Citizen science, som frit oversat kan betyde noget i retning af “borgerstyret adaptiv vildtforvaltning”, er et udtryk, som alle, der mener noget om jagten, bør forholde sig til
Borgerstyret adaptiv forvaltning
Kommentar af Netnatur.dk
Dansk vildtforvaltning centreret omkring Vildtforvaltningsrådet kobler sig i stigende grad af den offentlige debat og kører eget løb.
Efter rådets ønske om arealkrav er politisk afvist hele tre gange, bliver der sat fuld damp på den adaptive vildtforvaltning. Et begreb, som kun de færreste endnu forstår og endnu færre ønsker at forklare.
Begrebet “sælges” da også som elastik i metermål og strækkes alt efter behov og formål. Så ikke underligt, at mange har vanskeligt ved at danne sig en kvalificeret mening.
Danmarks Jægerforbunds forklarer den adaptive vildtforvaltning som stort set identisk med det, som vi kender. Elastikken er slap og alt er næsten ved det gamle. Altså ingen grund til bekymring i forhold til de stadig nye begreber, lyder tolkningen.
Grave man dybere tegner der sig et helt andet billede. Da ligger der i begrebet en fundamental forandring af hele den danske jagtmodel.
Står dette ikke allerede klart, kan man i referat fra det seneste møde i Vildtforvaltningsrådet læse, at der nu skal afsættes jagttegnsmidler til Citizen science …
Begrebet har rådet ikke haft tid til at oversætte …
Her på redaktionen måtte vi derfor en tur omkring Google for at opnå fuld klarhed over hvad begrebet egentlig betyder. Resultatet kan ses under den engelsksprogede forklaring fra “eu-citizen.science”(se evt. model nederst i denne artikel)
Citizen science is any activity that involves the public in scientific research and thus has the potential to bring together science, policy makers, and society as a whole in an impactful way.
På dansk må det betyde noget i retning af
Citizen science er enhver aktivitet, der involverer offentligheden i videnskabelig forskning og dermed har potentialet til at bringe videnskab, politiske beslutningstagere og samfundet som helhed sammen på en virkningsfuld måde.
I forhold til den aktuelle diskussion om adaptiv vildtforvaltning må Citizen science kunne trækkes sammen til noget i retning af borgerstyret adaptiv vildtforvaltning …
Ordet borgerstyret eller borgerinddragende er da også helt centralt for at forstå adaptiv vildtforvaltning.
Aflæst blandt de relativt få kommentarer, der endnu ses på nettet, er der flere jægere, der endnu ikke er helt opdateret. De har fået den fornemmelse, at de nye sovjet-inspirerede lokale, adaptive råd (Sovjet er russisk ord for råd) blot bliver som en slags hyggesnak hen over skel.
Det er ikke hensigten med borgerstyret adaptiv vildtforvaltning … Rådene skal være inddragende og invitere borgere i bred forstand til deltagelse og beslutning i et eller andet udefineret omfang. Det er ikke kun et råd for jægere. Det er for alle.
I Vildtforvaltningsrådets referat kan man læse, at det er Miljøstyrelsen, der foreslår, at der ydes tilskud – altså jagttegnsmidler – til et tema om Citizen science med henblik på forvaltning af vildt …
At det åbenbart er Miljøstyrelsens ønske at afsætte midlerne er ikke nødvendigvis udtryk for, at det også er styrelsens ønske, at man – som Vildtforvaltningsrådet skriver – , skal “rulle hele den adaptive vildtforvaltning ud”
Det må vel i sidste ende være en politisk beslutning … om ikke andet, da den borgerstyrede adaptive forvaltning kommer til at koste statskassen … og langt flere ressourcer end den nuværende model med tilpassede og forsigtige jagttider + en helt værktøjskasse med supplerende, forvaltningsmæssige redskaber.
Jægerforbundets forklaring på den adaptiv forvaltningsplan:
Adaptiv forvaltnings er:
• En klar definition af opgaven
• Klare mål
• Klare besluttede handlinger for at nå målene
• Handlinger baseret på bedste viden som vi har nu
• Viden der løbende optimeres
• En parathed til at ændre på mål, handlinger og hente ny viden løbende
Adaptiv forvaltnings er ikke:
• Forudbestemte handlinger, som kvoter og arealkrav eller andre løsninger.
• Det er ikke noget der tvinger jæger/lodsejere ind i et laug
• Det påvirker ikke jagtrettighederne på en ny måde
Vil man forstå politiske salgstaler, kan det være en ide at lege med det modsatte udtryk. Giver udsagnene stadig mening, hvis man siger det modsatte?
Hvis det modsatte udtryk ikke giver mening, ja så har man i realiteten ikke sagt noget som helst. Man har blot gemt sig bag tomme og måske ligefrem manipulerende skåltaler …
Ved at sætte IKKE ind i teksten herover, fremstår der følgende tekst:
• IKKE En klar definition af opgaven
• IKKE Klare mål
• IKKE Klare besluttede handlinger for at IKKE AT nå målene
• Handlinger ER IKKE baseret på bedste viden som vi har nu
• Viden der IKKE løbende optimeres
• En parathed til IKKE at ændre på mål, handlinger og IKKE AT hente ny viden løbende
Hvem ville udtrykke ovenstående … Svaret er naturligvis, det vil ingen!
Den anvendte metode kaldes også IKKE TESTEN og har til formål at afsløre politiske udsagn uden reelt indhold.
Jægerforbundets forklaring virker på mange måder som tomme ord, selv om det er den forklaring, som ledelsen præsenterer for græsrødderne i organisationen …
Når Jægerforbundet skal berolige den lille menighed af skeptikere, der også optræder i jægerforbundets indercirkel, bliver man lidt mere konkret.
Her gør man sig umage med at skrive, hvad adaptiv vildtforvaltning IKKE er …
Faktisk så udførligt, at man står tilbage med spørgsmålet; jamen hvad er det så, I vil i Danmarks Jægerforbund?
Hvis alt i den nye revolutionære plan faktisk betyder, at alt forbliver ved det gamle, hvorfor så anvende så mange ressourcer og risikere så meget uro for at opnå nærmest ingen forandring for jagt og jægere?
Jægerforbundet argumenterer for samarbejde. For nu at blive ved IKKE TESTEN – er der da nogen, der ikke gør det? Spørgsmålet er om det skal være frivilligt, som Regeringen har udtrykt ønske om, eller det skal ende med en slags frivillig tvang?
Desuden er det et spørgsmål om hvem man skal samarbejde med.
I den borgerstyrede adaptive vildtforvaltning, er der vel ingen grænser for hvem, der kan søge indflydelse i forvaltningen – dette uanset om man tilhører den fakta-baserede fløj eller den mere følelsesladede side af naturdebatten.
Uanset er jægerforbundet i gang med at tilpasse sig den nye virkelighed, som de i høj grad selv har været med til at skabe. Allerede i 2014 argumenterede forbundet for, at den adaptive vildforvaltning nærmest ville føre til guld og grønne skove …
Hvad tænker de cirka 171.000 jægere, der ikke er medlem af Jægerforbundet? Hvem taler og fremfører deres rettigheder i det råd, som Miljøministeren har nedsat?
Jægerforbundet repræsenterer jfr. organisationens egne oplysning “kun” omkring 52.000 jægere, og der er immervæk cirka 224.000 personer i Danmark, der har ret til at gå på jagt …
I så fundamental afgørende spørgsmål, som spørgsmålet om overgang til borgerstyret adaptiv vildtforvaltning, er de sat helt uden for indflydelse …
Det rejser spørgsmål om hvorvidt rådet stadig agerer ud fra de oprindelige tænker med rådet. Man bør huske på, at rådet ikke alene er et fagligt baseret råd. Det er et organisations-politisk råd, der internt styrer dansk forvaltning med en blanding af viden, faglighed, fornemmelser, følelser og rådsmedlemmernes egne præferencer …
Denne tilgang er i sig selv kontroversiel i et råd, der skal rådgive et demokrati.
Ikke mindst for rådets egen skyld, bør rådet sikre sig, at den mere fundamental rådgivning er på linje med den politiske.
Det lyder jo meget godt, at man vil arbejde for borgerinddragels.
Det er der sikkert flere “ikke jægere”, der vil falde for, selv om dansk jagt – under den nuværende simple og omkostningsvenlige forvaltning – i høj grad må anses som “social bæredygtig” .
Men er resten af samfundet parat til at betale for denne indflydelse, når de præsenteres for regningen?
Borgerinddragelse er nemlig ikke det eneste punkt, der til tider hoppes let og uelegant henover i spørgsmålet om den nye principper. Det er ikke til at fremdrive et simpelt budget over udgifterne.
Vi aner ikke, hvad det koster. Men vi har dog alligevel lidt at gå efter …
Vi ved, at Vildtforvaltningsrådet hvert år kanaliserer omkring 2-3 millioner kroner til Kalø vig og Danmarks Jægerforbund. Forbundet har nemlig “vundet” den såkaldte markvildtindsats. En indsat, som især har til opgave at oprette nye lav til glæde for markvildtet.
De tildelte millioner er der i den seneste 12 måneders periode kommet et (1) enkelt lav ud af.
Hvad vil den nye borger-inddragende vildtforvaltning mon koste, når den skal rulles ud over hele landet med oprettelse af hundredvis af nye råd?
Hvem kender prisen på lokale vildttællinger, informationskampagner, universitets inddragelse, møder, formidling af undersøgelser m.m.?
Hvem kan sætte indsatsen i forhold til hvad man ellers – krone for krone – kunne få for de mange millioner?
Vildtforvaltningsrådet skylder demokratiet et budget, som sandsynliggør hvorfor borgerstyret adaptiv vildtforvaltning er alle pengene værd …
I modsat fald risikerer de endnu en afvisning fra det politiske system, som allerede har langt flere ideer og opgaver end det har midler til …
Se også:
Søren Gade: Ikke brug for nyt bureaukratisk system
HERUNDER uddrag fra Vildtforvaltningsrådet seneste referat, der kan ses på rådet hjemmeside:
Forslag til temaer for tilskudsrunde for forsknings- og udviklingsprojekter
Der er opstået en mulighed for ekstraordinært at bruge midler fra opsparingen på jagttegnsmidlerne inden udgangen af 2023. Det er derfor besluttet at gennemføre en tilskudsrunde for forsknings- og udviklingsprojekter inden for jagt og vildtforvaltning. Puljen vil være på op til 5 mio. kr.
Herunder har Miljøstyrelsen angivet forslag til temaer inden for hvilke, der kan søges om tilskud i den kommende tilskudsrunde. Vildtforvaltningsrådet bedes forholde sig til disse, samt overveje om der er andre temaer end de her nævnte, som rådet ønsker skal indgå i tilskudsrunden. I forbindelse med drøftelsen anbefaler Miljøstyrelsen, at Vildtforvaltningsrådet ikke vælger mere end 4-5 temaer for tilskudsrunden for at sikre midler til de prioriterede temaer. Rådets drøftelser og anbefaling vil indgå i Miljøstyrelsens videre overvejelser om den endelig udformning af tilskudsrunden.
Miljøstyrelsens forslag til temaer:
- Citizen science med henblik på forvaltning af vildt
- Forstyrrelseseffekter på fugle og pattedyr fra rekreative aktiviteter
- Udvikling af overvågningsmetoder til arts- og bestandsovervågning af vildt på baggrund af luftbårne DNA-spor eller brug af data fra vildtkameraer
- Udvikling af nye afværgemidler i forhold til vildtskader
- Betydningen af PFAS for vildtsundhed
- Udvikling af metoder til forbedring af pattedyr og fugles levevilkår i det åbne landTil brug for Vildtforvaltningsrådet overvejelser vedlægges til orientering oversigt over temaer for tidligere projektrunder. Det skal i den forbindelse understreges, at Miljøstyrelsen kun har mulighed for at udbyde tilskud til projekter, der kan kategoriseres som forskning og udvikling.
Herunder model lånt fra hjemmesiden “eu-citizen.science”
PS: Ønsker man at få et læserbrev optaget på netnatur.dk, kan det sendes til info@netnatur.dk
