Bjerganden er en talrig træk- og vintergæst i Danmark. I dagtimerne ligger flokkene på dybt vand, men i skumringen trækker de mod kysterne

Bjerganden – en talrig træk- og vintergæst

Af Redaktionen

Bjerganden (Aythya marila) er en mellemstor dykand, hvor hannen har grønligt hoved med gråblåt næb og gule øjne. Halsen, brystet og halen er sort, ryggen er lys grå, og resten af kroppen er hvid. Hunnens fjerdragt er i varierende brune farver og hvid omkring næbbet. Længden er 42-51 cm, og vingefanget er mellem 72 og 84 cm.

Bjergænder kan forveksles med troldænder, men troldanden har en karakteristisk nakketop.

Bjergandens udbredelse

Bjerganden er en trækfugl, og den ses i Danmark som vintergæst. De ankommer i november-december, og ses oftest i store flokke i de indre farvande.

I forårsperioden trækker de til det nordligste Europa, hvor de yngler bl.a. på Island, i de skandinaviske skærgårde og det nordlige Rusland.

Læs mere om FUGLE

Bjergand og levevis

Når bjergænderne er i Danmark, samles de i store flokke, hvor de i dagtimerne hviler sig langt væk fra kysterne. I løbet af aftenen trækker fuglende tættere på kysterne, hvor de dykker efter muslinger, snegle og småfisk på lavere vand i nattetimerne.

Der er få gange rapporteret om ynglende Bjergænder i Danmark – senest ved Harboøre Tange tilbage i 1988.

Sådan er bjerganden beskyttet

Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4(2)
Bonn-konventionens liste II
Bern-konventionens liste III
Jagttid

Hvad kan hjælpe bjergand?

Man kan hjælpe arten ved at begrænse færdslen (sejlads, fiskeri m.v.) på dagrastepladserne i perioden oktober til midten af marts.

Kilde: Miljøstyrelsen

På Netnatur og andre steder kan du hente Netnaturs gratis app med billeder, lyde og korte beskrivelser af alle fugle i Danmark. Den populære app hedder fugleapp. Netnatur.dk/FUGLE

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version