Jagtretten er en helt grundlæggende ret, der kulturelt set går hundredvis af år tilbage. Det påpeger Bæredygtigt Landbrug (BL), som anser regeringens ønske om at indføre arealkrav som ulovlig ekspropriation
Af Redaktionen
Bæredygtig Landbrug betragter enhver ordning, der begrænser jagtretten, som ulovlig ekspropriation.
Det oplyser foreningens Bæredygtig Landbrug.dk, som også skriver:
“Jagtretten er en helt grundlæggende ret, der kulturelt set går hundredvis af år tilbage. Denne ret har sammenhæng med ejendomsretten: det drejer sig om retten til at gå på jagt på egen jord.”
Dermed er Bæredygtig Landbrug i opposition til regeringen, som har til hensigt at indføre arealkrav i forbindelse med hjortejagt og dermed bryde med den danske forvaltningsmodel, hvor jagt og vildt kontrolleres ved hjælp af jagttider.
Læs også: DLS: LANDBRUG & FØDEVARER HAR SVIGTET LANDBRUGET I VIGTIG SPØRGSMÅL OM JAGT
Bæredygtig Landbrugs seneste udmelding er på linje med en række lignende udtalelser – bl.a. under høring i Folketinget, hvor BL’s chefjurist Nikolaj Schulz informerede daværende minister om, at det indstillede arealkrav fra Vildtforvaltningsrådet er i strid med ejendomsretten.
For en lang række landmænd vil arealkravet dog ikke kun få principiel betydning. Sandsynligvis vil det også ramme dem økonomisk.
I Danmark kan en lodsejer nemlig tjene penge på to måder, når det gælder hjortejagt.
Han kan sælge hjortene som trofædyr, hvor afregningen sker efter nedlæggelse. Jo større hjorten er, jo højere er trofæafgiften.
Men landmanden eller skovejeren kan også sælge muligheden for at jage kronvildt. Uanset udfaldet af jagten vil jagtlejen i reglen være den samme.
Blandt danske jægere er muligheden for at skyde en hjort i meget høj kurs. Og værdien af muligheden vil i sagens natur blive devalueret, hvis der indføres begrænsninger på den enkelte ejendom.
Hvis eksempelvis fire jægere hidtil har betalt til jagtlejen, fordi alle i gruppen havde muligheden for at nedlægge en hjort, bliver det vanskeligere for den samme gruppe at fastholde motivationen, hvis der fremover f.eks. kun må nedlægges to hjorte på grund af arealkravet.
Dette forventer flere jægere vil medføre faldende priser på jagtlejen hos de landmænd, der især udlejer muligheden eller “drømmen”.
Baggrunden for at indføre arealkrav er ønsket om større andel af ældre hjorte i bestanden. Samtidig hævdes det, at jægerne har skudt for mange hjorte i forhold til hinder.
KLIK og læs også:
KRONVILDT: DER NEDLÆGGES LANGT FLERE HINDER END HJORTE
Blandt jægerne har ønsket om at indføre arealkrav ikke meget medvind. Undersøgelse gennemført på sociale medier viser massiv modstand mod initiativet.
Den uvildige danske vildtbiolog Egon Bennetsen, som i de sidste år har skrevet en lang række faglige artikler om forvaltning af kronvildt, bakker heller ikke arealkravet op ud fra en biologisk og forvaltningsmæssig betragtning.
Han har derfor sendt brev til Folketinget, hvor han redegør for, hvordan han mener, miljøminister Lea Wermelin kan realisere målsætningen formuleret af Vildtforvaltningsrådet, uden at bryde med den nuværende danske forvaltningsmodel.
KLIK og læs også:
FOLKETINGET MODTAGER KOMMENTAR OM AREALKRAV FRA EGON BENNETSEN
I områder med store mængder kronvildt er det forbundet med omkostninger at have de store dyr på arealet. Det gælder for såvel landmænd som skovejere. Indtægter på jagt kan være gøre det mere spiseligt for de berørte lodsejere at have de store dyr på kost, men tilgangen til hvordan der skabes indtægt på jagten afhænger af om man ser det fra skovens eller det mere åbne lands perspektiv
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 150)
