Selv om de to biologer bag det kontroversielle jagtoplæg ønsker alle dyk- og svømmeænder fredet holdes gråanden og den i Tyskland rødlistede krikand uden for fredningslyset …

Af Michael Sand

De to biologer Søren Vium-Andersen og Arne Hastrup ideoplæg til fremtidens jagt- og vildtforvaltning indeholder en række forsalg til fredninger af allerede jagtbare vildtarter.

Det var Netnatur-redaktionens opfattelse, at også krikanden var på biologernes ønskeliste over ikke længere jagtbare arter og at kun gråanden fortsat skulle kunne jages i Danmark.

Vores tolkning bunder i følgende citat fra skrivelsen:

” Forslaget medfører, at de trækkende arter, der er rødlistede i vores nabolande, jagtfredes i Danmark. I dag skydes en række arter, der er rødlistede i såvel Sverige som Tyskland, hvilket er i klar modstrid med Jagtloven, hvori der efter krav fra EU i 2008 blev indsat et stk 2 i Åò3:

“Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i disses udbredelsesområder.”

” Den bestemmelse i Jagtloven er ikke respekteret i de gældende jagttider. Rødlistede trækkende arter i Sverige, som der er jagttid på i Danmark, omfatter følgende arter: sædgås, atlingand, spidsand, taffeland, bjergand, havlit, fløjlsand, ederfugl. I Tyskland er følgende trækkende arter af ænder rødlistede: atlingand, spidsand, skeand og krikand.”

Andet sted i rapporten hævdes det dog, at krikanden, selv om den er rødlistet i nabolandet Tyskland, alligevel skal være jagtbar ifølge de to biologer, som skriver:

” Jagten baseres alene på arter, der har en kødværdi og som lovligt må handles her i landet, det vil sige: Krondyr, rådyr, hare, grågås, gråand, krikand, agerhøne, ringdue og skovsneppe samt en række ikke hjemmehørende arter: dådyr, sika, muflon, vildsvin, vildkanin, canadagås og fasan. Alle andre arter fredes.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version