Allerede medio februar starter forberedelserne til forårets bæverjagt i Nordsverige ved byen Sveg, helt derude hvor der begynder at lugte lidt af vildmark, med masser af bjørne og ulve
Af Frank Nørby
Det starter altid med det årlige planlægningsmøde ved den gamle murermester Knud, hvor tidspunkter og de sædvanlige ritualer skal fastlægges. Den første time går sædvanligvis med at gennemgå sidste års jagt, og hvad der skal justeres, hvilke kuglevalg der skal prøves i år, og hvordan vi to mand får fyldt den ældre, stabile WV transporter med firehjuls træk.
Af én eller anden grund lykkedes det os altid at fylde den til bristepunktet, uden dog at ane hvorfor og på nogen måde få brugt bare 10% af det medbragte udstyr.
I år har jeg besluttet mig for at afprøve den homogene Sonic Bullets i min kaliber 7×64 Brenneke. Jeg forventer, den afsætter sin “skade” inde i bæveren og laver en fint lille hul med rest kuglen, så skindet ikke lider unødig skade.
På sidste års bæverjagt kom vi lidt tidligt afsted medio april. Det viste sig nok at være 3 uger for tidligt, idet sneen lå meterhøj på kanterne af de elve, vi jager i. Så det var næsten umuligt at komme lydløst frem til vandet. Men efter at have kørt 800 km op gennem Sverige, klør vi selvfølgelig på alligevel, og fandt i løbet af et par dage et terræn på 3-400 meter fri for sne, så vi kunne komme i gang med den spændende bæverjagt.
Lidt om jagten på bæver
Jagten på bæver er bedst i skumringen morgenen og aftenen. Mange gange kan man selv midt på dagen se fouragerende bævere, så man skal ikke give op, blot fordi bæveren ikke har vist sig i skumringen.
Den eneste reelle hindring for at jage bæver hele dagen, er manglen på søvn og mad.
Jagten kan enten forgå som anstand ved et bo eller som pürch langs elven.
Efter skuddet
Selv med de bedste intentioner hænder det, at bæveren triller i vandet. Sker det i et område med stillestående vand i render og kanaler, kan man ofte samle bæveren op, hvor den faldt i. Undertiden vil bæveren synke på stedet og forsvinde. I disse tilfælde kan den ofte hentes dagen efter, når buggasserne har fået den til at stige til overfladen igen.
Falder bæveren derimod i dybt og strømmende vand, kræver det øjeblikkelig indsats at få den bjærget. En lille fiskestang, færdig monteret med hjul, lod og et par trekroge umiddelbart over flåddet, kan undertiden redde situationen. Det forudsætter dog, at du har stangen klar.
Alternativt er det af med tøjet og i baljen! Denne taktisk skal dog gøres med stor forsigtighed og helst med en makker, der kan hjælpe til, hvis man skulle komme i problemer med det iskolde vand.
Bæver i dette terræn er jagt med lige dele pürch og lige dele tålmodighed, hvor man tester sine nerver. Man skal vente på den rette situation, når bæveren sidder på land i tilstrækkelig afstand til vandet, så den ikke glider i vandet, eller i de sidste trækninger får sig kæmpet ud i den rivende strøm af brunt iskoldt elvvand, der umuliggør en evt. afhentning af bæveren.
Som pürch på råbuk
I princippet minder det meget om pürch på råbuk, hvor man langsomt og lydløs bevæger sig frem, alt imens man afsøger terrænet for bæver, enten i vandet eller på brinkerne.
Engang imellem holdes korte pauser på ca. 15-30 min, hvor man stille sidder og afventer, om der bliver aktivitet på det stykke af elven, man kan se. Derefter gentages seancen med pürch.
Min erfaring med bæver er, at den ser som råvildt men den hører noget ringere. Men den fornemmer/føler på lang afstand bevægelser i elvens brinker, og lugtesansen overgår alt vildt jeg ellers jager, så god vind er et absolut must!
En stor del af sådan en vildmarks tur til Nordsverige er jo selvfølgelig den ufattelige smukke natur, dagene i jagthytten og madlavningen på den brændefyrede brændeovn, med et enkelt sted vi kan smide en pande på. Al maden smager som på en 5 stjernet resturant, når vi sidder på terassen der er bygget ud over den storslåede svenske skovsø .
Hvis man er til rigtig god pürch og fantastisk natur, som på flere måder slår jagten på forårsbukken, så giv dig selv den oplevelse af tage en tur på bæverjagt i foråret.
Lidt om bæveren
Vægten på en voksen bæver er normalt mellem 12 og 26 kg. En han-bæveren kan dog overskride 30 kg. Længden på en voksen bæver varierer fra 70 til 90 cm. Hertil kommer halen på mellem 30 og 40 cm.
Bæveren er tilpasset livet i vand. Snude, øjne og ører er placeret højt på kraniet og bagpoterne er forsynet med svømmehud,.
Pelsen er vandtæt og har et tykt fedtlag under skindet. Når den dykker, lukker den både ører og næse. Bæveren er normalt ikke neddykket i mere end 4-5 minutter, men den kan holde sig under vandet i op til 15 minutter uden at ånde.
Bæveren er udelukkende vegetar og føden består af urter, vandplanter og græs, der er de vigtigste fødeemner fra de spirer frem om foråret, til de visner væk i det tidlige efterår. I den øvrige del af året lever bæveren næsten udelukkende af bark og kviste fra birketræer.
Bæverene har om efteråret travlt med at fælde træer og buske, der gemmes som vinterforråd på bunden af søer og vandløb.
Bæverne lever i familieflokke med et ynglende forældrepar og unger fra de seneste år. En bæverfamilie består typisk af 3 til 6 dyr. Bæverfamilien hævder deres territorium som markeres med duftmarkeringer.
Bæverne lever i godt beskyttede huler, der altid har udgang under vandet. De fleste bævere beskytter deres udgravede huler ved at samle afbarkede grene i en stor dynge oven på hulen, hvorved de karakteristiske bæverhytter opstår.
Hvor undergrunden består af sten og klipper, er bæverne tvunget til at indrette deres hule oppe i selve bæverhytten, mens de i områder med ler og sand kan grave omfattende systemer af huler og gange.
Bæverne er især kendt for deres evner til at bygge dæmninger og stemme vandet op. Det er dog kun ved mindre vandløb, at bæverne bygger dæmninger. Her kan de imidlertid bygge omfattende systemer med dæmninger, kanaler og søer i flere niveauer.
Ved store vandløb og søer har bæveren ikke behov for at stemme vandet op. Her nøjes den med at bygge en hytte over hulen, der graves ind i brinken.
