Bøgeskoven gløder i grønt, og længslen mod løvspring og forår er som bladkobberne på bristepunktet, men når skoven endelig eksploderer og folder sig ud, er det som om det går alt for stærkt
Af Michael Sand
Forår og løvspring: Vi venter og venter … og når det så endelig sker, kunne vi ønske det ikke skete alligevel. At vi kunne fastholde øjeblikket og forventningens glæde bare lidt endnu.
Men når bøgeskoven folder sig ud, er det som en eksplosion. De mange knopper virker som gløder: De ulmer. Èn for èn brister de og antænder de andre og pludselig går det stærkt.
I løbet af få dage er det som om skoven eksploderer i et gigantisk grønt lysskær. De nøgne grene dækkes af lysegrønne blade, der breder sig som små hænder mod solen og lyset.
I de første dage efter løvspring, leger solen stadig på skovbunden, men bøgetræerne deler ikke med dem under sig. Alt lys stoppes af kronerne og i en dansk bøgeskov er lyspletter på skovbunden mere undtagelsen end reglen.
Den danske bukkejagt indledes på toppen af det eksplosive løvspring. Bøgens blade er endnu bøgegrønne i den nyfødte eller jomfruelige forstand. Men de præges hurtigt af vind og sollys og nogle uger inde i bukkejagtsæsonen er de næsten ikke til at kende på den farve, som de så at sige blev født med.
