En ny omfattende undersøgelse fra GEC – Great Elephant Census – viser, at antallet af afrikanske elefanter atter har nået en ny bundrekord …

Af WWF

Der er nu kun 352.000 elefanter tilbage på det afrikanske kontinent – det laveste tal nogen sinde.

Siden 2007 er bestanden faldet med skønnet 144.000 elefanter – svarende til et fald på over 30 procent. I øjeblikket forsvinder der årligt 8 procent af elefanterne – først og fremmest som følge af krybskytteri, men også pga. tab af levesteder.

– Trist, trist nyhed fra Afrika. Det er et langt større fald i elefantbestanden end forventet og dybt tragisk. Krybskytterne tager mere og mere militante metoder i brug i jagten på at dræbe elefanter og sælge elfenben til det illegale marked, siger Bo Normander, WWF-programleder for biodiversitet, skov og wildlife.

– Tallene viser, at der kræves en ekstraordinær indsats at stoppe krybskytteriet i Afrika, og ikke mindst bekæmpe de organiserede kriminelle netværk, der i stigende grad afsætter elfenben til især det asiatiske marked. Samtidig er det vigtigt at sikre de fornødne midler til at indsætte og udruste vagter og beskytte nationalparkerne langt bedre, understreger WWFs wildlife-ekspert.

Forfærdende tal

Great Elephant Census-optællingen viser også, at krybskytteri i Niassa (Mozambique) og Selous (Tanzania) har reduceret elefanten-bestanden med hele 75 procent i løbet af de seneste kun ti år.

Optællingen afslører også, at hvis den nuværende udvikling fortsætter så vil elefanten sandsynligvis vil uddø totalt i Mali, Tchad og Cameroun.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version