Den danske råvildtbestand falder år for år. Men bør jægerne fortsat skyde hundyr? Det ser Jack Hansen nærmere på i et læserbrev, som han har kaldt “Bør vi skyde færre råer, og er dét nok?”
Bør vi skyde færre råer, og er dét nok?
Tekst og foto: Jack Hansen
Bør vi skyde færre råer, og er dét nok?
Med reference til: www.netnatur.dk/Bør man skyde råer? , hvor der refereres til den svenske professor Petter Kjellander, som udmelder i Svensk Jakt (som jeg forstår og opfatter det): ”At man bør undlade at skyde råer, dersom man vil øge råvildtbestanden i sparsomme bestande”.
Dette tillader jeg mig at tilføje nogle kommentarer og beregninger til – i følgende emner:
Den svenske professor har ret.
Bliver råerne for gamle, hvis der skydes færre råer eller for få ældre råer?
Er vores bestand af råer blevet for gammel?
Var spørgsmålet til professoren for let?
Sammenfatning – vores råvildtsituation.
Vi skal altså stadigvæk videre – og hvordan?
Mit stillede forslag til myndighederne.
Jeg tror ikke på…
– alt som jeg opfatter dette, efter min mening og ud fra mine beregninger samt i henhold til yderligere uddybning af de hér omtalte emner på: www.netnatur.dk/tag/jack-hansen/.
Den svenske professor har ret:
Professor Petter Kjellander´s udmeldelse må være helt rigtig principielt og generelt, da det er råerne som er det producerende led, men dog under dén forudsætning, at der er bukke nok til at beslå råerne.
Dersom det er rigtigt: ”At man bør undlade at skyde råer i sparsomme bestande, hvis man vil øge bestanden” – må også gælde: ”At man kan øge bestanden i nedadgående bestande (altså modvirke bestandsfald), ved at skyde færre råer”.
Når man i denne forbindelse snakker råer, må medtages smalråer, men også rålam – og i virkeligheden er rålam, i denne sammenhæng, de allermest vigtige at spare, da disse har længst forventet restlevetid.
Nu er tingene altså ikke så enkle, at man ved at afklare ét relevant spørgsmål får svar på de mange spørgsmål der skal stilles og skal besvares rigtigt – for at vi får løst vores mange problemer i råvildtbestanden. Vi er nødt til at se på alle problemerne for at komme videre.
Og mere specifikt må man definere hvilken bestand man taler om – før man kan besvare et lidt mere nuanceret spørgsmål vedrørende råerne, såsom: ”Bør man skyde råer, og i givet fald hvor mange? – og svaret kunne nu se sådan ud:
I en normal råvildtbestand med en jævn bestandsudvikling, der opretholder en nogenlunde ensartet bestandsstørrelse og bestandssammensætning, samt med et nogenlunde ensartet årligt bestandsudtag gennem flere år – må svaret være et klart: ”Ja, man bør skyde råer” – og hér viser mine mange udførte Simulerende Bestandsanalyser for råvildt, at procenten bør være 19-20 % af det samlede bestandsudtag.
Jo, vi bør stadigvæk skyde råer i Danmark, men færre end vi gør nu, og de gamle skytters regel gælder også stadigvæk i en råvildtbestand: ”Skyd spredt og jævnt fordelt i bestanden og gå kun målrettet efter svage, skadede og syge dyr samt dyr med tydeligt ringe potentiale (og senere tillagt): eller ændret adfærd samt stærkt afvigende udseende”.
Råerne er de mest følsomme at ændre afskydning for. For hver smalrå man skyder mindre det ene år, forøges bestanden (alt andet lige) det næste (første) år med: ca. 0,5 buk og 0,5 rå (når jagt og almen alders- differentierede dødelighed og jagt er indregnet) – og omvendt hvis man skyder flere smalråer.
Grundet det eksponentielle i bestandsudviklingen, forøges bestanden efter 6 år med 5,8 råer og 5,4 bukke, fordi du ikke skød den ene smalrå for 6 år siden. Og efter 10 år er bestanden forøget med 37 råer og 33 bukke, fordi du ikke skød den ene smalrå for 10 år siden. – Efter 12 år er tallene: ca. 78 råer og 72 bukke.
For perspektivering vil der i en bestand på ca. 300.000 pr. ultimo juli være ca. 37.000 smalråer, og ca. 91.000 råer på 2-13 år – i h.t. min Simulerende Bestandsanalyse.
I forbindelse med at jeg mener at der bliver skudt forholdsmæssigt for mange råer, hænger dette sammen med at ca. halvdelen af lam er kommende råer. Hvis vi nu har en afskydningsfordeling på 53 % bukke, 25 % råer og 22 % lam, svarer dette til at afskydningsfordelingen mellem handyr og hundyr er 64 % handyr og 36 % hundyr. Dette kan sammenlignes med et nuværende kønsforhold på antageligt og optimistisk vurderet: 1:4, hvilket er 20 % handyr og 80 % hundyr – og dette forrykker altså billedet noget, vedrørende afskydning kontra kønsforhold.
Til yderligere sammenligning, svingede kønsforholdet i en ikke beskudt bestand på Kalø fra 1:2 til 1:2,5, hvilket svarer til fra: 33 % handyr og 67 % hundyr til 29 % handyr og 71 % hundyr.
* Så den svenske professor Petter Kjellander har ret i, at man kan øge en råvildtbestand ved at afskyde færre råer, eller helt undlade at afskyde råer – naturligvis, men (JH) stadig under forudsætning af, at der er det rigtige antal avlsduelige bukke til at beslå råerne, hvilket altså er en forudsætning for at bestanden øges på den rigtige måde (ved flere satte lam) når der afskydes færre råer.
Og det er lige netop på dette område (råerne), at vi efter min klare opfattelse bør tage det første skridt på den lange vej (smalle sti) til at føre råvildtbestanden tilbage til rimelige naturlige biologiske forhold – forhold som vi gennem mange år har forskubbet ved at skyde forholdsvist for mange bukke og råer, og ved at afskyde forkert indenfor bukkebestanden.
Vi er i Danmark dog endnu ikke nået så vidt, at vi helt skal stoppe afskydningen af råer, hvilket meget tænkeligt kan være helt nødvendigt i Sverige, i visse län og i mange områder.
Når jeg til de bestandsforvaltende myndigheder har foreslået at starte vores redning af råvildtbestanden ved hurtigst muligt at nedsætte udtaget af råer fra nuværende formodede ca. 25 % til 19-20 % af samlede bestandsudtag, er det fordi dette er ét ud af to hurtigst og sikrest virkende tiltag og startskridt vi kan gøre og tage – lige nu. Det andet tiltag og startskridt er at forkorte jagtperioder. Vi er nødt til at skabe os noget tid, spillerum og nogle værktøjer, til at sikre os at dét vi gør, er det sandsynlige rigtige.
Det vil nemlig komme til at tage noget længere tid inden vi får reguleret til det sandsynligvis rigtige procentuelle udtag af bukke og den sandsynligvis bedste interne afskydning i bukkebestanden, fordi vi helt nødvendigvis må og skal etablere en betydeligt forbedret og obligatorisk Vildtudbytteindberetning for at opnå dette, ligesom de uundværlige bestandstekniske informationer vi vil få ud af dette, skal vurderes over en række år – og derfor må Vildtudbytteindberetningen optimeres og gøres obligatorisk i alle dele hurtigst muligt. Se hvordan jeg foreslår Vildtudbytteindberetningen optimeret på: www.netnatur.dk/brandpunkter-i-dansk-raavildtforvaltning/.
Det er svært at overskue alle problemerne på én gang, hvorfor det er helt uvurderligt at de enkelte problemer og emner peges på og tages op af NETNATUR.dk – på en fin, sober og neutral måde – og dette ender med at give overblikket til at danne et samlet billede, som jeg ser således:
Bliver råerne for gamle, hvis der skydes færre råer eller for få ældre råer?
Flere råvildtjægere mener, at vores rå- bestand generelt er blevet for gammel, og at dette kan have bidraget til det 34 % faldende jagtudbytte fra 2009 til nu 2021.
Rigtig gammel retur- rå fra Höör i Sverige. – Svajrygget, kraftig hals og ældre ansigtsudtryk.
Jeg mener. at det er vanskeligt at forestille sig at en rå-bestand i det hele taget kan blive for gammel – og for gammel til hvad? I en beskudt populær vildtbestand som vores, med en udbytteandel på ca. 25 % voksne hundyr, anser jeg personligt at det er umuligt, at hundyrbestanden kan blive for gammel på distriktsplan og på landsplan. Endvidere er det vel også den almene antagelse, at alle aldersgrupperinger i en beskudt bestand vil have en lavere gennemsnitsalder, end i en ikke beskudt bestand – og hvordan kan så vores beskudte ældre rå-bestand blive for gammel?
Hvis der i en ikke beskudt bestand er en naturlig rå-bestand, hvor råerne generelt er i stand til at sætte og passe deres lam op til alder på måske 12-13 år (de fleste af disse), hvad skulle så ændre dette naturlige biologiske forhold under beskydning, hvilket normalt giver lavere gennemsnitsalder?
Det er naturligvis rigtigt, at ældre råer kan sætte færre lam, men vores nuværende andel af gamle råer er næppe så stor, at dette forhold har særlig betydning. Med dén afskydning vi har haft i Danmark de sidste mange år, regner jeg med at der i landsbestanden (nu vel på ca. 300.000 pr. ultimo juli) findes ca. 6.300 råer på 10-13 år, altså omkring 4,9 % af rå-bestanden. Dette er ikke langt fra hvad man så i Kalø- undersøgelserne på Djursland, i en ikke beskudt bestand i 1960érne (4-5 %).
Af vores antal af 12-13 årige råer, regner jeg med, at de ca. 1.100 bliver skudt – dette lidt lavt sat, da jeg mener at danske riffeljægere har været, og er supergode til at spare ”gammelråen” i dét omfang det er muligt at udkigge en ”gammelrå”, som jo er min. 3 år gammel.
Sætter man jagttrykket f.eks. 20 % op på vores ca. 6.300 ”gamle” råer, betyder dette at der bliver afskudt 220 flere ”gamle” råer, som hvis disse i gennemsnit kun sætter ét lam i stedet for to, ville medføre en ”gevinst” på 220 lam – hvilket ingen betydning har.
Omvendt gælder, at skydes der 20 % færre ældre råer end man mener der er optimalt, er ”tabet” 220 lam – hvilket heller ingen betydning har, og heller ikke f.eks. det dobbelte eller mere.
Som et andet godt jæger- tiltag har jægernes indsats og moral ved ”at skyde lam før rå” også været vældig fin og betydende.
Derudover har jægerne også handlet etisk og ansvarligt rigtigt, ved at man mange steder afventer afskydning af råer til hen i november. Dette er nok et emne man er nødt til at tage hånd om fremover (og få i faste rammer ved at afkorte jagtperioden på råer til start 01.11.), da jeg mener at lammesætningsperioden er betydeligt længere, end man sædvanligvis antager og regner med, hvilket betyder at flere sent satte lam går til, når moderdyret skydes i oktober – se nærmere herom på: www.netnatur.dk/Hvornår bliver lammene egentlig sat og bør jagttiden på råer ændres.
Ældre til temmelig gammel retur- rå fra Møn. – Svajrygget, meget kraftig hals og ældre ansigtsudtryk.
Stadigvæk gælder dog, at der naturligvis kan være lokale områder, hvor især jægernes jagtpolitik kan have skabt en anden gennemsnitsalder hos råerne i området, end i en naturlig ikke beskudt bestand, eller end i andre områder. F.eks. kendes jo jagtarealer, hvorpå der slet ikke skydes råer og lam, hvilket giver rigtigt mange bukke at vælge imellem og skyde, og også en lidt eller noget højere (endda en forholdsvis for høj) gennemsnitsalder hos råerne. Overfor distrikts- og landsbestanden er det meget uhensigtsmæssigt ikke at skyde råer overhovedet på et jagtareal. Tænk hvis alle gjorde dette i Danmark! – I Sverige derimod, er der områder med så små råvildtbestande, hvor det sagtens kan være nødvendigt at ikke skyde hundyr overhovedet.
Derudover må det vel være sådan, at ingen enkeltperson kan overskue om råerne generelt er for gamle på hverken distriktsplan eller på landsplan, ligesom ind- og udvandring i lokalområderne jo også slører herfor, og hele tiden ændrer råernes gennemsnitsalder hér, og hvor de kommer fra. Det er jo heller ikke sikkert, at alle alderstrin hos råerne er repræsenteret på det enkelte jagtareal, hvilken ændrer både råernes gennemsnitsalder på jagtarealet, og måske jægernes opfattelse heraf.
Desuden er det for de allerfleste råvildtjægere nok meget svært og usikkert, at bedømme (i hvert fald under de ofte meget kortvarige skudchancer) om en rå er 6-7 år eller 9-10 år, hvorfor det er usikkert og risikabelt at forsøge at afskyde flere gamle råer. Ved al jagt på råer med haglbøsse i skov, krat, moser og ved majsmarker, kan det være mere eller mindre umuligt at aldersbedømme råen (udover en smalrå) før haglskuddet, og det samme gælder køn på lam.
Ud fra ovenstående bliver råerne altså ikke for gamle til væsentlig skade for bestanden, hvis der skydes færre gamle råer, eller hvis nuværende niveau opretholdes, da der ikke sættes nævneværdigt færre lam ved at ikke afskyde flere gamle råer. Ligeledes er det i øvrigt ikke muligt at selektere aldersmæssigt i afskydningen af råer, til sikker opnåelse af flere skudte gamle råer.
Flerårig rå i Kærhave Skov – kraftig og velnæret, høj torsohøjde og voksent ansigtsudtryk. En stærk gravid rå i sin bedste alder, som jeg gætter til: 3-6 år. Vurdering af en rås eksakte alder er ikke mulig (i hvert fald i felten), hvorfor man må opdele i aldersgrupperne: Ung (1 år), yngre (2-3 år), bedste alder (3-6 år), ældre (7-9 år) og gammel (10-13 år). Ganske få råer bliver ældre på den frie vildtbane, og oftest sætter disse ikke lam. Disse over 13 årige råer tilfører således ikke bestanden nogen anden nytte, end at de bliver skudt i stedet for f.eks. de 3-6 årige produktive (gravide) råer – og dette er vel OK, da vores gamle råer herved beskytter/sparer vores produktive råer, og det samme gælder den del af de 10-13 årige råer som ikke sætter lam.
Alt dette omkring råerne hænger også sammen med bukkene:
Jo, vi skal overveje nøje vedrørende afskydning af råerne – men det nytter ikke at skabe gode forhold for råerne, dersom bukkenes antal er utilstrækkelig og aldersfordelingen er uhensigtsmæssig. Vi bør ikke skabe forhold, hvor der går flere råer rundt uden lam.
Vores Vildtudbytteregistrering tyder på, at 80 % af de skudte bukke er 2 år og derover – og er dette sandt (hvad jeg dog ikke kan forestille mig), er bukkenes aldersfordeling særdeles bestandsskadelig, fordi dyrenes parringsmæssige situation vanskeliggøres.
Lægger man så yderligere til, at 53 % af skudte dyr er bukke, bliver der for få bukke til at beslå råerne, hvilket umuliggør dyrenes parringsmæssige situation.
Hertil kan lægges et andet emne, nemlig at (nok) klimaændring har medført, at parringsperioden sandsynligvis er blevet længere end vi hidtil har antaget, og dette medfører at flere ældre bukke bliver skudt i den sidste del af sommerjagten, og maner til meget stor forsigtighed vedrørende tanker om at flytte bukkejagten helt eller delvist hen til august.
Se nærmere herom på: www.netnatur.dk/raavildtjagt-og-muligheder/ og på: www.netnatur.dk/Hvornår bliver lammene egentlig sat og bør jagttiden på råer ændres.
Råvildtets evne til selvregulering er velkendt (flere eller færre satte lam efter forholdene), men der er grænser som ikke kan overskrides.
Fra kilde: www.netnatur.dk/Hvornår bliver lammene egentlig sat og bør jagttiden på råer ændres.
Er vores bestand af råer blevet for gammel?
Til belysning af dette kan vi anvende Vildtudbyttestatistikken fra øverste synsvinkel og bestandssimulering:
Dersom rå-bestanden efterhånden er blevet ældre og ældre gennem tiderne – og altså er blevet for gammel (som nogle mener), og at dette skyldes, at vi har skudt og skyder for få råer (og for få gamle råer) efterhånden – må det forholdsmæssige jagttryk på råer jo være faldet efterhånden gennem de samme tider.
Af vildtinformationer ses:
I henhold til DMU´s spørgeskemaundersøgelse 1992-93, udgjorde skudte råer ca. 20 % af det samlede udbytte i Danmark. – Og disse 20 % blev i 2002 anbefalet af DMU i Danmark, som værende den rigtige andel skudte råer.
I henhold til Vildtinformation 2013-2014, udgjorde skudte råer ca. 25 % af det samlede udbytte i Danmark.
2019/2020 udgjorde skudte råer ca. 25 % af det samlede udbytte i Danmark.
Det forholdsmæssige jagttryk på råer er altså steget (i hvert fald ikke faldet) fra 1992 til 2020, hvilket ikke peger på at vi har skudt og skyder for få råer, eller at vi har skudt og skyder for få gamle råer. Da vi ikke udpræget selekterer i afskydningen af råer (som vi gør ved bukke), vil der blive skudt ret tilfældigt i rå- bestanden og derfor i et ret proportionalt/parallelt forhold til alderstrins repræsentation.
Dette skal ses i sammenhæng med: At simuleres nuværende antagede bestand på 300.000 med nuværende formodede afskydning gennem 6 år, stiger nævnte andel af 10-13 årige råer fra 4,9 % til 5,1 % af hele rå-bestanden – hvilket er en stabil udvikling, som heller ikke peger på at vores rå-bestand er blevet for gammel, eller at vi afskyder for få råer eller for få gamle råer.
Miljøministeriet / Naturstyrelsen udgav frem til 2015 årlige Vildtinformationer. Se alle Vildtinformationer. – Se også: www.netnatur.dk/Jægerne efterspørger offentlig vildtinformation.
En anden årsag til at vi, ud fra mine beregninger og argumentation, skyder for stor en andel af råerne er, at når bukkebestanden falder, vil tendensen blive at jagttrykket stiger på råer og lam. Vedrørende lam skal vi huske på, at ca. halvdelen af alle lam er kommende råer.
Typisk smalrå. ”Ranglet”, tynd hals, lige ryglinje og ungdommeligt ansigtsudtryk.
Var spørgsmålet til professoren for let?
Den dygtige professor Petter Kjellander svarede på dét han blev spurgt om af Svensk Jakt, men nogen kan måske synes at spørgsmålet var så let, at professorens fuldt korrekte svar på stillede spørgsmål ikke f.eks. bragte os meget videre i vores bestræbelser på at gennemskue årsagen til vort sete 34 % bestandsfald over de sidste 11 år – eller bidrog tilstrækkeligt til hvordan vi afværger det mulige kommende kollaps i den danske råvildtbestand, som svenskerne allerede har oplevet (men dette blev professoren jo heller ikke spurgt om, ligesom professoren har svaret ud fra svenske forhold – som dog ligner de måske kommende danske).
Når man kommer hertil (at gennemskue årsager til vores bestandsfald og afværge yderligere fald), sniger sig straks uvisheder ind omkring flere ting, som definerer en normal eller en unormal råvildtbestand, hvilket jo er nødvendigt – da man ikke ved i hvilken retning man skal gå, hvis man ikke ved hvor man er:
- Kan den jævne bestandsudvikling måles og bekræftes af andet?
- Hvordan fordeler det årlige bestandsudtag sig på bukke, råer og lam?
- Bliver råvildtbestanden påvirket af andet end jagt – f.eks. rovdyr, sygdom, ændringer i agerland og skovbrug, klimaændringer, øget trafik, tungmetaller og ”Udbud og efterspørgsel” mv.?
Disse 3 uvisheder må bearbejdes og tages stilling til, og visse af dem må afklares bedre end vi gør nu, før man er tilstrækkeligt sikker på at svaret: ”Ja, man bør skyde råer og i angivne oplyste omfang”, er rigtigt. Men i praksis er det i vores situation (med for ringe informationer fra en defekt Vildtudbytteregistrering, som også kom for sent i gang) ikke muligt at eliminere disse 3 tvivlsspørgsmål helt, fordi:
- Har vi en jævn bestandsudvikling?:
Denne uvished drejer sig primært om udvikling i bestandsstørrelse og bestandssammensætning.
Kort herom må siges, at udviklingen i de årlige faldende bestandsudtag peger entydigt på, at vi ikke har en bæredygtig, jævn bestandsudvikling.
1.1 Kan en bestandsstørrelse estimeres nogenlunde korrekt?
Dette baserer vi oftest på basis af det årlige nedlagte antal dyr – og hér mener vi at vide at mellem 25 og 33 % af en efterårsbestand nedlægges årligt, og ved populære vildtarter endda måske en noget større procent. Men dette er jo i sig selv et meget stort spænd i den mulige Udbytteprocent, og der er vel også meget stor forskel på dette i landets forskellige distrikter og selv indenfor lokale områder?
Holder jægerne forstandigt igen med afskydning på deres jagtarealer, især vedr. råer (hvad jeg glædeligt oplever i dét jagtkonsortium jeg er med i nu), eller overhales dette af de mange jagtarealer hvorpå der tillades afskudt hvad der svarer til hele efterårsbestanden?
Så kan vi egentlig regne med og handle ud fra, at et ensartet registreret årligt bestandsudtag er proportionalt/parallelt med den forventede bestandsstørrelse?
* Objektivt set nej, men reelt betragtet og indenfor vores muligheder, er bestandsudtagets udvikling nok en rimelig god pegepind i en populær jagtbar bestand, hvor jagtperioder ikke har været ændret i længere tid, og hvor der i perioden ikke ser ud til at være sket de helt store holdningsændringer, samt med et nogenlunde uændret antal råvildtjægere.
Det kan godt tænkes, at noget af faldet i de årlige jagtudbytter skyldes at nogle jægere har holdt igen med afskydningen – jeg tror nu ikke, at dette har været særligt udtalt, men jeg ved at det ikke har været tilstrækkeligt.
1.2 Har vi en jævn udvikling i bestandssammensætningen?:
Dette er også p.t. uvist og denne uvished drejer sig om udvikling i antal handyr, hundyr og unger, men også om udviklingen i kønnenes alderstrin. Indbyrdes oprykningsforhold er vigtige hér, hvoraf den vigtigste er ”den resulterende oprykning” (oprykning til parringsperiodens start).
Dette er vi, med vores nuværende Vildtudbytteregistrering, heller ikke i stand til at afgøre – hvorfor jeg til de besluttende myndigheder har foreslået vores Vildtudbyttestatistik og indberetning optimeret og gjort obligatorisk, også vedr. detailoplysningerne – se mit forslag til ændring af bl.a. Vildtudbytteregistreringen på:
www.netnatur.dk/Bliver det danske råvildt ladt i stikken.
www.netnatur.dk/mistrivsel-raavildtsyge-og-jagtudbytte/
www.netnatur.dk/brandpunkter-i-dansk-raavildtforvaltning/.
- Afskydningsfordelingen:
Denne er p.t. delvis uvis og denne uvished drejer sig om udvikling i antal skudte handyr, hundyr og unger, men også om udviklingen i kønnenes alderstrin, som bestemmes af det vigtige forhold mellem antal oprykkende bukke i deres forskellige aldersgrupper, i forhold til antal oprykkende råer i deres tilsvarende forskellige aldersgrupper.
Vi har stadigvæk ikke fuldt styr på afskydningsfordelingen grundet vores sene opstart på en mere informerende Vildtudbytteregistrering, som blev etableret i form af nogle spørgsmål, som jægerne tilsyneladende havde/har svært ved at besvare, ligesom jægerne kunne/kan undlade at besvare disse. – Dog kan vi sammenligne vores afskydningsfordeling med svenskernes obligatoriske, mangeårige Vildtudbytteindberetning, som peger på en afskydningsfordeling på: 52 % skudte bukke, 23 % skudte råer og 25 % skudte lam – hvilket meget ligner den danske formodede afskydningsfordeling på 53 %, 25 % og 22 % i 2019.
Anvendes på jagtarealerne de meget skadelige hjemmestrikkede politikker for afskydning i bukkebestanden, f.eks. ”Vi skyder kun seksendere”, ”Vi skyder ingen gaffelbukke” osv. – så forrykker man helt ustyrligt og udokumenteret de oprykkende forhold mellem antal bukke i den rigtige aldersgruppe, i forhold til antal oprykkende råer i deres tilsvarende aldersgrupper.
Næsten intet kan ødelægge en bestand mere end en forkert afskydningsfordeling – af de ting vi jægere er herre over.
Skyder man med en forkert afskydningsfordeling gennem flere eller mange år, vil en faldende bestand som følge deraf, være meget svær at bringe op på tidligere niveau, fordi bestanden skal kæmpe imod en skabt ikke naturlig bestandssammensætning – hvilket med fortsat jagt vil kunne tage mange år at overvinde.
* Ret beset er det lige meget hvor mange dyr der skydes i en bestand (indtil ”den effektive bestand” er nået), når blot afskydningsfordelingen er korrekt. – Skyder man for mange dyr årligt med den rigtige afskydningsfordeling, vil bestanden blot blive mindre, men stadigvæk have en bæredygtig sammensætning, hvor bestandsstørrelsen hurtigt kan reguleres op igen ved at afskyde færre dyr årligt, hvilket er administrativt let og hurtigtvirkende at effektuere med vores ”Danske model”, se: www.netnatur.dk/den-danske-model/, hvor blot jagttider ændres, og hvor lokale særfredninger allerede er indkørt og aktivt i brug.
- Andre påvirkninger end jagt:
Det er meget langt fra, at det kun er jægerne der har indflydelse på en jagtbar vildtbestand – og det kan ikke forventes eller forlanges, at jægerne skal kunne overskue alt, og især da ikke ting som kun videnskabelige undersøgelser kan afdække og udregne betydningen af:
Klimaændringer har givetvis medført ændringer i dyrenes fødselstidspunkter og parringsperiode samt måske fødegrundlag og dettes fordøjelighed – hvilket jo jagtperioderne skal indrette sig efter.
Klimaændringer (med vore mange milde vintre) har formentlig også medført, at der ikke gennem årtier er blevet frasorteret svage individer og dyr med ringere gener. Dette kan meget vel være en betydelig hændelse for råvildtbestanden og dennes generelle styrke, genvariation og modstandsdygtighed
Der er, og har længe været et ukendt omfang af ukendt sygdom – og der er ikke umiddelbart udsigt til at årsag findes, og nok langt mindre udsigt til løsning og imødegåelse af dette. – Sygdommen ligner vel en mangelsygdom eller en fordøjelsessygdom, hvilket vel peger på råvildtets fødegrundlag og dette fødegrundlags fordøjelighed på de rigtige tidspunkter for råvildtet kan også have ændret sig – alt som følge af klimaændringer eller som følge af menneskelig påvirkning af fødegrundlaget.
Ukrudts- bekæmpelse og gødskning er måske blevet for effektiv, eller har måske fået en anden kemi, givende mangel på urter og stauder som råvildtet elsker og måske har direkte behov for – eller givende sygdomme direkte, eller givende utrivelighed som disponerer for sygdomme.
Der synes at være et klart sammenfald og parallelt forløb mellem afviklingen af brakmarkerne (med bl.a. urter, alm. gederams, rajgræs, engrapgræs og stauder) og bestandsfaldet. Især urterødder er vigtige for råvildt om vinteren. – Dette kan relatere til dyrenes fødegrundlag, mangelsygdom og fordøjelsessygdom, da råvildtets firemave system er forholdsvis sart. – Brakmarkerne var også ret uforstyrrede områder og de udgjorde spredt fordelte dagsæder og dæk- og tryksteder for råvildt, så brakmarkerne gav måske også et måske langt mindre stressniveau hos råvildtet. Et mindre stressniveau kan føre til flere satte lam, og omvendt. – Se også: www.netnatur.dk/Råvildt og brak.
Rævene er jo i stærk tilbagegang, hvilket afgjort burde øge råvildtbestanden – men alligevel er råvildtbestanden faldet. Dette betyder jo også, at vores nuværende bestandsfald ville have været meget værre, dersom rævebestanden havde været uændret, eller stigende. – Den svenske professor Petter Kjellander har beskrevet undersøgelser som peger i retning af, at ca. 10 % af lam sat i skove tages af ræven, og op til 75 % af lam sat i agerland kan tages af ræve, se også: www.netnatur.dk/raavildt-og-raev/.
Trafikken er jo øget markant gennem årene, men bliver der virkeligt nu trafikdræbt mere end ca. 5 % af den formodede bestandsstørrelse, som tidligere undersøgelser har vist?
Flere af de ovennævnte ”Andre påvirkninger end jagt” er uvisheder og problemer, som sandsynligvis aldrig afklares eller kan løses.
En særlig medspiller – ude af balance:
En anden slags påvirkning er jo påvirkningen fra den mægtige ”Udbud og efterspørgsel”.
Flere og flere steder bestemmer jagtudlejer antal dyr der må skydes på det udlejede jagtareal. Dette er jo fint, så dette ikke blot kan løbe løbsk, hvis antallet af tilladte skudte dyr ellers sættes til det rigtige antal – vel at bemærke.
Problemet er dog ofte, at jagtlejen er i en størrelse som betinger, at et stort antal jægere må slå sig sammen om jagtarealet, for at kunne/ville betale jagtlejen. Er det f.eks. nødvendigt at der skal 8 riffeljægere til for at kunne betale jagtlejen, og der bæredygtigt kun kan afskydes 3 bukke på dette areal – kan det være uoverkommeligt svært at forklare de 5 af riffeljægerne, at de ikke kan skyde bukke på jagtarealet.
Dette kan måske føre til, at jagtudlejer så tillader afskudt 7-8 bukke på jagtarealet (i stedet for det bæredygtige udtag på 3 bukke), eller det kan måske føre til at der på jagtarealet bliver skudt for mange råer og lam (i mangel på bukke). – Derudover kan dette også føre til et meget højere forstyrrelsesniveau på jagtarealet (stressniveau for råvildtet), når 8 riffeljægere går efter at afskyde 7-8 bukke (hvoraf de sidste 4-5 vil tage meget lang tid at nedlægge), i stedet for at bukkejagten (og forstyrrelserne) er slut efter at de bæredygtige 3 bukke er skudt.
Men – økonomien skal jo passes i det private, og heller ikke i statsskovene er det jo billigt at erhverve sig en lille mulighed for at skyde en pæn hjort.
Det er meget svært for den enkelte jæger at skaffe sig et jagtareal, jagterne bliver ”revet væk” og folk sidder klar ved telefonerne når der annonceres – så nogen kunne måske synes, at der er en rigtig dårlig balance mellem udbud og efterspørgsel, som løfter jagtlejepriserne til et niveau, hvor bæredygtig jagt kan have meget svært ved at bjærge sig.
Så hvis nogen spurgte andre direkte: ”Tror du, at vore høje jagtlejepriser helt eller delvist kan være den egentlige basale årsag til vores bestandsfald i råvildtbestanden?” – ville svaret måske lyde: ”HELT KLART JA, men vi er jo et lille land, hvor dette er svært at undgå, hvis vi vil bevare vores herlige demokrati, styreform, private ejendomsret, frivillighed, den frie markedsmekanisme og alt det dér”.
Naturligvis vil nogen nok i dette høre en mislyd, mens andre nok vil nikke genkendende – men alle os råvildtjægere vil nødigt miste råvildtjagten, og det er denne enighed som redder råvildtet.
Dette emne er sikkert ikke noget der bør bringes til torvs og ind i de allerede mange andre yderst relevante debatemner, hvilket antageligt ikke ville nytte noget alligevel – og vi bør nok blot vedkende os og være opmærksomme på, at dette forhold kan være af særdeles stor betydning for vores nuværende vigende råvildtjagt – og fortsatte risiko for netop dette.
Dette er den største rå jeg nogensinde har set. Skytten skød den i Sorø, men jeg fik desværre ikke oplyst vægten.
Sammenfatning – vores råvildtsituation:
– af dette læserbrevs omhandlede emner og konklusioner herpå:
* Man kan øge råvildtbestanden ved at afskyde færre råer (og også omvendt) – men dette er ikke nok til at redde vores råvildtbestand, men vil være en rigtig god og nødvendig start.
* Vores råer er ikke for gamle og øget afskydning af gamle råer giver ikke væsentlig flere satte lam.
* Det er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt, at vi afskyder færre råer (andel 19-20 %) – meget snart.
* Det er nødvendigt at vi hurtigst muligt optimerer vores Vildtudbytteregistrering/indberetning – og alt bør være obligatorisk.
* Tabet af store og spredt fordelte arealer brakmarker kan måske have ført til både fordøjelsesproblemer, utrivelighed og mangelsygdomme, samt forøget stressniveau hos råvildtet.
* Milde vintre kan meget vel have medført betydende faldende robusthed hos råvildtet.
* Er trafikdødeligheden nu større end (vores tidligere antagede) ca. 5 %?
* Det er meget utypisk, at råvildtbestanden falder når rævebestanden falder. Vi må betragte det som et rent held at rævebestanden er faldet, da sete fald hos råvildtbestanden nok ville have været endnu større ved en normal eller stigende rævebestand.
* Vores afskydningsfordeling mellem bukke, råer og lam er forkert og skadelig – men det årlige jagtudbytte er kun ca. 5 % for stort.
* Vores afskydningsfordeling indenfor bukkebestanden er sandsynligvis forkert og skadelig og de ”hjemmestrikkede afskydningspolitikker” for bukke er alle skadelige.
* Vi bør skyde cirka lige mange rålam og bukkelam, og jagtperioden på lam kan bibeholdes.
* Lammesætningsperioden er sandsynligvis væsentligt længere (og også senere) end vi normalt antager, og dette taler for at udsætte jagtstarten for råerne til 01.11., da mange lam ellers vil gå til når moderdyret skydes i oktober.
* Parringsperioden er sandsynligvis væsentligt længere end vi normalt antager, og dette taler for at vi bestemt ikke skal flytte bukkejagt hverken helt eller delvist hen til august – men også mange andre særdeles vigtige forhold taler imod hel eller delvis flytning af bukkejagt til august, se også: www.netnatur.dk/raavildtjagt-og-muligheder/.
* Dét næsten stensikre forhold, at der skydes for mange bukke, taler for at forårsjagten på bukke bør afkortes til perioden: 16.05.–22.06. samt en 15 dages afkortning af efterårs/vinterjagten på bukke, således at efterårs/vinterjagten bliver 16.10.-31.01.
* Vi står med et ukendt omfang af ukendt sygdom, og bestanden påvirkes måske mere af andet end jagt, end vi tror, mener at vide eller vil være ved (tungmetaller, brakmarker, klima osv.). Ingen årsagsforklaringer og løsninger på sygdomme er fundet, og der er givetvis ikke tid og ressourcer til afklaring og imødegåelse, hvilket også kan tænkes at have så store samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser, at afklaring og imødegåelse bliver urealistisk. Hvis sådan, er den eneste løsning der er tilbage: Regulér bestandsudtaget ved ændring af jagttider.
* Jeg tror at det er sådan, at når der er mangel på bukke bruger jægerne mange flere jagttimer i naturen, hvilket forøger forstyrrelsesniveauet og hermed stressniveauet hos råvildtet.
* Vi har givetvis et problem (som muligvis er det allerstørste problem og det sværeste at imødegå), i forholdet mellem jagtlejepriserne og antal råvildt der bæredygtigt kan afskydes på jagtarealerne.
Vi skal altså stadigvæk videre – og hvordan?
– hvis vi altså ønsker at have en god råvildtbestand og en råvildtjagt, som vi nogenlunde kender – og som er bæredygtig:
Nu har vi så en svensk professors udtalelse (Petter Kjellander´s) om, at bestanden øges når der afskydes færre råer!
Vi har samtidigt også en del andre vidende og dygtige mennesker, som anbefaler at skyde flere råer og lam (hvor halvdelen af lammene er kommende råer – dvs. endnu flere råer).
Vægtskålene med meninger vejer altså på dette område igen vandret, ingen enighed kan skimtes og meningerne er diametralt modsatte – så vi må videre, og fra samme udgangspunkt som altid.
Samtidigt er der ingen udsigt til at vi opklarer ”råvildtsygen”, tungmetallers indflydelse m.m., og vi vil nok ikke risikere noget vedr. landbruget og griseproduktionen – så hvad har vi egentligt tilbage? Jo, vi har den mest nærliggende og oplagte mulighed tilbage, og som også vores adm. bestandsforvaltning er gearet til: regulering af bestandsudtaget ved jagttidsændring.
Dog må relevante undersøgelser ikke stoppe, da der stadigvæk er undersøgelser som kunne se ud til at kunne føre til afklaring og imødegåelse af et specifikt problem.
Lad os dog erkende ovenstående nu, og gå videre til næste indlysende skridt nr. 2 (- når vi skridt nr. 1 har sat andelen af skudte råer ned til 19-20 % og forkastet de ”hjemmestrikkede afskydningspolitikker” i bukkebestanden.):
Det er bestandsudtaget og afskydningsfordelingen det gælder:
Indtil det påvises og dokumenteres, at andre ting (f.eks. at råerne er blevet for gamle, sygdom, tungmetaller mv.) er årsag til vores sete sandsynlige bestandsfald på 34 % fra 2009 til 2021 – er og bliver det bestandsudtaget der skal reguleres, og dette er jo muligt og logisk, og sandeligt også nødvendigt lige hér og nu. Lige nu er vi kun i stand til dette ved jagttidsændring.
Endda selv om andre årsager findes til sete bestandsfald, er det med uhyre stor sandsynlighed stadigvæk bestandsudtaget som skal reguleres, da disse andre årsager man eventuelt finder, formentlig vil nærme sig landbrugets eksistens angående afgrøder og besætninger (og altså også eksport). – Ligeledes bliver jo også den mægtige ”Udbud og efterspørgsel” indenfor jagtområdet passet, plejet og vedligeholdt.
Der kan sagtens være (og er nok også) flere medvirkende årsager til vores sete bestandsfald, udover vores forkerte bestandsudtag, men jeg tror ikke at vi finder, eller at vi kommer til at udpege disse andre medvirkende årsager. – Finder vi de eventuelle medvirkende årsager, tror jeg heller ikke på, at vi kan eller vil gøre noget ved dette. – Er der flere medvirkende årsager, tror jeg heller ikke at vi finder dem alle samtidigt, hvilket vil være nødvendigt for at vi ikke kommer til at lave fejldispositioner i vores samlede bestræbelser for imødegåelse.
Hvis vi ellers er enige om at vores råvildtbestand i Danmark bør hjælpes op til (eller i nærheden af) vores tidligere niveau (og dette niveau har jo i mange år været muligt), peger al sund fornuft og logik på, at dette kun er opnåeligt og overkommeligt ved at afskyde anderledes i bestanden – der findes jo heller ikke én eneste anden mulighed.
Det viser sig i mine beregninger, at vores samlede årlige jagtudbytte faktisk ikke er ret meget for stort (ca. 5 % for stort) – men at vores afskydningsfordeling mellem bukke, råer og lam (antaget til: 53 % bukke, 25 % råer og 22 % lam) er forkert og bestandsskadende – og at vores afskydning internt i bukkebestanden er forkert (formodet til: at 80 % af de skudte bukke er 2 år og derover).
Jeg vil gerne igen understrege, at jeg bestemt ikke mener at jægerne alene er ansvarlige for at råvildtbestanden er faldet drastisk – men at ansvaret for bæredygtig jagt ligger hos alle der har med bestandsforvaltning at gøre. – Måske er jægerne endda de mindst skyldige i sete bestandsfald, bl.a. fordi bæredygtig jagt på råvildt aldrig er blevet konkretiseret, fordi vildtudbytteindberetning og jagtstatistik har svigtet, og fordi jægerne har modtaget så mange modsatrettede anbefalinger til afskydning – både fra egne rækker og ovenfra. – Bæredygtig jagt er et samfundsanliggende, hvor den øverste forvaltningsdel må skabe rammerne for, og de praktiske muligheder for at bæredygtig jagt kan opnås og finde sted.
Derfor har jeg stillet ændringsforslag til myndighederne:
Ved at jeg har tilsendt en begrundet og underbygget redegørelse med 2 konkretiserede forslag til ændring af vor råvildtforvaltning – dette til Miljøministeren, Naturstyrelsen, Vildtforvaltningsrådet, Den Nationale Hjortevildtsgruppe og Danmarks Jægerforbund, alt til vurdering og til overvejelse.
Meget kort oversigtligt uddrag fra det ene af mine fremsendte forslag:
Jagtperioder for bukke ændres til: 16.05.-22.06. + 16.10.-31.01.
Jagtperiode for råer ændres til: 01.11.-31.01.
Jagtperiode for lam uændret 01.10.-31.01.
Ændre Vildtudbytteindberetningen (ved at optimere denne og gøre den obligatorisk).
Se nærmere herom på: www.netnatur.dk/mistrivsel-raavildtsyge-og-jagtudbytte/ og på:www.netnatur.dk/brandpunkter-i-dansk-raavildtforvaltning/.
Disse stillede forslag er ikke forslag, som alene er tilstrækkelige på sigt, men de er stillet som et nødvendigt forslag til tiltag hér og nu, for at komme i gang med at redde råvildtbestanden og råvildtjagten, samt skabe overgangen til en mere hensigtsmæssig råvildtforvaltning – hvor de forvaltende myndigheder bliver i stand til at overvåge og bestandssimulere, og hvor de bestandsforvaltede myndigheder fortløbende giver entydige opdaterede anbefalinger angående afskydning – til sikring af dokumenterbar bæredygtig jagt på råvildt.
Se mit bud på en Simulerende Vildtanalyse på: http://www.find-dit-rigtige-jagtudbytte—find-your-right-cull.dk./, hvor denne forklares nærmere.
Men selv når vi er nået hertil, er vi faktisk ikke nået i mål endnu, vedrørende at sikre os at der afskydes korrekt på de enkelte jagtarealer, og det er jo summen af dette som afgør om vi har bæredygtig jagt i distrikterne og i hele landet. Dybest set, er det jo hvad der foregår nede på de enkelte jagtarealer, som er det helt centrale og afgørende.
Jeg tror ikke på…
Det nytter nemlig ikke noget, at vi har styr på hvor mange bukke, råer og lam vi bæredygtigt kan afskyde i hele Danmark eller i distrikterne, hvis jægerne ikke nogenlunde kender antal dyr på det enkelte jagtareal.
Derfor tror jeg ikke på, at vi kommer udenom, at jægerne skal have stillet et verificeret værktøj til rådighed, som kan estimere antal dyr på et givet, defineret jagtareal og ud fra dette automatisk få anvist den sandsynlige korrekte og bæredygtige afskydning af bukke, råer og lam helt nede på det enkelte definerede jagtareal.
Se mit bud på et Afskydningsværktøj / Cull Tool på: http://www.find-dit-rigtige-jagtudbytte—find-your-right-cull.dk./, hvor dette forklares nærmere.
