udsætning af ænder
Udbyttet af gråænder er cirka halveret hen over de sidste årtier … På nuværende tidspunkt er der i følge DOF’s optællinger cirka 20.000 ynglende gråandepar i Danmark. Hvor mange der udsættes er usikkert, bl.a. fordi miljøministeriets indberetningssystem er fejlbehæftet. LÆS også: Bombe i udsætningsforlig: Miljøministeriet erkender IT-problemer

 

-Det er klart, at et forbud mod udsætning af ænder vil påvirke prisen på jagt negativt, siger Axel Castenschiold, der hævder, at forbuddet – hvis det vedtages – vil ramme de større godser, der i dag udsætter ænder til jagt.

Godsejer Axel Castenschiold er femte generation på Pandebjerg og er desuden formand for foreningen Bæredygtig Jagt. En forening som repræsenterer større ejendomme med tilknyttet jagtvæsener.

Axel Castenschiold påpeger overfor Børsen.dk, at konsekvensen af et evt. udsætningsstop vil kunne mærkes. Ikke alene i godsernes økonomi, men også i landdistrikterne, hvor der udsættes vildt.

Han peger desuden på, at de virksomheder, der er beskæftiget med andeopdræt til jagt, i sagens natur må indstille deres forretning.

Fremtiden for dansk andejagt, som den kendes i dag, er nu placeret til underskrift hos Miljøminister Magnus Heunicke (S)

LÆS også NETNATUR KOMMENTAR:

Mål og midler i udsætningsforlig

Læs mere om andejagt og udsætning af ænder på netnatur.dk/ANDEJAGT

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version