Vil jagt på grizzlybjørne dæmme op for bjørneangreb … eller skal det noget helt andet til, hvis bjørn og mennesker omkring USA`s nationalparker skal kunne leve side om side?
Et nyligt drab på en kvinde nær Yellowstone National Park i Wyoming har sat gang i debatten om at få grizzlybjørnen taget af listen over truede vildtarter, så den kan jages. Siden 1975, hvor arten blev beskyttet, er bestanden firedoblet til cirka 1.000 i og omkring nationalparken, og siden 2010 er 10 mennesker blevet dræbt i området af grizzlies. En ranchejer tæt på nationalparken mener ikke, at status-ændring for grizzlies vil gøre den store forskel. Han mener derimod, at landskabet skal indrettes sådan, at både mennesker og grizzlies kan leve med hinanden.
Tekst: Henning Kørvel
Myndighederne har opgivet at finde en grizzlybjørn, der for kort tid siden dræbte en kvinde uden for Yellowstone National Park i det nordvestlige Wyoming i USA, skriver Conservation Frontline. Ikke uventet har drabet på kvinden ført til krav om, at grizzly bliver fjernet fra ”Endangered Species Act”, og at jagt således vil reducere bestanden.
Den seneste tælling viser, at der i og omkring Yellowstone National Park findes 965 grizzlybjørne, hvilket er mere end det firedobbelte af det antal, som fandtes, da grizzlies blev beskyttet af loven i 1975.
På grund af deres frygtindgydende renomme vil grizzlybjørne dog hellere undgå mennesker end at angribe dem. Besøgende i hjertet af grizzlybjørnes kerneområde i nationalparken har omtrent lige så stor sandsynlighed for at blive dræbt af et træ, der vælter om som at blive dræbt af en grizzlybjørn.
I 2021 besøgte fem millioner mennesker Yellowstone National Park, og siden 2010 har grizzlies dræbt 10 mennesker.
”Når man tænker på, at du sætter dette i forhold til, at bestanden af grizzlybjørne er tæt på 1.000, er det faktisk bemærkelsesværdigt, at der er så få alvorlige hændelser”, siger Frank van Manen, der er grizzly-biolog.
Gruppen af føderale, statslige og stammebiologer har dokumenteret, hvordan det voksende antal grizzlies har øget deres leveområde, der i dag er tre gange større end for 50 år siden.
Dette har kun været muligt, fordi folk der bor der, har været villige til at acceptere bjørnene og har tilpasset sig.
”Det er helt naturligt for mennesker og bjørne at sameksistere i landskabet”, siger Frank van Manen.
Rancher og pensioneret pædagog Hannibal Anderson giver medhold i, at sameksistens med bjørnene er en del af dagliglivet omkring Yellowstone National Park.
”Det er op til menneskene at finde ud af, hvor risiciene findes”, mener han.
Han bor 30 miles nordvest fra stedet, hvor den kvindelige biker blev dræbt, og han vandrer tit til stedet lige uden for nationalparken.
Andersons familie flyttede hertil i 1950-erne. Da han voksede op, siger han, at #grizzlies ikke var noget problem”.
LÆS OGÅS:
15 årig efter angreb af bjørn: Jeg reddede min fars liv
Han har mistet køer til grizzlies
”Men fra år 2000 og frem, da andre fødekilder tog over, fordi Whitebark pine trees faldt, dukkede grizzlies op i flokke og søgte efter den velsmagende kommen. Grizzlies er normalt ensomme væsner, men på det rigtige tidspunkt på dagen og den rette tid på året kan jeg spotte 15 eller flere grizzlies, mens de æder græs”, siger han.
Han fortæller samtidig, at han mistet køer og kalve til grizzlies, men dog ikke nok til, at han ville slå alarm til myndighederne.
Men han erkender deres negative indvirkning, fordi bjørnenes gravning i hans marker skaber betingelser for, at uønsket ukrudt kan kolonisere.
Han har aldrig selv oplevet skræmmende møder med grizzlies, men han er på den anden side opmærksom på, at grizzlies har angrebet elgjægere i nærheden.
For at tilpasse sig efter grizzlies har Anderson ændret måden, som han driver sin ranch på. Nu holder han de voksne køer tæt sammen for at aktivere deres flokinstinkt, og de flyttes til forskellige steder på forskellige tidspunkter. Dette gør det sværere for grizzlies at angribe dem.
”Jeg ser ikke verden som et sted, hvor mennesker kommer til at trumfe alt andet. Jeg betragter det derimod som et grundlæggende ansvar for at være menneske at tjene den økologiske integritet, uanset hvor vi bor”.
For Anderson er grizzlies og andre rovdyr som ulve en afgørende del af det økologiske system.
Men de fleste folkevalgte personer i staterne omkring Yellowstone National Park ser det ikke sådan. De siger derimod, at folk har gjort nok for at tilpasse sig bjørne, og at det er på tide at ”afliste” dem ellert fjerne den føderale beskyttelse af dem. Efter det nylige dødelige angreb tweetede to Montana-kongresmedlemmer, at statsforvaltningen burde reducere grizzly-antallet og potentielt forhindre tragedier i stil med den seneste.
Frank van Manen siger, at der er en række bureaukratiske forhindringer, der skal ryddes af vejen, for at grizzlybjørnen kan fjernes fra listen over Endagered Species Act.
Han siger desuden, at loven om truede arter blev oprettet for at genoprette bestande og derefter fjerne beskyttelsen, når den ikke længere er nødvendig.
Antallet skal matche habitatet
I dag siger han, at bestanden er langt over den målestok, der er fastsat af US Fish & Wildlife Service. Han tilføjer, at den hurtige vækst i bestanden er bremset i de senere år. Bestanden af grizzlies er med andre ord begyndt at regulere sig selv.
”Fra et biologisk eller økologisk synspunkt betyder genopretning at bringe en bestand tilbage til, hvad der understøttes af habitatet, og det er dybest set lige der, hvor vi er nu”, siger han.
US Fish & Wildlife Service har fjernet beskyttelse af grizzlybjørnen i Yellowstone-området to gange siden 2007. Bjørne-advokater sagsøgte agenturet, og domstolene omstødte begge forsøg på at fjerne grizzlies fra listen.
LÆS OGSÅ:
Gobi bjørn – verdens sjældneste bjørn skal reddes
I år har agenturet lanceret en ny analyse af grizzly-genopretningen i og omkring Yellowstone og Glacier nationalparker. Desuden har politikere fra regionen indført lovgivning om fjernelse af grizzlyen fra listen i kongressen.
Lidt nord for rancher Hannibal Andersons ejendom har en koalition af jagtgrupper rejst et skilt med teksten: ”Fjern grizzlybjørne for at støtte succeshistorien i bevarelsen af dem”.
Andersen mener ikke, at fjernelse af grizzly fra listen vil gøre den store forskel i, hvad der foregår på hans ranch. .
”Jeg er ikke sikker på, at den ene eller anden har ret eller står for et forkert standpunkt. Det store spørgsmål for mig er: ”Hvilket slags forhold ønsker menneskene, uanset hvor de er, at have med grizzlybjørne”.
Anderson vil under alle omstændigheder fortsætte med at omsætte sine værdier til praksis og forsøge at skabe et landskab for både mennesker og bjørne.
